Udokumenterede bankindsætninger anset som skattepligtig indkomst for fuldt skattepligtig person

Sagen omhandler en klager, der var fuldt skattepligtig til Danmark, og som fik sin indkomst forhøjet markant af Skattestyrelsen for indkomståret 2018. Forhøjelsen skyldtes en række udokumenterede indsætninger på klagerens bankkonti i både Danmark og Litauen.

Skattestyrelsen havde identificeret samlede indsætninger på 1.020.722 kr., som ikke var medregnet i klagerens indkomst. Disse blev fordelt på tre indkomsttyper:

Klageren bestred afgørelsen med henvisning til, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark, da han ikke havde opholdt sig i landet i mere end seks måneder. Han forklarede indsætningerne som bl.a. lån til sit firma, kontant udbetaling af løn til medarbejdere uden bankkonto og dækning af firmaudgifter. Han fremlagde dog ikke dokumentation for sine påstande.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Fuld skattepligt: Retten fastslog, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da han havde haft folkeregisteradresse, bopæl, samlever og drevet virksomhed i Danmark siden 2010. Som fuldt skattepligtig er man skattepligtig af sin globale indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Bevisbyrde for bankindsætninger: Landsskatteretten henviste til fast praksis (SKM2008.905.H), hvor det påhviler skatteyderen at godtgøre, at indsætninger på private konti ikke er skattepligtig indkomst. Da klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde, blev Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3 (nu § 74) opretholdt.

Lempelse for udlandsophold: Klagerens krav om lempelse efter ligningsloven § 33 A blev afvist. Retten understregede, at bevisbyrden for at have opholdt sig uden for Danmark i mere end 42 dage inden for en 6-måneders periode påhviler skatteyderen, og denne bevisbyrde var ikke løftet.

Beskatning af specifikke indkomster:

• Virksomhedsoverskud: Beløbet på 676.777 kr. blev anset som skattepligtigt overskud, da klageren ikke kunne dokumentere, at midlerne var skattefrie eller allerede beskattede.
• Udlejningsindtægt: Indtægten på 278.800 kr. blev anset for skattepligtig. Selvom dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Litauen giver Litauen beskatningsretten, kunne klageren ikke dokumentere, at der var betalt skat i Litauen, hvorfor Danmark kunne beskatte indkomsten.
• Lønindkomst: Lønnen på 67.921 kr. fra det litauiske selskab blev anset for skattepligtig i Danmark og pålagt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, da klageren ikke kunne dokumentere, at arbejdet var udført uden for Danmark.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed. Retten fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark baseret på hans bopæl, familie og virksomhed i landet. Da klageren ikke kunne dokumentere oprindelsen af betydelige indsætninger på sine danske og litauiske bankkonti, blev disse med rette anset for skattepligtig indkomst. Klagerens påstand om skattelempelse for arbejde i udlandet efter ligningsloven § 33 A blev afvist, da han ikke kunne dokumentere antallet af opholdsdage uden for Danmark. Indtægter fra udlejning af ejendom i Litauen og løn fra et litauisk selskab blev anset for skattepligtige i Danmark, da klageren ikke kunne dokumentere, at indkomsten var beskattet i Litauen, eller at arbejdet var udført uden for Danmark.