Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klager, der var kommanditist i K/S [virksomhed1] med en ejerandel på 11,11 %. Kommanditselskabet ejede og drev en udlejningsejendom i England, som var finansieret via et non-recourse lån i britiske pund (GBP) hos [virksomhed2] Limited. I 2012 misligholdt kommanditselskabet sin låneforpligtelse, hvilket førte til, at långiver tog ejendommen under administration (LPA-receivership).
I juli 2018 solgte klageren og de øvrige kommanditister deres anparter i K/S [virksomhed1] og komplementarselskabet til [virksomhed5] ApS. På overdragelsestidspunktet udgjorde restgælden til 1. prioritetslångiver 20.327.592 kr. (svarende til 2.422.489 GBP). Ifølge anpartsoverdragelsesaftalen var salgsprisen for den engelske ejendom fastsat til 8.409.900 kr. (svarende til 1.000.000 GBP).
Skattestyrelsen opgjorde klagerens skattepligtige kursgevinst ved frigørelse for gæld til 1.981.383 kr. for indkomståret 2018. Opgørelsen blev foretaget i henhold til Kursgevinstloven § 23 og Kursgevinstloven § 26, stk. 3, som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen. Skattestyrelsen lagde til grund, at gældens kursværdi ved frigørelsen svarede til den aftalte salgspris for ejendommen i overdragelsesaftalen.
Klagerens repræsentant fremsatte en principal påstand om, at den skattepligtige kursgevinst skulle udgøre 106.989 kr., og en subsidiær påstand om 732.257 kr. Repræsentanten argumenterede for, at kursgevinsten skulle opgøres i forhold til gældens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. Kursgevinstloven § 21. Det blev anført, at låneforholdet reelt blev ændret væsentligt i 2012, da långiver overtog styringen af ejendommen, hvilket burde have udløst beskatning af kursgevinst på det tidspunkt, eller at gældens kursværdi for kreditor var faldende over årene. Repræsentanten henviste til, at den forøgelse af gælden, der skete under långivers administration, var låntager uvedkommende, og at kursværdien burde fastsættes til ejendommens nettosalgssum, jf. SKM2003.370.VLR.
Repræsentanten bestred Skattestyrelsens anvendelse af ejendommens salgspris i overdragelsesaftalen som grundlag for kursgevinsten og mente, at den faktiske salgssum på 1.150.000 GBP (fra august 2018) burde anvendes, eller at annuitetstabellens restværdi skulle lægges til grund for gældens størrelse. Endvidere blev det anført, at Højesterets dom i SKM2019.627.HR alene tog stilling til skattepligten og ikke til opgørelsen af kursværdien.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om klagerens skattepligtige kursgevinst. Retten fastholdt, at klagerens kursgevinst ved overdragelse af hans forholdsmæssige andel af kommanditselskabets lån er skattepligtig efter og ikke . Gevinsten skal opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen, jf. .
Landsskatteretten gentog sin tidligere afgørelse af 11. april 2023, hvor det blev fastslået, at klageren skattemæssigt blev frigjort fra sin andel af gælden den 2. juli 2018. Dette tidspunkt var, da parterne underskrev anpartsoverdragelsesaftalen, i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skatteretten om, at skatteretlige konsekvenser indtræder, når den endelige aftale indgås, jf. SKM2011.455.ØLR.
Retten tilsluttede sig Skattestyrelsens opgørelse af kursgevinsten til 1.981.383 kr. Denne opgørelse var baseret på:
Kursværdien af den frigjorte gæld blev anset for at svare til den overdragelsessum for ejendommen, som parterne fastsatte i overdragelsesaftalen (1.000.000 GBP). Dette skyldtes, at långiveren havde taget ejendommen under administration, og at der var tale om et non-recourse lån, hvilket betød, at långiveren ikke kunne kræve betaling udover ejendommens salgssum ved det forventede salg. Hvad restgælden ville have været ifølge en annuitetstabel, blev anset for irrelevant.
Landsskatteretten afviste repræsentantens argument om, at låneforholdet blev ændret så væsentligt i 2012 (ved indsættelse af en LPA receiver), at der var tale om et nyt lån. Retten henviste til sin tidligere afgørelse af 11. april 2023, hvor det blev fastslået, at der alene var tale om kreditors anvendelse af et misligholdelsesinstrument hjemlet i engelsk lovgivning, og at ændringerne skete som led i den allerede indgåede låneaftale. Der var ikke fremlagt dokumentation for en ny låneaftale.
Landsskatteretten tog ikke stilling til Skattestyrelsens talmæssige opgørelse af disponeringen i virksomhedsordningen for 2018 og ændringen med opsparet overskud for 2019, da disse ikke var påklaget.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.


Sagen drejer sig om opgørelsen af klagerens skattepligtige kursgevinst ved frigørelse for gæld i fremmed valuta i forbindelse med salg af kommanditanparter i K/S [virksomhed1] i indkomståret 2018. Hovedspørgsmålet var, hvordan gælden skulle værdiansættes på tidspunktet for frigørelsen, og om en tidligere misligholdelse af lånet udgjorde et nyt lån i skattemæssig forstand.
K/S [virksomhed1] blev stiftet i 2005 med det formål at eje og drive en engelsk udlejningsejendom. Ejendommen blev finansieret via et non-recourse lån fra [virksomhed2] Limited, hvor ejendommen var stillet som sikkerhed. I 2012 misligholdt kommanditselskabet låneforpligtelsen, hvilket førte til, at långiver tog ejendommen under administration (LPA receivership).
I juli 2018 solgte klageren og de øvrige kommanditister deres anparter i K/S [virksomhed1]. Ifølge anpartsoverdragelsesaftalen, underskrevet den 2. juli 2018, var ejendommens salgspris fastsat til 1.000.000 GBP (8.409.900 kr.), mens restgælden til långiver udgjorde 2.422.489 GBP (20.327.592 kr.). Ejendommen blev efterfølgende solgt af administratoren i august 2018 for 1.150.000 GBP.
Finansiel Stabilitet leverer et overskud på 487 mio. kr. i første halvår af 2019, drevet af bidrag til Afviklingsformuen og positive investeringsafkast.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Skattestyrelsen opgjorde klagerens skattepligtige kursgevinst til 2.163.572 kr. Styrelsen baserede opgørelsen på forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen (3.181.334 kr. for klagerens andel) og værdien ved frigørelsen (1.017.762 kr.). Værdien ved frigørelsen blev fastsat ud fra ejendommens aftalte salgspris i overdragelsesaftalen (1.000.000 GBP), da non-recourse vilkårene betød, at gælden reelt blev indfriet til denne værdi.
Skattestyrelsen henviste til Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2 og Kursgevinstloven § 23 for beskatning af gevinst på gæld, og til Kursgevinstloven § 26, stk. 3 for opgørelsesmetoden. De støttede sig til retspraksis, herunder SKM2019.627.HR, som fastslår skattepligt af gevinst på non-recourse gæld. Skattestyrelsen afviste klagerens argumenter om, at ejendommens faktiske salgspris i august 2018 skulle anvendes, da den skattemæssige realisation skete den 2. juli 2018 ved indgåelse af den bindende aftale. De afviste også, at annuitetstabellen var retvisende for den faktiske gæld, eller at misligholdelsen i 2012 medførte et nyt lån.
Klagerens repræsentant påstod principalt, at kursgevinsten skulle udgøre 116.619 kr., subsidiært 798.167 kr. Repræsentanten argumenterede for, at gevinsten skulle opgøres i forhold til gældens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. Kursgevinstloven § 21, stk. 1. Det blev anført, at långivers overtagelse af ejendommen i 2012 udgjorde en så væsentlig ændring af låneforholdet, at der reelt var tale om et nyt lån, og at gældens kursværdi for kreditor var faldet betydeligt siden da.
Repræsentanten fremlagde en beregning baseret på annuitetstabellens restværdi og ejendommens faktiske nettosalgsprovenu, hvilket resulterede i en lavere kursgevinst. Der blev henvist til SKM2003.370.VLR for princippet om, at gældens værdi skal ses fra kreditors side, og til SKM2011.455.ØLD for tidspunktet for skattemæssig realisation. Repræsentanten fastholdt, at den løbende forøgelse af gælden, foranlediget af långiver uden låntagers accept, burde medføre, at der var tale om et nyt lån, og at kursgevinsten skulle henføres til det år, hvor kursværdien faldt.

Sagen omhandler, hvorvidt en kommanditist i et K/S skulle beskattes af en gevinst på gæld i fremmed valuta (GBP) i forbi...
Læs mere
Sagen omhandler en kommanditist, der var deltager i et K/S, som ejede en udlejningsejendom i Storbritannien. Ejendommen ...
Læs mere