Stadfæstelse af skattepligtig kursgevinst ved salg af kommanditanparter i K/S [virksomhed1]

Sagen drejer sig om opgørelsen af klagerens skattepligtige kursgevinst ved frigørelse for gæld i fremmed valuta i forbindelse med salg af kommanditanparter i K/S [virksomhed1] i indkomståret 2018. Hovedspørgsmålet var, hvordan gælden skulle værdiansættes på tidspunktet for frigørelsen, og om en tidligere misligholdelse af lånet udgjorde et nyt lån i skattemæssig forstand.

K/S [virksomhed1] blev stiftet i 2005 med det formål at eje og drive en engelsk udlejningsejendom. Ejendommen blev finansieret via et non-recourse lån fra [virksomhed2] Limited, hvor ejendommen var stillet som sikkerhed. I 2012 misligholdt kommanditselskabet låneforpligtelsen, hvilket førte til, at långiver tog ejendommen under administration (LPA receivership).

I juli 2018 solgte klageren og de øvrige kommanditister deres anparter i K/S [virksomhed1]. Ifølge anpartsoverdragelsesaftalen, underskrevet den 2. juli 2018, var ejendommens salgspris fastsat til 1.000.000 GBP (8.409.900 kr.), mens restgælden til långiver udgjorde 2.422.489 GBP (20.327.592 kr.). Ejendommen blev efterfølgende solgt af administratoren i august 2018 for 1.150.000 GBP.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen opgjorde klagerens skattepligtige kursgevinst til 2.163.572 kr. Styrelsen baserede opgørelsen på forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen (3.181.334 kr. for klagerens andel) og værdien ved frigørelsen (1.017.762 kr.). Værdien ved frigørelsen blev fastsat ud fra ejendommens aftalte salgspris i overdragelsesaftalen (1.000.000 GBP), da non-recourse vilkårene betød, at gælden reelt blev indfriet til denne værdi.

Skattestyrelsen henviste til Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2 og Kursgevinstloven § 23 for beskatning af gevinst på gæld, og til Kursgevinstloven § 26, stk. 3 for opgørelsesmetoden. De støttede sig til retspraksis, herunder SKM2019.627.HR, som fastslår skattepligt af gevinst på non-recourse gæld. Skattestyrelsen afviste klagerens argumenter om, at ejendommens faktiske salgspris i august 2018 skulle anvendes, da den skattemæssige realisation skete den 2. juli 2018 ved indgåelse af den bindende aftale. De afviste også, at annuitetstabellen var retvisende for den faktiske gæld, eller at misligholdelsen i 2012 medførte et nyt lån.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod principalt, at kursgevinsten skulle udgøre 116.619 kr., subsidiært 798.167 kr. Repræsentanten argumenterede for, at gevinsten skulle opgøres i forhold til gældens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. Kursgevinstloven § 21, stk. 1. Det blev anført, at långivers overtagelse af ejendommen i 2012 udgjorde en så væsentlig ændring af låneforholdet, at der reelt var tale om et nyt lån, og at gældens kursværdi for kreditor var faldet betydeligt siden da.

Repræsentanten fremlagde en beregning baseret på annuitetstabellens restværdi og ejendommens faktiske nettosalgsprovenu, hvilket resulterede i en lavere kursgevinst. Der blev henvist til SKM2003.370.VLR for princippet om, at gældens værdi skal ses fra kreditors side, og til SKM2011.455.ØLD for tidspunktet for skattemæssig realisation. Repræsentanten fastholdt, at den løbende forøgelse af gælden, foranlediget af långiver uden låntagers accept, burde medføre, at der var tale om et nyt lån, og at kursgevinsten skulle henføres til det år, hvor kursværdien faldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 5. juni 2023, hvorefter klagerens skattepligtige kursgevinst ved frigørelse for gæld udgjorde 2.163.572 kr.

Retten lagde til grund, at:

• Klageren var kommanditist i K/S [virksomhed1] med en ejerandel på 12,11 %.
• Kommanditselskabet ejede en engelsk udlejningsejendom, finansieret af et non-recourse lån fra [virksomhed2] Limited, hvor ejendommen var stillet som sikkerhed.
• Kommanditselskabet misligholdt lånet, og långiver tog ejendommen under administration (receivership).
• Klageren og de øvrige kommanditister solgte K/S [virksomhed1] den 2. juli 2018.
• På overdragelsestidspunktet udgjorde restgælden til 1. prioritetslångiver 20.327.592 kr. (2.422.489 GBP).
• Salgsprisen for den engelske ejendom, ifølge anpartsoverdragelsesaftalen, var 8.409.900 kr. (1.000.000 GBP).

Landsskatteretten fastholdt sin tidligere afgørelse af 11. april 2023 og fandt, at:

• Klagerens kursgevinst ved overdragelse af hans forholdsmæssige andel af kommanditselskabets lån er skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23. Skattepligten skal ikke bedømmes ud fra Kursgevinstloven § 21.
• Gevinsten skal opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen, jf. Kursgevinstloven § 26, stk. 3.
• Klageren blev skattemæssigt frigjort fra sin andel af gælden den 2. juli 2018, da den endelige aftale om overdragelse blev indgået, jf. princippet i SKM2011.455.ØLR.
• Den gæld, klageren blev frigjort fra, var hans andel af den faktiske gæld på 1. prioritetslånet på overdragelsestidspunktet. Hvad restgælden ville have været, hvis annuitetstabellen var blevet fulgt, havde ingen betydning.
• Kursværdien af den frigjorte gæld svarede til den værdi af ejendommen, som parterne havde aftalt i anpartsoverdragelsesaftalen. Dette skyldtes, at långiveren havde taget ejendommen under administration, og et salg af ejendommen måtte forventes at være nært forestående. Desuden var der tale om et non-recourse lån, hvorfor långiveren ikke kunne kræve betaling udover ejendommens salgssum ved det forventede salg. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2019.627.HR.
• Landsskatteretten fastholdt også, at låneforholdet ikke blev ændret så væsentligt i 2012 (eller senere), at der var tale om et nyt lån. Kreditors anvendelse af et misligholdelsesinstrument hjemlet i engelsk lovgivning ændrede ikke den oprindelige låneaftale fra 2005 i kursgevinstlovens forstand.

Landsskatteretten fandt Skattestyrelsens opgørelse af den skattepligtige kursgevinst i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.