Skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag - Fiktive underleverandører - Manglende dokumentation - Landsskatteretten

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS, der er ejet og drevet af [person1]. Skattestyrelsen gennemførte en kontrol af selskabet og konstaterede, at selskabet havde modtaget fakturaer fra en række underleverandører. Selskabet undlod at fremlægge den efterspurgte dokumentation, herunder saldobalancer og kontospecifikationer, hvilket førte til, at Skattestyrelsen indhentede bankkontoudtog. Kontrollen af underleverandørerne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS afslørede mangelfuld eller ingen dokumentation for de ydelser, der var faktureret for. Selskabet havde en omsætning på 3.653.334 kr. inkl. moms i perioden 2018-2022, men var kun registreret med mellem nul og én ansat. Skattestyrelsen vurderede, at selskabets omsætning ikke kunne være indtjent alene med direktørens arbejdskraft, og at de fakturerede timer på salgsfakturaer (f.eks. 22,5 timer, 18,25 timer og 30,5 timer på enkelte dage) indikerede, at der måtte have været ukendte ansatte. Skattestyrelsen anså betalingerne til de 11 underleverandører og én ukendt modtager for at dække over løn til disse ukendte personer og foretog en skønsmæssig ansættelse af selskabets manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen baserede sin beregning på fakturasummerne ekskl. moms, i alt 1.392.558 kr. Selskabets repræsentant påstod, at ansættelsen skulle nedsættes eller hjemvises, idet der var begrebsmæssig forvirring fra Skattestyrelsens side.

Landsskatteretten fandt, at arbejdet måtte anses for udført, da selskabet var blevet honoreret af sine kunder. På baggrund af selskabets begrænsede antal ansatte og de fakturerede timer, der oversteg, hvad en enkelt ansat kunne udføre, konkluderede retten, at udgifterne til underleverandørerne dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten fastslog, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke var udvist forsømmelighed fra selskabets side. Landsskatteretten ændrede dog beregningsgrundlaget til at omfatte fakturabeløbene inklusiv moms, da de tidligere var anset for fiktive ydelser, og den anførte moms derfor faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Dette resulterede i en forhøjelse af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag for alle de påklagede perioder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag for perioden 2018-2022, baseret på overførsler til en række underleverandører og en ukendt modtager.

Landsskatteretten henviste til sin tidligere afgørelse i sagsnr. [sag1] vedrørende selskabets momstilsvar for samme periode, hvor ydelserne fra underleverandørerne blev anset for fiktive, og fradrag for købsmoms derfor blev nægtet. Dette skyldtes manglende fakturaer for nogle overførsler og mangelfulde fakturaer for andre, som ikke opfyldte kravene i dagældende Momsbekendtgørelsen § 57 og Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. Selskabet havde derfor en skærpet bevisbyrde, som ikke blev løftet, og underleverandørerne blev vurderet til ikke at have haft de nødvendige ressourcer til at levere ydelserne.

Som en konsekvens af den tidligere afgørelse fandt Landsskatteretten, at det arbejde, selskabet var blevet honoreret for af sine kunder, måtte anses for udført. Da selskabet kun havde haft ansatte svarende til ét årsværk i den påklagede periode, og samtidig havde faktureret for et betydeligt højere antal timer (f.eks. 22,5 timer den 1. maj 2020, 18,25 timer den 11. maj 2020 og 30,5 timer den 15. maj 2020), fandt retten, at selskabets udgifter til underleverandørerne dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Retten henviste til Østre Landsrets dom SKM2023.213.ØLR.

Landsskatteretten fastslog, at der ikke forelå en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Selskabet hæftede derfor for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til fakturaerne fra underleverandørerne. Da der ikke var oplysninger om modtagne skattekort, bikort eller frikort, skulle der indeholdes 55 % A-skat og 8 % arbejdsmarkedsbidrag af den udbetalte A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1.

Landsskatteretten tiltrådte ikke Skattestyrelsens beregningsgrundlag, som var baseret på nettobetalingerne (ekskl. moms). Retten fandt, at da fakturaerne var fiktive, faldt det anførte momsbeløb uden for momslovens anvendelsesområde, jf. Momsloven § 37. Derfor skulle fakturabeløbene i deres helhed (inkl. moms) udgøre beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Landsskatteretten forhøjede herefter den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag som følger:

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.