Landsskatteretten: Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag grundet fiktive fakturaer

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Dette skete med henvisning til en tidligere klagesag (sagsnummer [sag1]) vedrørende selskabets momstilsvar, hvor fakturaer fra de samme underleverandører blev anset for fiktive, og fradrag for købsmoms blev nægtet.

Retten lagde vægt på følgende forhold vedrørende underleverandørerne:

• Fakturaerne led af indholdsmæssige mangler.
• Størstedelen af underleverandørerne var ikke registreret med ansatte og havde ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR.
• De havde ikke afregnet moms.
• De var enten ophørt eller under konkurs.

Landsskatteretten fandt, at selskabets udgifter til de 17 underleverandører ikke dækkede over reelle leverancer. Da selskabet havde en omsætning på 5.631.747 kr. i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2022, og kun var registreret med én ansat, fandt retten, at denne omsætning ikke kunne genereres af selskabets egne ansatte alene. Derfor blev det konkluderet, at udgifterne til underleverandørerne dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, jf. SKM2023.213.ØLR.

Selskabet blev anset for at hæfte for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten fandt ikke, at der forelå en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar. Selskabets argument om god tro kunne ikke føre til et andet resultat.

Da der ikke forelå skattekort, bikort eller frikort for de uregistrerede ansatte, skulle der indeholdes 55 % A-skat af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1.

Beregningsgrundlaget

Landsskatteretten var uenig i Skattestyrelsens oprindelige beregningsgrundlag, som var baseret på fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms). Retten fastslog, at da fakturaerne var fiktive, faldt det anførte momsbeløb uden for Momsloven § 37's anvendelsesområde. Derfor skulle fakturabeløbene i deres helhed (bruttobeløb, inkl. moms) udgøre beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Dette medførte en forhøjelse af den samlede efterbetaling.

Landsskatteretten fastsatte beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag som følger:

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattemæssigt fradrag for lønudgifter

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om selskabets eventuelle skattemæssige fradrag for yderligere lønudgifter, da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse herom i den påklagede sag, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1. Retten bemærkede, at selskabet havde mulighed for at anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for tidligere indkomstår.

Dom i sag om grov moms- og skattesvig

Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en sag, hvor 5 mænd er idømt fængselsstraffe på op til 4 år for moms- og skattesvig for 32 millioner kr.

Retten konkluderede, at betalingerne var vederlag for personligt arbejde, og at selskabet derfor havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Da selskabet havde udvist forsømmelighed, hæftede det for de manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Skærpelse af hæftelsen

Landsskatteretten ændrede dog beregningsgrundlaget for hæftelsen. Hvor Skattestyrelsen havde anvendt fakturabeløbene eksklusive moms, fandt Landsskatteretten, at hele bruttobeløbet (inklusive den fiktive moms) skulle anses som løn. Begrundelsen var, at da der ikke var tale om en reel leverance, var der heller ikke tale om reel moms. Dette medførte en forhøjelse af den samlede hæftelse fra ca. 3 mio. kr. til ca. 3,76 mio. kr.