Landsskatteretten: Forhøjelse af A-skat og AM-bidrag grundet fiktive fakturaer

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende et selskabs indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2022. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets manglende indeholdelse med 1.895.440 kr., idet de anså udgifter til 17 underleverandører for at dække over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, men forhøjede beregningsgrundlaget yderligere, hvilket resulterede i en samlet forhøjelse på 2.369.302 kr.

Faktiske omstændigheder

Selskabet, [virksomhed1] ApS, stiftet i 2019 og ejet af [person1], udfører kloak- og entreprenørarbejde. Selskabet var arbejdsgiverregistreret og havde ifølge Det Centrale Virksomhedsregister kun én ansat i den omhandlede periode. Skattestyrelsen indkaldte regnskabsmateriale på baggrund af kontroloplysninger om selskabets underleverandører. Selskabet havde en betydelig omsætning og afholdt store udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms for udgifter til 17 specifikke underleverandører, da de anså fakturaerne for fiktive. Forholdene vedrørende disse underleverandører inkluderede manglende momsangivelse, manglende ansatte, konkurs/ophør, og i flere tilfælde, at bankkonti på fakturaerne ikke tilhørte underleverandørerne, eller at der var tale om hvidvask.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anså de 17 underleverandørers fakturaer for fiktive og bogført i selskabet for at dække over udgifter til yderligere lønninger. Begrundelsen var, at selskabet med kun én ansat ikke kunne have leveret de fakturerede ydelser svarende til en omsætning på 5.161.676 kr. ekskl. moms. Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse af den yderligere lønudgift til 3.234.543 kr. (fakturabeløb ekskl. moms) og beregnede A-skat med 55 % og AM-bidrag med 8 % af dette beløb, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2, Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Den samlede efterbetaling blev opgjort til 1.895.440 kr.

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod, at A-skat og AM-bidrag skulle nedsættes til det indberettede. Selskabet bestred, at fakturaerne var fiktive, og anførte, at det intet kendskab havde til, at de skulle være fiktive. Selskabet mente, at arbejdet var reelt udført af underleverandørerne, og at selskabet havde dokumenteret den samlede betalingsstrøm (fakturaer, viderefakturering til entreprenører og bankkontoudtog). Selskabet hævdede at have handlet i god tro og havde ikke haft anledning til at sætte spørgsmålstegn ved underleverandørernes forhold. Selskabet gjorde gældende, at bankoverførslerne ikke udgjorde A-indkomst, da der ikke var tale om personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1. Selskabet mente, at skattemyndighederne ikke havde løftet bevisbyrden for, at overførslerne var tilbageført til selskabet med henblik på aflønning af eget personale. Endvidere anførte selskabet, at det ikke havde udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da de nødvendige oplysninger om underleverandørernes forhold først blev kendt senere. Selskabet argumenterede også for, at en forhøjelse af beregningsgrundlaget baseret på bruttobeløb (inkl. moms) ville medføre en ulovhjemlet dobbeltbeskatning, da selskabet også blev pålagt at tilbagebetale moms, og at der ikke var fradrag for de skønnede lønudgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Selskabet fastholdt desuden anmodningen om retsmøde, jf. Skatteforvaltningsloven § 44, stk. 1.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om forhøjelse af selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Dette skete med henvisning til en tidligere klagesag (sagsnummer [sag1]) vedrørende selskabets momstilsvar, hvor fakturaer fra de samme underleverandører blev anset for fiktive, og fradrag for købsmoms blev nægtet.

Retten lagde vægt på følgende forhold vedrørende underleverandørerne:

• Fakturaerne led af indholdsmæssige mangler.
• Størstedelen af underleverandørerne var ikke registreret med ansatte og havde ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. SKM2021.395.BR.
• De havde ikke afregnet moms.
• De var enten ophørt eller under konkurs.

Landsskatteretten fandt, at selskabets udgifter til de 17 underleverandører ikke dækkede over reelle leverancer. Da selskabet havde en omsætning på 5.631.747 kr. i perioden 1. januar 2020 til 30. juni 2022, og kun var registreret med én ansat, fandt retten, at denne omsætning ikke kunne genereres af selskabets egne ansatte alene. Derfor blev det konkluderet, at udgifterne til underleverandørerne dækkede over udbetaling af løn til uregistrerede ansatte, jf. SKM2023.213.ØLR.

Selskabet blev anset for at hæfte for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten fandt ikke, at der forelå en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar. Selskabets argument om god tro kunne ikke føre til et andet resultat.

Da der ikke forelå skattekort, bikort eller frikort for de uregistrerede ansatte, skulle der indeholdes 55 % A-skat af den udbetalte A-indkomst og 8 % i arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1.

Beregningsgrundlaget

Landsskatteretten var uenig i Skattestyrelsens oprindelige beregningsgrundlag, som var baseret på fakturaernes nettobeløb (ekskl. moms). Retten fastslog, at da fakturaerne var fiktive, faldt det anførte momsbeløb uden for Momsloven § 37's anvendelsesområde. Derfor skulle fakturabeløbene i deres helhed (bruttobeløb, inkl. moms) udgøre beregningsgrundlaget for A-skat og AM-bidrag. Dette medførte en forhøjelse af den samlede efterbetaling.

Landsskatteretten fastsatte beregningsgrundlaget og forhøjelsen af den indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag som følger:

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattemæssigt fradrag for lønudgifter

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om selskabets eventuelle skattemæssige fradrag for yderligere lønudgifter, da Skattestyrelsen ikke havde truffet afgørelse herom i den påklagede sag, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1. Retten bemærkede, at selskabet havde mulighed for at anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af selskabets skatteansættelser for tidligere indkomstår.