Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende landzonetilladelse til travbanespor

Slagelse Kommune meddelte den 11. november 2022 en lovliggørende landzonetilladelse til et travbanespor på [matr.nr.1], beliggende [adresse1]. Tilladelsen omfattede også opsætning af skilte, der forbyder offentlig færdsel på sporet af sikkerhedsmæssige årsager, da der angiveligt har været farlige episoder mellem travheste og gående.

Travsporet består af et nordligt og et sydligt spor. Den påklagede afgørelse omhandlede specifikt strækningen mellem [vejnavn1] og [vejnavn3]. Kommunen vurderede, at sporet var et anlæg på landbrugsjord med naturlig tilknytning til landzonen og ikke en sti omfattet af adgangsreglerne i Naturbeskyttelsesloven § 26. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var tinglyst vej- eller færdselsret, og at stien ikke fremgik af historiske kort.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En omboende påklagede afgørelsen den 8. januar 2023. Klageren anførte, at strækningen mellem [vejnavn1] og [vejnavn2] udgør en samlet stiforbindelse, der har været anvendt af offentligheden i mange år, dels som markvej og dels som kirkesti, etableret helt tilbage i 1800-tallet. Klageren mente, at offentlighedens adgang ikke burde hindres, og at der måtte være vundet hævd på færdselsretten.

Klageren præciserede, at klagen vedrørte strækningen mellem [vejnavn1] og [vejnavn3], som kommunen havde behandlet i den påklagede landzonetilladelse. Klageren var ikke nabo til markvejen, men mente at have en særlig indsigt i stiens historik og benyttelse som livslang beboer i området.

Kommunens og ejers bemærkninger

Slagelse Kommune bemærkede, at den påklagede afgørelse primært var en landzonesag, der henhørte under Planklagenævnet, og at klageren allerede havde indsendt en klage dertil. Kommunen mente, at klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet var fejlagtigt indsendt, da den del af sagen, der vedrørte offentlighedens adgang efter Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 3, var behandlet i en separat afgørelse.

Ejendommens ejer støttede opsætningen af skilte og henviste til en episode den 25. januar 2023, hvor et sammenstød mellem fodgængere og en ekvipage på travsporet resulterede i skade på ekvipagen, hvilket understregede behovet for at forbyde anden færdsel.

Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmålet om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet fandt, at Slagelse Kommunes vurdering af, at strækningen fra [vejnavn1] til [vejnavn3] ikke var en sti omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 26, var en afgørelse, der kunne påklages til nævnet.

Klageberettigelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet konkluderede dog, at klageren ikke var klageberettiget over afgørelser truffet i medfør af naturbeskyttelsesloven. Nævnet lagde vægt på, at klageren som omboende ikke er klageberettiget, idet nabohensyn eller -interesser ikke er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1.

Afvisning af realitetsbehandling

Klagepunkterne vedrørende Slagelse Kommunes afgørelse om landzonetilladelse henhørte under Planklagenævnet, som der også var indgivet klage til. Miljø- og Fødevareklagenævnet oversendte derfor ikke denne del af klagen.

På baggrund af den manglende klageberettigelse afviste Miljø- og Fødevareklagenævnet at realitetsbehandle klagen over Slagelse Kommunes afgørelse af 11. november 2022 om landzonetilladelse til et travbanespor. Nævnet tog som følge heraf ikke stilling til, om klagefristen var overholdt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.