Command Palette

Search for a command to run...

Nægtelse af momsfradrag grundet manglende dokumentation og fiktiv faktura fra konkursramt underleverandør

Dato

4. oktober 2024

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Momsfradrag, Fiktiv faktura, Skærpet bevisbyrde, Underleverandør, Momssvig, Hvidvask, Dokumentationskrav

Sagen omhandlede et selskabs, [virksomhed2] ApS, ret til fradrag for købsmoms af udgifter til en underleverandør, [virksomhed1] ApS, for 14.000 kr. i 3. kvartal 2020. Skattestyrelsen havde nægtet fradraget med den begrundelse, at fakturaen fra [virksomhed1] ApS var fiktiv, og at [virksomhed1] ApS fungerede som en fakturafabrik, der ikke var i stand til at levere de fakturerede ydelser.

Faktiske omstændigheder

[virksomhed2] ApS, der er registreret som tagdækningsvirksomhed, havde i 3. kvartal 2020 bogført en faktura på 70.000 kr. (inkl. 14.000 kr. moms) fra [virksomhed1] ApS for "arbejders løn: [virksomhed3]". Fakturaen manglede specifikke oplysninger om, hvornår, af hvem og hvor arbejdet var udført. [virksomhed1] ApS, der var registreret med branchekoder for fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr samt vejgodstransport, blev stiftet kort før fakturaen og gik konkurs i juli 2021. Den reelle ejer og direktør i [virksomhed1] ApS var dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed i relation til udstedelse af fiktive fakturaer. Desuden havde [virksomhed1] ApS ikke indberettet A-skat og AM-bidrag.

Selskabets repræsentant oplyste, at arbejdet var udført af [person3] (senere [person4]) på [virksomhed3]. [person4] bekræftede at have udført ca. 160 timers arbejde for [virksomhed2] ApS på [virksomhed3] som afbetaling af gæld til en makker, men han kendte ikke [virksomhed1] ApS og havde aldrig set fakturaen fra dette selskab.

Skattestyrelsens og selskabets argumenter

Skattestyrelsen fastholdt, at fakturaen var fiktiv, og at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for en reel leverance fra [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen henviste til, at personerne bag [virksomhed1] ApS var dømt for udstedelse af fiktive fakturaer, og at [virksomhed1] ApS ikke havde indberettet lønninger. En kortvarig indstilling fra Skattestyrelsen om at frafalde forhøjelsen blev tilbagekaldt.

Selskabets repræsentant gjorde gældende, at der var realitet bag samarbejdet, idet ydelsen rent faktisk var leveret af [person4]. Repræsentanten argumenterede, at selskabet ikke burde have udvist en større omhu, og henviste til EU-Domstolens dom af 11. januar 2024 (sag C-537/22, Global Ink Trade), som fortolker Momslovens § 37 (implementering af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). Dommen fastslår, at fradragsretten for købsmoms er et grundlæggende princip, og at nægtelse af fradrag kræver, at skattemyndighederne godtgør, at den afgiftspligtige person vidste eller burde vide, at vedkommende deltog i afgiftssvig. Dommen understreger, at der ikke kan stilles krav om komplekse og vidtrækkende kontroller af leverandøren, som reelt overfører myndighedernes kontrolforanstaltninger til den afgiftspligtige.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte selskabet fradrag for købsmoms på 14.000 kr. for perioden 1. juli til 30. september 2020.

Landsskatteretten lagde til grund, at fakturaen fra underleverandøren, [virksomhed1] ApS, ikke opfyldte de forskriftsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, da den manglede konkrete oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt hvor og hvornår arbejdet var udført. Dette medførte, at selskabet havde en skærpet bevisbyrde for, at der var foretaget en momspligtig leverance i henhold til den fremlagte faktura.

Retten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne skærpede bevisbyrde, idet:

  • Selskabet ikke fremlagde dokumentation i form af en samarbejdsaftale eller lignende, der understøttede fakturaen.
  • Selvom [person4] bekræftede at have udført det fakturerede arbejde, var dette ikke tilstrækkelig dokumentation for, at det var [virksomhed1] ApS, der havde leveret ydelsen. Dette skyldtes, at [person4] ikke havde arbejdet for [virksomhed1] ApS.
  • Personerne bag [virksomhed1] ApS var dømt for hvidvask af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med udstedelse af fiktive fakturaer.
  • [virksomhed1] ApS havde ikke indberettet A-skat og AM-bidrag.
  • [virksomhed1] ApS var taget under konkursbehandling.

Landsskatteretten konkluderede, at de samlede omstændigheder var så usædvanlige, at den indsendte faktura ikke kunne anses for reel. Det forhold, at fakturaen var betalt ved elektronisk pengeoverførsel, ændrede ikke ved dette, jf. SKM2023.213.ØLR.

Lignende afgørelser