Ophævelse af landzonetilladelse til campinghytter på grund af områdets zonestatus

Silkeborg Kommune meddelte den 30. november 2022 landzonetilladelse til opstilling af tre campinghytter på [virksomhed1] på ejendommene [matr.nr.1] og [matr.nr.2]. En beboer i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommens placering og planforhold

De berørte matrikler er beliggende i et område, der i kommuneplanramme 14-R-92, [virksomhed1], er udlagt som et rekreativt område. Desuden er området i lokalplan 61.01, partiel byplanvedtægt nr. 35 for del af ”Hesselhusområdet”, udlagt som et sommerhusområde.

Ansøgningens indhold

Ansøgningen omhandlede opførelse af to nye hytter på 43 m² og én ny hytte på 22 m² på den eksisterende campingplads. Hytterne var tiltænkt en placering som en klynge i det nordvestvestlige hjørne af campingpladsen, med en minimumsafstand på 8 meter fra skel mod nord og 10 meter fra skel mod vest.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med, at der ikke ville ske en geografisk udvidelse af campingpladsen. Kommunen lagde desuden vægt på, at de tre hytter skulle opstilles på arealer, hvor der i forvejen var udlejningstilladelse til vintercampering.

Planklagenævnets fokus

Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt det ansøgte forhold overhovedet krævede en landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter, herunder klagerens anførsler om belastning af natur og gener for naboer samt ønske om skærmende beplantning.

Planklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opstilling af tre campinghytter. Ophævelsen skete, fordi landzonetilladelsen blev fundet ufornøden.

Baggrund for ophævelsen

Under sagens behandling bekræftede Silkeborg Kommune, at de berørte matrikler ikke er beliggende i landzone. Dette betød, at der ikke var grundlag for at give en landzonetilladelse til det ansøgte projekt.

Planklagenævnets kompetence og afgørelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Det er desuden et retligt spørgsmål, om et forhold kræver landzonetilladelse, hvilket nævnet kan tage stilling til i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Da det blev fastslået, at ejendommene ikke lå i landzone, tog Planklagenævnet ikke stilling til de materielle klagepunkter.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.