Landsskatteretten: Maskeret udlodning og beskatning af fri bil - manglende dokumentation

Sagen omhandler en hovedaktionær, der blev beskattet af yderligere aktieindkomst for indkomståret 2019 på to punkter: maskeret udlodning og værdi af fri bil.

Det første punkt vedrørte selskabets betaling af fakturaer til fem underleverandører for i alt 883.051 kr. Skattestyrelsen anså fakturaerne for at være fiktive, da der var tvivl om, hvorvidt de angivne ydelser (transport og konsulentbistand) reelt var leveret. Der blev peget på en række uregelmæssigheder, herunder manglende oplysninger på fakturaer, at flere underleverandører var uden ansatte, og at nogle efterfølgende gik konkurs. Skattestyrelsen mente derfor, at betalingerne var foretaget i hovedaktionærens private interesse og skulle beskattes som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A.

Det andet punkt drejede sig om beskatning af rådigheden over tre biler, som selskabet havde leaset: en Audi A5, en Mercedes Benz GLC og en Mercedes Benz GLE. Skattestyrelsen fandt, at alle tre biler, som var luksusprægede og uegnede til selskabets kerneforretning (vejgodstransport), havde stået til klagerens private rådighed. For de to første biler manglede dokumentation for udelukkende erhvervsmæssig kørsel. For den tredje bil, som var omfattet af en splitleasingaftale, blev den førte elektroniske kørebog anset for at være mangelfuld og utroværdig. Klageren skulle derfor beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren bestred begge punkter. Han fastholdt, at underleverandørerne havde leveret reelle ydelser, og at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet. Vedrørende bilerne anførte han, at de to første udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt, og at splitleasingaftalen for den tredje var overholdt, herunder med korrekt ført kørebog. Han henviste desuden til, at han i perioden ejede og benyttede en privat bil.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede to hovedpunkter: beskatning af maskeret udlodning som følge af selskabets betaling af fiktive fakturaer, og beskatning af værdi af fri bil for tre biler stillet til rådighed for klageren.

Maskeret udlodning

Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige Skattestyrelsens afgørelse om, at betalingerne til underleverandører udgjorde maskeret udlodning til klageren. Beløbet blev dog nedsat med 30 kr. på grund af en regnefejl.

Retten lagde vægt på, at det i de tilknyttede selskabssager (sagsnr. [sag1] og [sag2]) var fastslået, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke dækkede over reelle ydelser. Dette blev begrundet med en række uregelmæssigheder, herunder at flere underleverandører efterfølgende var gået konkurs. Da udgifterne ikke var afholdt i selskabets interesse, og klageren som eneanpartshaver og direktør burde have vidst dette, påhvilede det ham at bevise, at pengene vedrørte selskabet. Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet.

Beløbene blev derfor anset for at have passeret klagerens økonomi og skulle beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Forhøjelsen af aktieindkomsten blev fastsat til 883.021 kr.

Værdi af fri bil

Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af rådigheden over alle tre biler, men nedsatte det samlede beskatningsgrundlag.

For alle tre biler (Audi A5, Mercedes GLC og Mercedes GLE) fandt retten, at bevisbyrden for, at de ikke var til privat rådighed, påhvilede klageren. Dette skyldtes, at der var tale om luksusprægede biler, som var uegnede til selskabets primære formål (godstransport), hvilket skabte en formodning for privat rådighed.

• Audi A5 og Mercedes GLC: Der var ikke fremlagt kørebog eller anden dokumentation, der kunne afkræfte formodningen om privat rådighed. Klagerens påstand om, at bilerne parkerede på firmaadressen, og at han havde en privat bil, var ikke tilstrækkeligt dokumenteret og kunne ikke ændre resultatet.

• Mercedes GLE (Splitleasing): Den fremlagte elektroniske kørebog blev anset for utilstrækkelig. Den indeholdt registreringer af erhvervsmæssig kørsel på helligdage og til private adresser (caféer, natklubber) uden fyldestgørende beskrivelse af det erhvervsmæssige formål. Dermed var kravene for at undgå beskatning under en splitleasingordning ikke opfyldt.

Klageren skulle derfor beskattes af rådigheden efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten godkendte dog et fradrag for klagerens dokumenterede egenbetaling på 25.018 kr. vedrørende splitleasingaftalen.

Den samlede beskatning for værdi af fri bil blev herefter nedsat til 191.583 kr.

Samlet resultat

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse som følger: