Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et forsikringsaktieselskabs ret til et bundfradrag på 1.000.000 kr. i den ikke-erhvervsmæssige indkomst for indkomstårene 2019-2021. Selskabet, [virksomhed2] A/S, blev stiftet i 2015 som et aktieselskab i forbindelse med omdannelsen af den gensidige forsikringsforening [virksomhed1] G/S, jf. Fusionsskatteloven § 14 d. Efter omdannelsen ejer Foreningen af forsikringstagere i [virksomhed1] f.m.b.a. 100 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S.
Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 1.000.000 kr. for hvert af indkomstårene 2019, 2020 og 2021, da styrelsen mente, at selskabet ikke var berettiget til bundfradraget. Skattestyrelsen henviste til, at bundfradraget i Selskabsskatteloven § 17, stk. 5 alene gælder for gensidige forsikringsforeninger, der er skattepligtige efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 5. Da [virksomhed2] A/S beskattes efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, fandt Skattestyrelsen, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for fradraget. Skattestyrelsen understregede, at forarbejderne til lovforslag nr. 36 af 9. januar 1991 tydeligt angiver, at de selskaber, foreninger m.v., der undergives beskatning efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 5, er undergivet de samme skattemæssige regler som gensidige forsikringsforeninger, bortset fra bundfradraget i henhold til Selskabsskatteloven § 17, stk. 5.
Selskabets repræsentant påstod, at selskabet var berettiget til bundfradraget. Repræsentanten argumenterede for, at selskabet var subjektivt skattepligtigt efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 5, da det var opstået som følge af omdannelsen af en gensidig forsikringsforening. Derudover henviste repræsentanten til Den juridiske vejlednings afsnit C.D.3.5.3 (gældende for indkomstårene 2015-2016), hvoraf det fremgik, at datteraktieselskabet efter omdannelsen ville være omfattet af Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 5 og dermed berettiget til bundfradraget. Repræsentanten mente, at selskabet kunne støtte ret på denne vejledning, da den ikke var i direkte strid med selve loven, og henviste til retspraksis som UfR 1983.8 H og TfS 1999.920 H. Subsidiært påstod repræsentanten, at fradraget i hvert fald skulle godkendes for indkomstårene 2015, 2016 og 2019, da en ændring i retsstillingen kræver passende varsel.
Landsskatteretten fastslog, at Selskabsskatteloven § 17, stk. 5 i sin ordlyd klart angiver, at bundfradraget kun tilkommer gensidige forsikringsforeninger, der er skattepligtige efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 5. Da [virksomhed2] A/S er skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, fandt retten, at selskabet ikke var berettiget til fradraget. Vedrørende selskabets henvisning til Den juridiske vejledning, fandt Landsskatteretten, at udsagnet i vejledningen (gældende for 2015-2016) om, at et datteraktieselskab var omfattet af bundfradraget, åbenbart ikke var i overensstemmelse med lovens ordlyd. Derfor kunne selskabet ikke støtte ret på dette udsagn, jf. principperne fra SKM2014.489.SKAT og SKM2023.146.HR.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og fandt, at selskabet ikke var berettiget til et bundfradrag på 1.000.000 kr. i henhold til Selskabsskatteloven § 17, stk. 5 for indkomstårene 2019-2021.
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:
Landsskatteretten fandt derfor, at selskabet ikke var omfattet af bestemmelsen i Selskabsskatteloven § 17, stk. 5 og dermed ikke berettiget til bundfradrag.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Dette lovforslag har til formål at samle de regler, der gælder for forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og lignende, i en ny, selvstændig lov om forsikringsvirksomhed. Hidtil har disse regler været en del af den mere generelle lov om finansiel virksomhed. Formålet er at skabe et mere overskueligt og målrettet regelsæt for forsikrings- og pensionssektoren, hvilket skal gøre reguleringen lettere at tilgå for både virksomheder og borgere, samtidig med at det høje beskyttelsesniveau for forsikringstagere bibeholdes.
Satser og beløbsgrænser i lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
Vismændenes rapport belyser dansk økonomis højkonjunktur, den langsigtede finansielle holdbarhed og de økonomiske konsekvenser ved valg af erhvervsuddannelse.
Lovens anvendelsesområde omfatter en række aktører i forsikringssektoren:
Lovforslaget indeholder et omfattende kapitel med definitioner (§9), som er centrale for forståelsen af loven. Her defineres bl.a. de forskellige typer af forsikringsselskaber, begreber som 'kvalificeret andel', 'snævre forbindelser', 'outsourcing' og 'reel ejer'.
En central del af loven er opdelingen af forsikringsselskaber i to kategorier, som er underlagt forskellige regelsæt:
| Egenskab | Gruppe 1-forsikringsselskab | Gruppe 2-forsikringsselskab |
|---|---|---|
| Regelsæt | Fuld Solvens II-regulering | Nationalt, enklere regelsæt |
| Kapitalkrav | Solvenskapitalkrav (SCR) og Minimumskapitalkrav (MCR) | Minimumsbasiskapital og individuelt solvensbehov |
| Virksomhedsstyring | Omfattende krav, inkl. 4 obligatoriske nøglefunktioner (risiko, compliance, aktuar, intern audit) | Generelle krav til forsvarlig styring |
| Rapportering | Detaljeret kvartalsvis og årlig rapportering til Finanstilsynet (Rapport om solvens og finansiel situation) | Mindre omfattende rapportering |
| Typiske kendetegn | Større selskaber, grænseoverskridende aktivitet, eller udbyder af ansvars-, kredit- eller kautionsforsikring | Mindre, ofte lokale selskaber, der ikke opfylder kriterierne for Gruppe 1 |
Kriterierne for at blive klassificeret som et Gruppe 1-selskab (§9, stk. 1, nr. 18) omfatter bl.a. udøvelse af grænseoverskridende virksomhed, udbud af visse ansvars-, kredit- eller kautionsforsikringer, eller overskridelse af bestemte tærskelværdier for bruttopræmier eller tekniske hensættelser. Alle andre selskaber er Gruppe 2-selskaber.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024 (§321). Lovforslaget indeholder desuden en række overgangsbestemmelser og konsekvensændringer i anden lovgivning.

Sagen omhandler, hvorvidt HJ eller selskabet H1 ApS var rette indkomstmodtager af vederlag for udført arbejde for G1 A/S...
Læs mere
Sagen omhandlede et holdingselskabs sambeskatningsindkomst for indkomståret 2014, som SKAT havde forhøjet som følge af æ...
Læs mere