Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten om rekarakterisering af indkomst og fradrag i H1 ApS

Dato

3. september 2009

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Rette indkomstmodtager, Lønmodtagerforhold, Selvstændig virksomhed, Fradrag for udgifter, Udlejningsejendom, Vedligeholdelsesudgifter, Selskabsskat

Sagen omhandler, hvorvidt HJ eller selskabet H1 ApS var rette indkomstmodtager af vederlag for udført arbejde for G1 A/S, samt fradragsretten for en række udgifter i selskabet, herunder udgifter relateret til en udlejningsejendom og selskabsskat.

Baggrund

H1 ApS, stiftet i 2002, havde som primær aktivitet salg af serviceydelser og informationer. I 2004 fakturerede selskabet 915.885 kr. inkl. moms til G1 A/S for arbejde udført af HJ, som var den eneste, der udførte arbejde for selskabet. HJ servicerede tankstationer for G2, primært på Sjælland. Ifølge HJ var det et krav fra G1 A/S, at aktiviteterne blev udført i selskabsform. Der var ingen skriftlig aftale mellem selskabet og G1 A/S, eller om HJs aflønning. G1 A/S oplyste, at HJ arbejdede frit, men skulle repræsentere sig som kommende fra G1 A/S, og at 10-11 lønansatte udførte tilsvarende arbejde. G1 A/S afholdt de fleste materialeudgifter, og de udbetalte beløb dækkede timebetaling og kørsel.

HJ havde solgt sin ejendom Y2-vej, Y2-by til selskabet pr. 1. juli 2003 og lejede den efterfølgende tilbage sammen med sin ægtefælle. Lejekontrakten fastsatte en årlig leje på 54.000 kr. inkl. el og varme, men med en midlertidig nedsættelse til 0 kr. i perioden 1. juli 2003 til 31. oktober 2003, og derefter 3.000 kr. pr. måned frem til 30. juni 2005. Selskabet havde fratrukket en række udgifter, herunder fremmed arbejde, lønninger, leasing, og diverse udgifter relateret til ejendommen og driften.

Skattecentrets vurdering

Skattecentret anså HJ for rette indkomstmodtager af vederlaget fra G1 A/S på 671.639 kr., da arbejdet blev anset for udført i et lønmodtagerforhold. Begrundelsen var, at selskabet kun havde én kunde (G1 A/S), at G1 A/S havde instruktionsbeføjelser, at vederlaget var timebaseret og månedligt, at G1 A/S afholdt de fleste udgifter, og at HJ ikke bar den økonomiske risiko, der er karakteristisk for selvstændige erhvervsdrivende. Vederlaget skulle derfor beskattes som lønindkomst hos HJ i henhold til Statsskatteloven § 4.

Skattecentret nægtede fradrag for udgifter vedrørende udlejningsejendommen på 424.941 kr. med henvisning til, at HJ måtte anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet, og at lejeaftalen derfor var omfattet af Ligningsloven § 2. Udgifterne blev ikke anset for at være afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de i betydeligt omfang blev anset for private udgifter for HJ. Dog blev 15.000 kr. skønsmæssigt godkendt for småanskaffelser relateret til udlejningsejendommen.

Vedligeholdelsesudgifter på 49.887 kr. blev ligeledes nægtet fradrag ud over 12.600 kr. (35 % af årslejen), da ejendommen var nyerhvervet, og der gjaldt en begrænsning på 35 % af årslejen i det første år efter erhvervelsen.

Endelig blev fradrag for selskabsskatten på 28.580 kr. nægtet, da dette ikke er en fradragsberettiget udgift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens argumenter

Repræsentanten påstod, at selskabets indtægter skulle anerkendes som selvangivet, og at betalingen fra G1 A/S var for udført arbejde af en underentreprenør. Det blev fremhævet, at G1 A/S ikke havde ejerandel eller instruktionsbeføjelser over for selskabet eller HJ, og at der var tale om to selvstændige juridiske personer. Selskabet havde forsøgt at markedsføre sig over for andre kunder. HJ havde aldrig været ansat hos G1 A/S.

Vedrørende udgifterne påstod repræsentanten, at de var forbundet med selskabets drift og derfor fradragsberettigede. Dette omfattede de samlede udgifter på 439.941 kr. vedrørende udlejningsejendommen og de fulde vedligeholdelsesudgifter på 64.887 kr. samt selskabsskatten.

Selskabets fratrukne udgifter vedrørende udlejningsejendommen var fordelt som følger:

UdgiftstypeBeløb (kr.)
Fremmed arbejde102.665,50
Lønninger og ATP96.333,98
Leasing50.507,00
Arbejdstøj3.900,00
Reparation og vedligeholdelse7.523,75
Revisorhonorar28.187,50
Kontorhold4.675,90
Annoncer5.372,70
Telefon30.304,93
Internet6.276,34
Leje af postboks710,00
Repræsentation - ej fradragsberettiget del909,50
Porto og gebyrer3.859,50
Brændstof22.027,20
Vægtafgift & forsikring5.362,92
Reparationer, bil18.953,99
Broafgift792,00
Afskrivning, småanskaffelser (- 5.000 kr.)51.218,03
Total439.940,74

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse i sin helhed, hvilket indebar, at HJ blev anset for rette indkomstmodtager af vederlag fra G1 A/S, og at en række fradrag i selskabet H1 ApS blev nægtet.

Rette indkomstmodtager

Landsskatteretten fandt, at HJ var rette indkomstmodtager af vederlag på 671.639 kr. fra G1 A/S, som selskabet H1 ApS havde selvangivet. Dette blev begrundet med, at indkomsterhvervelsen var så nært knyttet til HJ som fysisk person, at den måtte anses for erhvervet af ham og ikke af selskabet. Retten lagde vægt på følgende forhold:

  • Selskabet havde ingen andre kunder end G1 A/S i 2004.
  • Der forelå ingen skriftlig aftale om arbejdets omfang og aflønning mellem G1 A/S og selskabet.
  • HJ udførte arbejdet på lige fod med lønansatte i G1 A/S og var undergivet instruktionsbeføjelse fra G1 A/S.
  • Selskabet afholdt ikke udgifter, der væsentligt oversteg, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.
  • HJ bar ikke den for selvstændige erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko.
  • Det var HJs eget ønske ikke at blive ansat som lønmodtager i G1 A/S.

Indkomsten blev derfor anset for vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold og skulle beskattes som lønindkomst hos HJ i henhold til Statsskatteloven § 4.

Fradrag for udgifter vedrørende udlejningsejendom

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter på 424.941 kr. vedrørende udlejningsejendommen. Retten lagde til grund, at HJ havde bestemmende indflydelse i selskabet, og at lejeaftalen derfor var omfattet af Ligningsloven § 2. Udgifterne kunne ikke anses for at vedrøre selskabets indkomsterhvervelse i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da der ikke var dokumenteret en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne og indkomsterhvervelsen, og da mange af udgifterne blev anset for private udgifter for HJ. Skattecentrets skønsmæssige godkendelse af 15.000 kr. for småanskaffelser relateret til udlejningsejendommen blev opretholdt.

Vedligeholdelsesudgifter

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om kun at godkende fradrag for vedligeholdelsesudgifter på 12.600 kr. (35 % af årslejen) for udlejningsejendommen. Dette blev begrundet med, at nyerhvervede ejendomme i de første tre ejerår kun kan fradrage istandsættelsesudgifter inden for 35 % af den årlige lejeindtægt for udlejede en- og tofamilieshuse, jf. praksis som SKM2004.429.LSR, TfS1994.846.LSR og TfS1994.23.LSR.

Selskabsskatten

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om ikke at godkende fradrag for selskabsskatten på 28.580 kr., da selskabsskat ikke er en fradragsberettiget udgift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Lignende afgørelser