Landsskatteretten stadfæster nægtelse af momsfradrag for udokumenterede og uvedkommende udgifter

Sagen omhandler et selskabs fradrag for købsmoms af en række udgifter, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, samt fradrag for købsmoms af udgifter til brændstof for perioden 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev stiftet i maj 2019 og overtog aktiviteterne fra hovedanpartshaverens samlever, [person2]s, enkeltmandsvirksomhed. Aktiverne blev overdraget via et lån fra [person2] til selskabet, og lejemålet på [adresse1], som er hovedanpartshaverens og [person2]s privatadresse, blev overdraget mundtligt. Selskabet har oplyst, at de anvender en del af ejendommen erhvervsmæssigt, men der forelå ingen lejekontrakt for den omhandlede periode.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms på 138.053 kr. for udgifter oplistet i bilag 6 og 20.869 kr. for brændstofudgifter. Begrundelsen var, at udgifterne ikke opfyldte kravene til fradrag i henhold til Momsloven § 37 og Statsskatteloven § 6, stk. 1 a. Specifikke årsager inkluderede:

• Manglende dokumentation: Posteringer baseret på kontoudtog fra leverandører eller bankkontoudtog var ikke tilstrækkelige, da de ikke beskrev købet eller fastslog erhvervsmæssig karakter og rette omkostningsbærer, jf. Momsbekendtgørelsen § 82, stk. 1 (nuværende Momsbekendtgørelsen § 81, stk. 1).
• Ikke udstedt til selskabet: Flere fakturaer var stilet til [person2] eller hans ophørte enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1] v/[person2]. Da [person2] ikke var ansat i selskabet, blev selskabet ikke anset for rette omkostningsbærer.
• Privat karakter/uvedkommende: Udgifter relateret til den private ejendom ([adresse1]), byggeudgifter leveret til privatadressen, hækplanter, tvangsblander, LECA-blokke, værktøj og planter m.v. blev anset for private eller uvedkommende for selskabets drift. Udgifter til biler, der ikke ejes af selskabet, blev også afvist.
• Brændstof og mad/drikke: Udgifter til mad og drikke blev anset for private. Udgifter trukket på [person2]s tankkort blev afvist, da han ikke var ansat i selskabet. Udgifter til benzin til en Toyota blev også afvist, da selskabet ikke ejede en Toyota.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at momsforhøjelsen skulle frafaldes og anførte flere argumenter:

• Manglende vejledning (selvinkriminering): Skattestyrelsen havde overtrådt vejledningspligten i Retssikkerhedsloven § 10, stk. 3, da de efterspurgte oplysninger kunne have selvinkriminerende betydning i henhold til Skatteforvaltningsloven § 83, stk. 1, Skatteforvaltningsloven § 83, stk. 4 og Skatteforvaltningsloven § 83, stk. 5.
• Officialprincippet: Skattestyrelsen havde ikke fuldt ud tilvejebragt de faktiske oplysninger.
• Dokumentationskrav: Selskabet anerkendte manglende fradragsret for udgifter alene baseret på bankkontoudtog. Dog argumenterede de for, at kontoudtog fra leverandører og andre dokumenter burde accepteres som tilstrækkelig dokumentation, hvis de indeholdt de nødvendige oplysninger, jf. Momsbekendtgørelsen § 57 og Momsbekendtgørelsen § 68 samt EU-domspraksis (C-516/14, Barlis og C-80/20, Wilo Salmson France SAS).
• Rette omkostningsbærer: Selvom fakturaer var stilet til [person2] eller den ophørte enkeltmandsvirksomhed, var den bagvedliggende erhvervsmæssige brug afgørende, da [person2] var arbejdsinvalid og ikke havde gavn af produkterne. Lejeaftale for ejendommen var indgået pr. 1. januar 2021, men selskabet havde brugt arealet erhvervsmæssigt forud herfor. Udgifter til el og alarm på lagerbygningen var 100% erhvervsmæssige.
• Biler: Alle biler, undtagen en VW Touran, var arbejdskøretøjer overdraget til selskabet, og den civilretlige overgang af ejerskab burde anerkendes uafhængigt af Motorregistrets registreringer. Kun benzinudgifter til VW Touran blev anerkendt som ikke-fradragsberettigede.
• Maskeret udlodning: Selskabet bestred, at der var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, da udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og ikke udgjorde en berigelse for hende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af manglende vejledning, og om fradrag for købsmoms af en række udgifter var berettiget.

Ugyldighed

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse ikke var ugyldig. Det blev fastslået, at Skattestyrelsen ikke havde indhentet oplysninger fra selskabet på et tidspunkt, hvor der var konkret mistanke om et strafbart forhold. Henvendelsen skete derimod for at opgøre selskabets skattepligtige indkomst korrekt. Derfor fandt vejledningspligten i Retssikkerhedsloven § 10, stk. 3 ikke anvendelse. Princippet om selvinkriminering i Retssikkerhedsloven § 10, stk. 1 var således ikke overtrådt.

Vedrørende officialprincippet bemærkede Landsskatteretten, at det som udgangspunkt påhviler myndighederne at fremskaffe fornødne oplysninger, men inden for skatteprocessen påhviler bevisbyrden for fradragsret som udgangspunkt den skattepligtige. Skattestyrelsen havde indkaldt alt materiale og indarbejdet selskabets revisors indsendte bilag i den endelige afgørelse. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig på grund af tilsidesættelse af officialprincippet.

Købsmoms

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende købsmoms for udgifterne i bilag 6 og brændstofudgifterne.

Bilag 6:

Det var ubestridt, at der ikke kunne godkendes fradrag for købsmoms af udgifter, der alene var dokumenteret ved bankkontoudskrifter uden yderligere information om den underliggende transaktion. På grund af interessefællesskabet mellem selskabets hovedanpartshaver og hendes samlever, [person2], blev der anvendt en skærpet bevisbedømmelse.

Landsskatteretten lagde vægt på, at:

• Størstedelen af de fremlagte fakturaer/udgiftsbilag ikke var udstedt til selskabet, men til [person2] eller hans ophørte enkeltmandsvirksomhed.
• [person2] ikke var ansat i selskabet i den omhandlede periode.
• Selskabet havde afholdt udgifter til hækplanter, værktøj m.v., som ikke havde den fornødne sammenhæng med selskabets momspligtige aktiviteter.
• Selskabet havde afholdt udgifter til biler, som selskabet ikke var registreret som ejer af på tidspunktet for udgifternes afholdelse.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at den angivne købsmoms af udgifterne i bilag 6 var fradragsberettiget for selskabet i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.

Brændstof:

Selskabet havde angivet købsmoms af udgifter til brændstof og mad/drikke. Skattestyrelsen havde ikke godkendt fradrag for købsmoms af beløb trukket på [person2]s tankkort, da [person2] ikke var ansat i selskabet.

Landsskatteretten fandt, at det under disse omstændigheder ikke var dokumenteret, at købsmomsen relaterede sig til selskabets momspligtige aktiviteter. Afgørelsen blev derfor stadfæstet på dette punkt i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.