Afslag på forskerskatteordning grundet tidligere skattepligt

Sagen omhandler en klagers anmodning om at blive beskattet efter forskerskatteordningen i Kildeskatteloven §§ 48 E og F fra den 2. marts 2017. Skattestyrelsen havde givet afslag med henvisning til, at klageren havde været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år, hvilket strider mod betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Klageren udrejste af Danmark den 1. marts 2007, men var ifølge sin årsopgørelse for 2007 registreret som fuldt skattepligtig indtil den 15. august 2007. Denne registrering skyldtes, at klageren selv havde oplyst dette, da han fejlagtigt troede, at hans fulde skattepligt først ophørte, når hans samlever også fraflyttede Danmark. Klagerens samlever udsatte dog kun sin udrejse midlertidigt for at færdiggøre sin uddannelse.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klagerens fulde skattepligt faktisk ophørte den 26. februar 2007 ved hans egen udrejse, da samleverens forbliven i Danmark var af midlertidig karakter. Det blev fremført, at de faktiske skattepligtsforhold skulle lægges til grund frem for en fejlagtig registrering i Skattestyrelsens systemer. Til støtte herfor henviste repræsentanten til:

• Den Juridiske Vejledning C.F.1.2.3 om familieforhold ved udrejse, som angiver, at skattepligten kan ophøre, hvis den tilbageværende ægtefælles/samlevers forbliven er midlertidig.
• Skatterådets bindende svar SKM2019.246.SR, hvor en fejlagtig registrering af skattepligt ikke forhindrede anvendelse af forskerskatteordningen, da de faktiske forhold viste, at skattepligten var ophørt.
• Landsskatterettens afgørelser LSR 24. februar 2012 (Journalnr. 09-0000000) og LSR 18. marts 2021 (Journalnr. 19-0000000), som ligeledes lagde vægt på faktiske forhold frem for fejlagtige registreringer.
• Højesterets domme SKM2024.148.HR og SKM2024.149.HR, som ifølge repræsentanten kunne bruges modsætningsvist, da klageren i modsætning til sagerne i Højesteret var i tæt dialog med SKAT ved sin fraflytning.

Skattestyrelsens synspunkt

Skattestyrelsen fastholdt, at betingelserne for forskerskatteordningen er objektive, og at der ikke er dispensationsmuligheder. De henviste til, at klageren selv havde anmodet om, at hans fulde skattepligt skulle ophøre den 15. august 2007, og at årsopgørelsen for 2007 var en gyldig forvaltningsafgørelse, der skulle lægges til grund. Skattestyrelsen henviste også til bemærkninger til lovforslag nr. 162 2007/2, der understreger ordningens objektive karakter uden skønselementer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om afslag på beskatning efter forskerskatteordningen. Retten fandt, at klageren ikke opfyldte betingelsen i Kildeskatteloven § 48 E, stk. 3, nr. 1 om ikke at have været skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. 2. marts 2017.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klagerens årsopgørelse for 2007, som er en gyldig forvaltningsafgørelse, viste, at klageren var registreret som fuldt skattepligtig indtil den 15. august 2007.
• Retten henviste til Højesterets domme SKM2024.148.HR og SKM2024.149.HR, samt Landsskatterettens egen afgørelse SKM2020.407.LSR, som fastslår, at årsopgørelser skal lægges til grund ved vurderingen af skattepligt.
• Da klageren var registreret som skattepligtig til Danmark inden for 10-års perioden (fra 15. august 2007 til 2. marts 2017), var betingelsen for anvendelse af forskerskatteordningen ikke opfyldt.

Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at de faktiske forhold (ophør af skattepligt 26. februar 2007) skulle veje tungere end den formelle registrering, idet årsopgørelsen blev anset for en bindende forvaltningsafgørelse.