Landsskatteretten om pengeudlån og maskeret udlodning

Sagen omhandler, hvorvidt to pengeudlån fra [virksomhed1] ApS til to personer, [person1] og [person2], skulle anses for reelle lån eller maskeret udlodning til selskabets eneanpartshaver, [person3]. Lånene, på henholdsvis 720.000 kr. og 1.019.505 kr., var i 2019 blevet bogført som tab i selskabets regnskab.

Skattestyrelsen anså begge lån for at mangle en forretningsmæssig begrundelse og betragtede det samlede beløb på 1.739.505 kr. som maskeret udlodning til anpartshaveren, beskattet efter Ligningsloven § 16 A.

Landsskatteretten traf en delt afgørelse. Retten fandt, at lånet på 720.000 kr. til [person1] var forretningsmæssigt begrundet, da det var tæt knyttet til selskabets erhvervelse af en køberet til aktier. Dette lån blev derfor anset for reelt. Derimod fandt retten, at lånet på 1.019.505 kr. til [person2] manglede dokumentation for en forretningsmæssig begrundelse og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt. Selvom selskabet regnskabsmæssigt havde afskrevet fordringerne, havde det ikke fået skattemæssigt fradrag, hvorfor afgørelsen ikke havde beløbsmæssige konsekvenser for selskabet selv.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om to pengeudlån fra selskabet til henholdsvis [person1] og [person2] var forretningsmæssigt begrundede, eller om de skulle anses for maskeret udlodning til eneanpartshaveren, [person3], jf. Ligningsloven § 16 A.

Lån til [person1] på 720.000 kr.

Landsskatteretten fandt, at udlånet til [person1] var tilstrækkeligt sandsynliggjort som forretningsmæssigt begrundet. Retten lagde vægt på, at lånet var ydet i forbindelse med, at selskabets koncernforbundne selskab, [virksomhed2] ApS, sikrede sig en køberet til aktier i [virksomhed3] Inc. fra [person1]. Der forelå en transportaftale, som dokumenterede denne sammenhæng. På denne baggrund blev det anset for et reelt låneforhold afholdt i selskabets interesse, og beløbet skulle derfor ikke anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Lån til [person2] på 1.019.505 kr.

For så vidt angår udlånet til [person2] fandt Landsskatteretten, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var tale om et reelt, forretningsmæssigt begrundet låneforhold. Retten bemærkede, at:

• Der forelå et usigneret gældsbrev.
• Der ikke var tilskrevet renter i en længere periode (2015-2019).
• Der ikke var foretaget skridt til inddrivelse af gælden, selv efter lånets forfald.
• Selskabet ikke kunne fremlægge en klar forretningsmæssig begrundelse for udlånet.

På den baggrund stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt og anså beløbet for at være en hævning, der havde passeret eneanpartshaverens økonomi og dermed udgjorde maskeret udlodning.

Samlet resultat

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, således at kun lånet til [person2] på 1.019.505 kr. blev anset for maskeret udlodning. Lånet til [person1] på 720.000 kr. blev anset for at være afholdt i selskabets interesse. Afgørelsen havde ingen beløbsmæssige konsekvenser for selskabet, da det ikke havde opnået skattemæssigt fradrag for tabet på fordringerne.