Maskeret udlodning? - Lån til bekendt anset for lån og ikke udlodning

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2013 og 2014 med henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.830.000 kr., idet SKAT anså beløbene for maskeret udlodning fra klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, til klageren. Beløbene var overført fra selskabet til [person1], som klageren kendte privat.

Faktiske omstændigheder

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, hvis formål er at eje kapitalandele i associerede virksomheder samt drive investerings- og finansieringsvirksomhed. Selskabet overførte i alt 2.000.000 kr. i 2013 og 1.830.000 kr. i 2014 til [person1]. For de to første overførsler i 2013 (1.000.000 kr. hver) blev der udarbejdet gældsbreve med en rente på 4,00 % p.a. og afdragsvilkår, samt håndpant i sølv og ure, som senere viste sig at være falske eller af lav værdi. Disse lån blev ifølge repræsentanten anvendt til stiftelse af [person1]s selskab [virksomhed2] ApS og køb af forretning. For overførslerne i 2014 (300.000 kr. og 1.500.000 kr.) blev der udarbejdet et gældsbrev dateret 4. september 2015, med en rente på 1,00 % p.a. og pant i spilleautomater, som ikke blev tinglyst. Dette lån var ifølge repræsentanten ydet med henblik på køb af en ny forretning. Selskabet stævnede [person1] ved fogedretten i 2016, hvilket resulterede i en insolvenserklæring over [person1].

SKATs begrundelse

SKAT vurderede, at udlånene ikke var foretaget på normale forretningsvilkår i selskabets interesse, men snarere i klagerens personlige interesse på grund af et privat bekendtskab med [person1]. SKAT anførte, at [person1] var insolvent på udlånstidspunktet, at sikkerheden var utilstrækkelig eller ikke tinglyst, og at lånets størrelse ikke harmonerede med [virksomhed2] ApS' kapitalbehov. SKAT anså derfor lånene for maskeret udlodning til klageren i henhold til Ligningsloven § 16A.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at aktieindkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Det blev anført, at udlånene faldt inden for selskabets formål om investerings- og finansieringsvirksomhed og var forretningsmæssigt begrundede dispositioner på almindelige kreditvilkår. Klageren og [person1] var ikke nærtstående, men forretningsbekendte. Repræsentanten fremhævede, at der var drøftelser om konvertering af lånene til anparter i [virksomhed2] ApS, og at der på udlånstidspunkterne ikke var indikationer på økonomiske udfordringer for [person1] eller [virksomhed2] ApS. Det blev også fremført, at selskabet havde ageret som en hvilken som helst anden långiver ved at stævne [person1] ved fogedretten, som anerkendte lånedokumenternes gyldighed. Klageren mente, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at lånene var ydet i klagerens personlige interesse, og at klageren ikke havde opnået nogen personlig fordel af dispositionerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede først spørgsmålet om formalitet, herunder om SKATs afgørelse opfyldte begrundelseskravene i Skatteforvaltningsloven § 22, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2. Retten fandt, at SKATs begrundelse, der henviste til relevante retsregler og væsentlige oplysninger, var tilstrækkelig, og afgørelsen blev derfor ikke anset for ugyldig.

Realitetsbehandling

Vedrørende realiteten, hvor SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16A, stk. 1 og Ligningsloven § 16A, stk. 2, fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de omhandlede overførsler til [person1] var reelle lån fra selskabet. Retten lagde vægt på følgende:

• Selskabets formål omfattede finansierings- og investeringsvirksomhed.
• Der var udarbejdet gældsbreve for lånene.
• Gældsbrevene blev anvendt til tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten, jf. Retsplejeloven § 478, stk. 1.
• Udlånene til [person1] var korrekt bogført i selskabet.
• Klageren og [person1] var ikke nærtstående.

Landsskatteretten konkluderede derfor, at overførslen af i alt 3.830.000 kr. fra selskabet til [person1] i 2013 og 2014 var reelle lån med tilbagebetalingspligt. Der var således ikke grundlag for at beskatte klageren i henhold til Ligningsloven § 16A. De foretagne forhøjelser af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2013 og 2014 blev nedsat til 0 kr.