Beskatning af Aktionærlån som Udbytte trods Påståede Konteringsfejl

Sagen omhandler beskatning af et tilgodehavende på 1.424.350 kr. hos selskabets eneanpartshaver, som Skattestyrelsen har anset for et skattepligtigt aktionærlån i henhold til Ligningsloven § 16e for indkomståret 2018. Selskabet, hvis formål er at eje kapitalandele i ejendomsselskaber og investere i værdipapirer, har et regnskabsår fra 1. oktober til 30. september.

Faktiske Forhold

Selskabets årsrapport for 2017/2018 viste et tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 1.424.350 kr. Selskabets revisor gav i årsrapporten for 2018/2019 en konklusion med forbehold, idet det fremgik, at tilgodehavendet var reguleret direkte over egenkapitalen, og at ledelsen ikke havde kunnet løfte bevisbyrden for, at beløbet var udlånt til anden side. Revisoren udtrykte usikkerhed om værdiansættelsen af tilgodehavendet, da det var uklart, om hovedanpartshaveren var i stand til at tilbagebetale beløbet. Skattestyrelsen anmodede om dokumentation, men modtog intet, og traf derfor afgørelse på baggrund af årsrapporten.

Skattestyrelsens Afgørelse

Skattestyrelsen fastholdt, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 ikke skulle ændres, da beskatning af aktionærlån efter Ligningsloven § 16e påvirker aktionærens indkomst, ikke selskabets. Styrelsen henviste til, at lån fra et selskab til en anpartshaver med bestemmende indflydelse (som defineret i Ligningsloven § 2) behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Disse beløb beskattes som udbytte efter Ligningsloven § 16a eller som løn efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Skattestyrelsen anså hævningen på 1.424.350 kr. for skattepligtig og klassificerede den som udbytte. Styrelsen afviste selskabets påstand om konteringsfejl, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, og fastholdt, at den godkendte årsrapport var udgangspunktet. Skattestyrelsen bemærkede desuden, at selvom lånet angiveligt var indfriet i 2019, ophævede dette ikke beskatningen hos aktionæren.

Selskabets Argumentation

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke var tale om et aktionærlån, men derimod konteringsfejl i regnskabet, og at aktieindkomsten derfor skulle nedsættes. Repræsentanten fremlagde en uafhængig revisorerklæring, der konkluderede, at det "ulovlige udlån" fejlagtigt var opført som et kapitalejerlån. Revisoren mente, at beløb vedrørende ejendomsanskaffelser og selskabsskat fejlagtigt var ført som udbetalinger til kapitalejeren, og at der derfor ikke var grundlag for renteberegning. Ifølge revisoren var det anførte mellemværende indfriet den 30. september 2019. Selskabet fremlagde desuden bankkontoudtog for at vise, at der ikke var overført beløb mellem selskabet og skatteyderens private bankkonto. Selskabet anførte, at Skattestyrelsen medtog en primogæld på 713.022,36 kr. uden begrundelse og i strid med Forvaltningsloven § 14 og retserhvervelsesprincippet (Statsskatteloven § 4, stk. 1, Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, Kildeskatteloven § 22, stk. 1), da disse poster vedrørte tidligere indkomstår (2016 og 2017) og var aconto betalinger til Skat.

Skattestyrelsens Supplerende Udtalelse

Skattestyrelsen erkendte i en supplerende udtalelse, at den talmæssige opgørelse ville have været anderledes, hvis det nye materiale var fremsendt tidligere. Styrelsen foreslog en beskatning på 912.854 kr. og indstillede til hjemvisning af sagen for en fornyet talmæssig opgørelse. Selskabets repræsentant ønskede dog ikke sagen hjemvist.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Det bemærkes, at Landsskatteretten i en separat afgørelse vedrørende selskabets hovedanpartshaver, [person1], har nedsat dennes aktieindkomst for indkomståret 2018 med 990.829 kr. Denne nedsættelse har dog ingen betydning for selskabets skattepligtige indkomst, som forbliver uændret.