Stadfæstelse af skatteansættelse: Aktionærlån ikke tillagt selskabets indkomst

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afgørelse om ikke at ændre selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2017, men i stedet at beskatte selskabets hovedanpartshaver af aktionærlån som udbytte. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Sagens baggrund

Selskabet, der fungerer som holdingselskab, havde eneanpartshaveren [person1] som direktør. Selskabets årsrapporter for 2012-2015 viste tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse. En ansættelsesaftale fra 2009 fastsatte en månedlig løn på 50.000 kr., men lønnen blev ifølge revisor kun udbetalt, når der var likviditet. Der blev indberettet løn for december 2013 og for perioder i 2014 og 2015.

Selskabet afholdt ordinære generalforsamlinger i november 2013 og november 2014, hvor der blev vedtaget udbytte på henholdsvis 100.000 kr. og 98.400 kr. En betydelig del af disse udbytter, henholdsvis 73.000 kr. og 71.832 kr., vedrørte udlodning af en fordring hos kapitalejeren. Der blev udarbejdet vurderingsberetninger i henhold til Selskabsloven § 181, jf. Selskabsloven § 36, stk. 1 (og Selskabsloven § 138 for ekstraordinært udbytte), som bekræftede, at udbyttebeløbet mindst svarede til den ansatte værdi af de udloddede fordringer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen fandt, at selskabets lån til [person1] ikke var ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. På grund af [person1]s bestemmende indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1 og Ligningsloven § 2, stk. 2, skulle lånene behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, dvs. som udbytte eller løn fra selskabet, jf. Ligningsloven § 16e, stk. 1.

Skattestyrelsen opgjorde de skattepligtige lån/hævninger til følgende beløb:

Disse hævninger blev anset for at forøge [person1]s gæld til selskabet og dermed for hævninger uden tilbagebetalingspligt. Tilskrevne renter blev ikke anset for yderligere lån, da de blev betalt inden selvangivelsesfristen. Indbetalinger på mellemregningskontoen, herunder nettoudbytte, nettoløn og udlæg, blev anset for afdrag på gælden i henhold til bruttoprincippet, jf. SKM2017.570.LSR og SKM2018.10.LSR. Skattestyrelsen afviste, at hævninger foretaget før styresignalet SKM2014.825.LSR ikke skulle beskattes, da styresignalet ikke var udtryk for en praksisændring.

De deklarerede bruttoudbytter på 100.000 kr. (2013) og 98.400 kr. (2014) var som udgangspunkt skattepligtige. Dog var [person1] kun skattepligtig af den kontante del, da udlodningen af fordringer var omfattet af Ligningsloven § 16e og dermed skattemæssigt ikke ansås for at eksistere. De skattepligtige kontante udbytter var:

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at Ligningsloven § 16e skulle fortolkes indskrænkende under hensyn til lovens formål, som var at beskatte lån, der reelt trådte i stedet for løn eller udbytte. Det blev anført, at der ikke var tale om, at hævninger blot var omdøbt til lån. Klageren argumenterede desuden for, at den restriktive praksis vedrørende bruttoprincippet, fastlagt i SKM2018.10.LSR og SKM2017.570.LSR, ikke burde tillægges tilbagevirkende kraft, da hævningerne var foretaget før denne praksis blev fastlagt. Endvidere blev det fremhævet, at Skattestyrelsens styresignal SKM2014.825.LSR først blev udsendt sent i 2014, og at forholdene ville være berigtiget korrekt, hvis anvisningerne havde været kendt tidligere.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at selskabets hovedanpartshaver, [person1], havde modtaget aktionærlån, som skulle beskattes som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16e og Ligningsloven § 16a. Dette havde ingen betydning for selskabets skattepligtige indkomst, som forblev uændret. Landsskatteretten stadfæstede dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Begrundelse

Landsskatteretten fandt, at de hævninger, der forøgede hovedanpartshaverens gæld til selskabet, skulle behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt i henhold til Ligningsloven § 16e, stk. 1. Dette skyldes, at lånene ikke var ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og at hovedanpartshaveren havde bestemmende indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1 og Ligningsloven § 2, stk. 2.

Landsskatteretten afviste klagerens anbringender om, at:

• Ligningsloven § 16e skulle fortolkes indskrænkende.
• Den restriktive praksis vedrørende bruttoprincippet (fastlagt i SKM2018.10.LSR og SKM2017.570.LSR) ikke skulle tillægges tilbagevirkende kraft. Landsskatteretten har tidligere afvist, at styresignalet SKM2014.825.LSR var udtryk for en praksisændring.
• Hævninger, der blev modregnet med nettoløn eller nettoudbytte, ikke skulle beskattes som lån. Landsskatteretten fastholdt bruttoprincippet, hvorefter indbetalinger på mellemregningskontoen anses for afdrag på gælden, og hævninger anses for nye lån, uanset om der samme dag er indskudt beløb.

De skattepligtige aktionærlån blev opgjort til følgende beløb:

Disse beløb blev beskattet hos hovedanpartshaveren som udbytte, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 2, nr. 1, og som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1.

For de selskabsretligt deklarerede udbytter i 2013 og 2014, hvor en del var udlodning af fordringer omfattet af Ligningsloven § 16e, blev kun den kontante del anset for skattepligtig. Dette skyldtes, at den udloddede fordring skattemæssigt ikke anses for at eksistere, da den allerede er beskattet som et lån under Ligningsloven § 16e.