Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomheds ret til skattemæssigt fradrag for udgifter, der af Skattestyrelsen er anset for at være afholdt til fiktive underleverandører. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for købsmoms på 15 fakturaer fra 10 underleverandører i indkomstårene 2018, 2019 og 2020, da fakturaerne blev anset for fiktive og en del af kædesvig. Skattestyrelsen reklassificerede nettobeløbene (ekskl. moms) som skønnede lønudgifter til uregistrerede ansatte, men nægtede skattemæssigt fradrag for momsbeløbene, da disse ikke blev anset for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Virksomheden, der driver vejgodstransport, havde i perioden 2018-2020 bogført betydelige udgifter til underleverandører. Skattestyrelsens kontrol afslørede, at de pågældende underleverandører ofte manglede momsregistrering, arbejdsgiverregistrering, havde uforklarlige pengestrømme til udlandet, eller ikke havde de nødvendige ressourcer til at udføre det fakturerede arbejde. Fakturaerne var ofte generiske, med runde beløb, og underbilagene (timesedler) manglede specifikke oplysninger om udførelsessted og -person.
Skattestyrelsen argumenterede for, at den nægtede købsmoms ikke var fradragsberettiget skattemæssigt, da moms er en neutral afgift, og udgiften ikke var afholdt som led i almindelig driftsrisiko. Det blev fremhævet, at virksomhedens egen adfærd var årsag til, at formalia i Momsbekendtgørelsen § 58 ikke var opfyldt, og at fradragsnægtelsen havde en pønal effekt, der ville svækkes ved skattemæssigt fradrag.
Klageren gjorde gældende, at fakturaerne var reelle, og at udgifterne var afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og dermed var skattemæssigt fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev anført, at fradragsretten opstår på pligtpådragelsestidspunktet, og at betaling var sket. Klageren henviste til praksis, der understøtter, at det er tilstrækkeligt at sandsynliggøre udgiftens afholdelse, og at kontant betaling ikke i sig selv begrænser fradragsretten.
De omstridte beløb for købsmoms, som klageren ønskede skattemæssigt fradrag for, var som følger:
| Indkomstår | Beløb kr. ekskl. Moms |
|---|
| Moms kr. |
|---|
| Beløb kr. inkl. moms |
|---|
| 2018 | 179.377,50 | 44.844,38 | 224.221,88 |
| 2019 | 181.150,00 | 45.287,50 | 226.437,50 |
| 2020 | 148.240,00 | 37.060,00 | 185.300,00 |
| I alt | 508.767,50 | 127.191,88 | 635.959,40 |
Landsskatteretten har i en sammenholdt sag (sagsnr. 22-0000693) forhøjet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. Her blev de bruttobeløb, der fremgik af fakturaerne fra de 10 underleverandører, svarende til 635.960 kr., anset for at udgøre lønudgifter til aflønning af uregistrerede ansatte.
Som konsekvens heraf har Landsskatteretten fastslået, at den del af lønudgiften, der svarer til fakturaernes momsbeløb på i alt 127.192 kr., udgør en almindelig driftsomkostning. Denne udgift er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomhedens indkomst og er fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og godkender et yderligere skønsmæssigt fradrag for lønudgifter på 127.192 kr., fordelt som følger:
| Indkomstår | Yderligere fradrag (kr.) |
|---|---|
| 2018 | 44.844 |
| 2019 | 45.288 |
| 2020 | 37.060 |
| Total | 127.192 |
Disse beløb skal fratrækkes i virksomhedens ansatte resultat for de respektive indkomstår.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, ZAS, der udbød rengørings- og transportydelser og benyttede underleverandører. Skattestyrelsen havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.676.021 kr. for perioden 1. halvår 2018 - 1. halvår 2020. Forhøjelsen skyldtes en forhøjelse af salgsmomsen, nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, og et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms. Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, så den samlede forhøjelse af momstilsvar blev 2.334.186 kr.
Virksomheden havde angivet følgende momstilsvar for perioden:
| Periode |
|---|
”Kædesvig er gift for vores samfund. Og myndighederne slår hårdt ned på bagmændene,” melder skatteminister Rasmus Stoklund. Nye tal viser, at kædesvig har medført udsendte skatte- og afgiftsopkrævninger for over 4 mia. kr. siden 2020 - og alene 780 mio. kr. i 2024.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
| Salgsmoms |
|---|
| Købsmoms |
|---|
| Momstilsvar |
|---|
| Samlet 2018 | 1.078.971 kr. | 910.385 kr. | 168.586 kr. |
| Samlet 2019 | 1.325.013 kr. | 936.956 kr. | 388.057 kr. |
| 2020 1. halvår | 601.648 kr. | 318.686 kr. | 282.962 kr. |
| I alt for perioderne | 3.005.632 kr. | 2.166.027 kr. | 839.605 kr. |
Skattestyrelsen påbegyndte en kontrol på baggrund af mistanke om strafbare forhold i forbindelse med fakturaer fra underleverandører. Virksomheden reagerede ikke på henvendelser om regnskabsmateriale, hvorefter Skattestyrelsen indhentede bankkontoudtog. Gennemgang af kontoudtog viste hyppige overførsler og kontante hævninger kort efter indsættelser, hvoraf ikke alle kunne relateres til erhvervsmæssig drift.
Skattestyrelsens ændringer resulterede i en samlet forhøjelse på 1.676.021 kr., fordelt som følger:
| Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar | |
|---|---|---|---|
| Skattestyrelsens opgørelse | 3.173.791 kr. | 658.165 kr. | 2.515.626 kr. |
| Virksomhedens angivelse | 3.005.632 kr. | 2.166.027 kr. | 839.605 kr. |
| Skyldig moms | 168.159 kr. | 1.507.862 kr. | 1.676.021 kr. |
Skattestyrelsen forhøjede salgsmomsen med 168.159 kr. baseret på indsætninger på bankkontoen, der blev anset for momspligtig omsætning, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Virksomhedens momspligtige omsætning blev opgjort til 6.226.390 kr. for 2018, 6.629.722 kr. for 2019 og 3.012.844 kr. for 1. halvår 2020.
Derudover nægtede Skattestyrelsen fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandørerne [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS for perioden 1. halvår 2019 - 1. halvår 2020. De nægtede fradrag udgjorde samlet 293.972 kr. Begrundelsen var, at disse selskaber var under konkurs eller opløst, ikke havde angivet moms korrekt, og flere personer tilknyttet dem var dømt for hvidvask efter Straffeloven § 290 a. Virksomheden havde ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for de påståede ydelser.
Skattestyrelsen godkendte skønsmæssigt et fradrag for købsmoms på 658.165 kr., svarende til 30 % af den opgjorte salgsmoms, da virksomheden ikke havde fremlagt regnskabsmateriale. Dette skøn skulle dække momsbelagte omkostninger til materialer, brændstof, telefon, administration m.v.
Virksomheden påklagede afgørelsen og anmodede om, at forhøjelsen blev nulstillet. Indehaveren forklarede, at virksomheden havde ansatte og brugte underleverandører, og at han havde tjekket dem på CVR.dk. Han erkendte dog ikke at have foretaget en grundig undersøgelse af alle underleverandører og havde ikke fremlagt den efterspurgte skriftlige kommunikation eller timesedler.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen, da indsætningerne på bankkontoen med rette blev anset for momspligtig omsætning, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede også nægtelsen af fradrag for købsmoms vedrørende de tre underleverandører. Retten lagde vægt på de usædvanlige omstændigheder, herunder underleverandørernes konkurs, manglende momsangivelser og domme for hvidvask, hvilket skærpede virksomhedens bevisbyrde. Da virksomheden ikke havde fremlagt fakturaer eller anden dokumentation, blev overførslerne anset for at dække over fiktive leverancer, jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82.
Vedrørende det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsatte Landsskatteretten Skattestyrelsens godkendte beløb fra 658.165 kr. til 0 kr. Retten henviste til EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)) og egen praksis (SKM2021.456.LSR), der fastslår, at Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke er et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret skønsmæssigt fastsat momsfradrag. Da virksomheden ikke havde fremlagt dokumentation for levering af momspligtige varer og ydelser eller betaling herfor, var betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 ikke opfyldt.
Samlet set forhøjede Landsskatteretten virksomhedens momstilsvar med 2.334.186 kr. for den omhandlede periode.

Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for udgifter til underleverandører, som Skattestyrelsen har omklassificeret ...
Læs mere
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der blev pålagt at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for...
Læs mereNedsættelse af rentekompensation ved refusion af udbytteskat, harmonisering af renteregler og ændringer vedrørende momsfradrag