Sag om forældelse af krav på patientskadeerstatning

Sagen omhandler, hvorvidt en patients anmeldelse af en behandlingsskade til Patienterstatningen var rettidig i henhold til den 3-årige anmeldelsesfrist i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1. Sagsøger anmeldte skaden den 3. august 2016, men skaden var konstateret i juli 2012.

Sagens Forløb

Symptomer og Indledende Behandling

Sagsøger henvendte sig gentagne gange til sin egen læge fra maj til juli 2012 med symptomer som tør hoste, trykken i brystkassen, smerter ved udånding og karsprængninger. Efter flere undersøgelser, herunder røntgen og CT-scanning, blev en stor lymfeknude i brystet konstateret den 11. juli 2012, som afklemte en blodåre.

Diagnose og Komplikationer

Den 12. og 13. juli 2012 blev Sagsøger informeret om, at hun havde lymfekræft. I forbindelse med en biopsitagning den 12. juli 2012 opstod der pludselig voldsom blødning, hvilket nødvendiggjorde anlæggelse af en stent. Sagsøger var bedøvet og i respirator i flere dage efter indgrebet.

Information til Sagsøger

Journalmaterialet viste, at informationssamtalerne med Sagsøger og hendes familie den 13. og 14. juli 2012 var vanskelige, og det blev anført, at den givne information muligvis ikke var tilstrækkeligt velforstået. Sagsøger forklarede, at hun var i chok og ikke huskede meget fra perioden, og at ingen nævnte muligheden for en patientskade. Hun fik først kendskab til, at hendes forløb var atypisk, og at der kunne være sket en patientskade, i 2015-2016, efter at have talt med andre kræftpatienter og set et tv-program.

Anmeldelse til Patienterstatningen

Sagsøger anmeldte sin behandlingsskade til Patienterstatningen den 3. august 2016. Hun angav skadens dato til den 11. juli 2012 og tidspunktet for sin erkendelse af skaden til 2014. Patienterstatningen afviste kravet den 27. februar 2017 med henvisning til forældelse, hvilket Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæstede den 8. juni 2017.

Parternes Påstande

Sagsøgers Påstand

Sagsøger påstod, at Ankenævnet for Patienterstatningen skulle anerkende, at hendes patientskade som følge af behandlingen ved Lægeklinik (fra 8. maj 2012) og Odense Universitetshospital (fra 12. juli 2012) var anmeldt rettidigt, og at sagen derfor skulle hjemvises.

Ankenævnets Påstand

Ankenævnet for Patienterstatningen påstod frifindelse.

Parternes Synspunkter

Sagsøgers Argumenter

Sagsøger gjorde gældende, at der var grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse, da hendes krav ikke var forældet. Hun argumenterede for, at hun ikke vidste eller burde have vidst, at hun var påført en patientskade, før mere end tre år efter skaden. Hun henviste til, at sundhedspersonale har pligt til at informere om mulige patientskader i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 23, hvilket ikke var sket. Hendes komplicerede og langvarige behandlingsforløb med mange gener gjorde det vanskeligt for hende at vurdere situationen. Hun anmeldte skaden uden professionel bistand og var ikke klar over, hvad en patientskade var.

Ankenævnets Argumenter

Ankenævnet gjorde gældende, at Sagsøger ikke havde godtgjort, at ankenævnets afgørelse skulle tilsidesættes. De fastholdt, at Sagsøger senest den 13. juli 2012 burde have haft kendskab til, at behandlingsforløbet muligvis havde sammenhæng med lymfeknudekræftens udviklingsniveau, og at følgerne af kræften muligvis kunne have været reduceret ved tidligere diagnosticering. Ankenævnet mente, at Sagsøger allerede i juli 2012 havde kendskab til de forhold, der begrundede anmeldelsen, herunder utilfredshed med egen læges lange sagsbehandlingstid og forkerte diagnoser. De afviste, at manglende vejledning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 23 automatisk betød, at Sagsøger ikke vidste eller burde have vidst, at hun var påført en skade.

Rettens Begrundelse og Resultat

Ankenævnet for Patienterstatningen havde tidligere stadfæstet Patienterstatningens afgørelse om, at et eventuelt erstatningskrav var forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Forældelsesfristens Starttidspunkt

Retten lagde til grund, at forældelsesfristen begynder at løbe, når den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til ikke alene selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af lægens/sygehusets behandling eller muligvis kunne være undgået ved en anden behandling. Det afgørende var, hvorvidt Sagsøger før den 3. august 2013 havde eller burde have haft et sådant kendskab.

Behandlingen ved Lægeklinik

Retten fandt, at Sagsøger allerede i juli 2012, da hun fik at vide, at der var tale om kræft, burde have vidst, at der kunne være tale om for sen diagnosticering. Dog kunne det ikke lægges til grund, at Sagsøger forud for 2013 vidste eller burde have vidst, at en tidligere diagnosticering muligvis kunne have medført et andet behandlingsforløb og derved undgået skader. Retten lagde vægt på, at journalmaterialet ikke klart viste, om forløbet kunne have været anderledes ved tidligere diagnosticering, eller hvilken del af forløbet der var en almindelig følge af grundlidelsen, og hvilken der eventuelt var en følge af forsinket diagnosticering. På baggrund af Sagsøgers forklaring om, at hun først ved at tale med andre patienter fik nye oplysninger, fandt retten, at et eventuelt erstatningskrav som følge af forsinket diagnosticering ved Lægeklinik ikke var forældet ved anmeldelsen til Patienterstatningen.

Behandlingen ved Odense Universitetshospital

Retten lagde til grund, at Sagsøger i hvert fald senest ved samtalen den 16. juli 2012, hvor hun blev gjort bekendt med, at stenten forventeligt skulle forblive permanent, vidste, at der var sket en skade i forbindelse med biopsitagningen, og at skaden kunne være forårsaget af sygehusets behandling. Da der ikke var grundlag for at antage, at der efter den 3. august 2013 skulle være fremkommet yderligere oplysninger i relation hertil, fandt retten, at Sagsøgers eventuelle erstatningskrav for skade som følge af behandlingen ved Odense Universitetshospital var forældet ved anmeldelsen den 3. august 2016.

Afgørelse

Retten traf følgende afgørelse:

• Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at Sagsøgers eventuelle patientskade som følge af behandlingen ved Lægeklinik er anmeldt rettidigt, og sagen hjemvises for denne del af påstanden.
• Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes for den del af påstanden, der vedrører behandlingen ved Odense Universitetshospital.

Sagsomkostninger

Da hver part fik medhold i en del af sin påstand, fandt retten, at ingen af parterne skulle betale omkostninger til den anden. Ankenævnet for Patienterstatningen skulle dog godtgøre Sagsøger halvdelen af den samlede retsafgift på 4.000 kr., svarende til 2.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.