Ankestyrelsen fastslår princip for opgørelse af 74-timers beskæftigelseskrav ved sygedagpenge

En arbejdsgiver søgte refusion af sygedagpenge for en medarbejder, der blev sygemeldt 6. juli 2022. Medarbejderen havde forinden været sygemeldt i perioden 16. maj 2022 til 1. juli 2022. Kommunen afgjorde 29. juni 2022, at arbejdsgiverens ret til refusion ophørte, da medarbejderen var raskmeldt. Senere, 27. oktober 2022, afgjorde kommunen, at arbejdsgiveren ikke havde ret til refusion for den nye sygemelding, da beskæftigelseskravet ikke var opfyldt.

Arbejdsgiveren klagede over begge afgørelser 31. oktober 2022. Arbejdsgiveren anførte, at medarbejderen ikke var raskmeldt til dem, og at hun ikke kunne arbejde fuld tid, selvom hun forsøgte. Sagen blev behandlet principielt af Ankestyrelsen for at fastslå, hvordan 74-timers beskæftigelseskravet skal opgøres, når lønmodtageren har været fraværende af årsager, der ikke er pligtforsømmelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har hjemvist sagen til kommunen for ny behandling. Dette skyldes, at kommunen ikke havde tilstrækkelig dokumentation til at vurdere, om medarbejderen opfyldte beskæftigelseskravet ved sygemeldingen 6. juli 2022.

Afgørelse om klagefrist og ny arbejdsgiverperiode

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at dispensere fra klagefristen for kommunens afgørelse af 29. juni 2022 om ophør af refusion. Klagen var indgivet for sent, og der var ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation efter Retssikkerhedsloven § 67. Medarbejderen havde raskmeldt sig til kommunen og genoptaget arbejde kortvarigt før den nye sygemelding.

Dette betyder, at sygefraværet fra 6. juli 2022 betragtes som en ny sygemelding, der udløser en ny arbejdsgiverperiode. For at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge i denne periode, skal medarbejderen opfylde beskæftigelseskravet i Sygedagpengeloven § 30, stk. 2.

Principiel vurdering af 74-timers kravet

Ankestyrelsen fastslår principielt, at ved opgørelsen af de mindst 74 timers beskæftigelse i de seneste otte uger før fraværet, skal perioder med fravær, der ikke skyldes lønmodtagerens pligtforsømmelse (f.eks. sygdom eller ferie), ses bort fra. I sådanne tilfælde forlænges otteugersperioden bagud med et tilsvarende antal dage. De 74 timer skal være reelt udført arbejde; løn under sygdom eller ferie medregnes ikke. Denne fortolkning er i overensstemmelse med langvarig praksis.

I den konkrete sag havde medarbejderen været sygemeldt i seks uger og tre dage forud for den nye sygemelding. Derfor skal 74-timers kravet opgøres over en forlænget periode på 14 uger og tre dage. Kommunen skal indhente yderligere oplysninger for at fastslå, om medarbejderen reelt har udført 74 timers arbejde i denne periode, da indkomstregisteret ikke skelner mellem arbejdstimer og løn under fravær. Dette er i tråd med Retssikkerhedsloven § 10 om tilstrækkeligt oplysningsgrundlag.

En mødedeltager var uenig i praksis med at forlænge opgørelsen af 74-timers kravet, da det ikke er direkte hjemlet og påfører virksomheder omkostninger, men afgørelsen blev truffet ved flertal.