Principmeddelelse om erstatning for tab af erhvervsevne og psykiske funktionsbegrænsninger efter arbejdsskade

Denne principmeddelelse præciserer anvendelsen af Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2 ved fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne, især når psykiske funktionsbegrænsninger bidrager til tabet, selvom kun en fysisk personskade er anerkendt som arbejdsskade. Den oplister desuden elementer, der kan indgå i vurderingen af, om et tab af erhvervsevne skyldes andre forhold end arbejdsskaden.

I sag nr. 1 pådrog en borger sig en lænderygskade i marts 2017 under arbejde. Efterfølgende blev borgeren udsat for et overfald i januar 2018, der medførte hjernerystelse og senere en diagnose med PTSD. Borgeren blev bevilget førtidspension fra april 2022. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fastsatte et erhvervsevnetab på 45 procent, idet de vurderede, at en del af tabet skyldtes andre årsager end arbejdsskaden.

I sag nr. 2 pådrog en borger sig en lænderygskade i marts 2019 som pædagog. Borgeren har siden været sygemeldt og i virksomhedspraktikker med begrænset succes. Borgeren har udviklet kognitive og psykiske symptomer, herunder hukommelses- og koncentrationsbesvær samt depressive symptomer, som følge af den kroniske smertetilstand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte et midlertidigt erhvervsevnetab på 85 procent uden fradrag for andre forhold.

Ankestyrelsen har i begge sager stadfæstet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser, men med vigtige præciseringer vedrørende fradrag for konkurrerende årsager til tab af erhvervsevne.

Principiel vurdering af fradrag

Ankestyrelsen præciserer, at Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2 også gælder, hvis dele af et påvist tab af erhvervsevne skyldes psykiske funktionsbegrænsninger, selvom der alene er anerkendt en fysisk personskade som arbejdsskade. Fradrag kan kun ske, hvis en forudbestående skade eller sygdom er forværret efter arbejdsskaden, eller hvis en konkurrerende skade eller sygdom under alle omstændigheder ville medføre en begrænsning af indtjeningsevnen i fremtiden.

Afgørelse i sag nr. 1

I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om ret til 45 procent i erstatning for tab af erhvervsevne fra den 2. februar 2022. Ankestyrelsen vurderede, at borgerens samlede erhvervsevnetab var 85 procent, men at omkring halvdelen af dette tab med overvejende sandsynlighed skyldtes andre årsager end arbejdsskaden. Dette skyldtes borgerens forudbestående psykiske problemer, herunder PTSD-symptomer relateret til traumatiske oplevelser i fortiden, og senfølger efter et voldeligt overfald i januar 2018. Selvom rygskaden udløste en opblussen af depressive symptomer, blev den varige erhvervsevnenedsættelse som følge af den psykiske tilstand primært anset for at være begrundet i de andre forhold. Forudbestående rygsmerter, der ikke var erhvervshindrende, medførte dog ikke yderligere fradrag.

Afgørelse i sag nr. 2

I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om ret til 85 procent i midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne fra den 14. januar 2020. Ankestyrelsen vurderede, at borgerens erhvervsmæssige situation var for uafklaret til en endelig afgørelse, men at arbejdsskadens følger forhindrede borgeren i at genoptage sit arbejde som pædagog i samme omfang. De kognitive og psykiske symptomer, som borgeren oplevede, blev anset for at være en følge af den kroniske smertetilstand efter arbejdsskaden, og derfor blev der ikke foretaget fradrag for disse. Forudbestående psykiske lidelser, der ikke var erhvervshindrende før skaden, medførte heller ikke fradrag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal snarest tage spørgsmålet om tab af erhvervsevne op til revision, da afgørelsen er midlertidig.