Principmeddelelse: Støtte til cykler til børn med handicap

Syv sager om dækning af merudgifter til cykler for børn med handicap er behandlet principielt af Ankestyrelsen. Sagerne omhandler børn med forskellige funktionsnedsættelser, herunder Downs Syndrom, Scharff Yang Syndrom, infantil autisme, Klippel Feil Syndrom og Cerebral Parese. Forældrene søgte om støtte til forskellige cykeltyper: ladcykler, el-ladcykler, en letvægts elcykel og en trehjulet el-cykel med ryglæn.

I flere af sagerne blev cyklerne søgt som transportmiddel til skole, fritidsaktiviteter eller for at lette familiens dagligdag og give barnet mulighed for at deltage på lige fod med jævnaldrende. For eksempel søgte en familie en ladcykel til et 11-årigt barn med Downs Syndrom til transport og social deltagelse, mens en anden familie ønskede en el-ladcykel til et 6-årigt barn med Scharff Yang Syndrom primært til fritidsaktiviteter og familiehygge. En tredje sag omhandlede et 3-årigt barn med infantil autisme, hvor en el-ladcykel skulle muliggøre familiecyskling.

En sag adskilte sig ved at omhandle en 5-årig nonverbal dreng med infantil autisme, hvor en el-ladcykel skulle afhjælpe isolation og vanskeligheder med offentlig færden, da han var for stor til klapvogn og til fare for sig selv. I en anden sag søgte forældrene til en 16-årig pige med Klippel Feil Syndrom og nedsat lungefunktion om en letvægts elcykel til selvstændig transport til skole og fysioterapi. Endelig søgte forældrene til en 11-årig dreng med Cerebral Parese om en trehjulet el-cykel med ryglæn, både som hjælpemiddel og merudgift, for at få ham ud af kørestolen og øge hans aktivitet.

Ankestyrelsen har i de behandlede sager fastslået og præciseret retningslinjerne for vurdering af ansøgninger om cykler til børn med handicap.

Principielle vurderinger

Ankestyrelsen stadfæstede i flere sager kommunernes afslag på dækning af merudgifter til ladcykler og el-ladcykler. Begrundelsen var, at disse cykeltyper anses for at være forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo Serviceloven § 113, stk. 1. Der kan kun ydes dækning af merudgifter, hvis familien har udgifter, der overstiger, hvad andre familier uden et barn med funktionsnedsættelse har til anskaffelse af et lignende forbrugsgode Serviceloven § 41. I disse sager fandtes der ikke tilstrækkelige oplysninger om sådanne merudgifter, eller behovet kunne tilgodeses på anden vis (f.eks. bil, taxa, kørestol).

I sag 4 hjemviste Ankestyrelsen sagen til kommunen for fornyet behandling. Kommunen havde ikke i tilstrækkelig grad undersøgt, om en større klapvogn kunne dække barnets behov, eller om en el-ladcykel var en nødvendig merudgift. Kommunen har pligt til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

I sag 5 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse og bevilgede dækning af merudgifter til en elcykel med særlig lethed og stelstørrelse. Dette skyldtes, at den 16-årige piges Klippel Feil Syndrom medførte markant nedsat fysisk formåen og lægelig anbefaling af fysisk aktivitet via cykling. Selvom en elcykel er et forbrugsgode, var der tale om en nødvendig merudgift, da pigens specifikke behov krævede en dyrere cykel end almindelige elcykler, og alternative transportmuligheder (bus) ikke var hensigtsmæssige grundet utryghed og smerter.

I sagerne 6 og 7 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag på en trehjulet el-cykel med ryglæn. Cyklen blev ikke anset for et hjælpemiddel Serviceloven § 112, stk. 1, da barnet allerede var kompenseret med en manuel kørestol med E-drive hjul og en handicapbil, som dækkede transportbehovet i væsentlig grad. Cyklen blev heller ikke anset for en nødvendig merudgift, da barnets behov for at komme ud og deltage i fritidsaktiviteter var tilgodeset med de eksisterende hjælpemidler.