Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler et påbud fra Halsnæs Kommune til ejerne af en ejendom, hvor der drives en café af en lejer. Kommunen påbød ejerne at etablere en fedtudskiller til afløbet fra caféens køkken. Baggrunden var, at Halsnæs Forsyning havde konstateret store problemer med fedt i kloaksystemet, som stammede fra cafeen.
Ejendommens ejere klagede over afgørelsen med følgende hovedargumenter:
Halsnæs Kommune fastholdt, at ejeren var den rette adressat, da ejeren er kontraktpart i forhold til forsyningen og ansvarlig for ejendommens afløbssystem.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Halsnæs Kommunes påbud og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt ejendommens ejer var den rette adressat for påbuddet.
Nævnet fastslår, at et påbud skal rettes til den, der har den retlige rådighed til at efterkomme det. Afgørende for nævnets vurdering er, at Miljøbeskyttelsesloven bygger på princippet om, at forureneren betaler, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 4, stk. 3. I denne sag er det lejeren, der driver caféen, som er den forurenende virksomhed, og ikke ejendommens ejer.
En tilladelse til tilslutning af spildevand og et eventuelt efterfølgende påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 30 er knyttet til den specifikke produktion på stedet. Derfor skulle påbuddet have været rettet mod den virksomhed, der afleder spildevandet – altså lejeren.
Da påbuddet blev rettet mod ejendommens ejer i stedet for lejeren, er afgørelsen behæftet med en væsentlig retlig mangel. Nævnet har derfor ikke taget stilling til, om der er grundlag for at kræve en fedtudskiller, hvilket kommunen må vurdere i den fornyede sagsbehandling.
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.

Sagen omhandler en olieforurening på en ejendom i Holbæk Kommune, der blev konstateret den 13. januar 2012 efter lugtgener fra kælderen. Forureningen stammede fra en 1.200 liters olietank, der blev brugt til opvarmning. Ejendommen var udlejet til bolig og erhverv, og klageren, ejendommens ejer, boede ikke selv på adressen.
Den 23. januar 2012 kontaktede olieselskabet Holbæk Kommune på vegne af klageren og anmeldte oliespildet. Kommunen besigtigede kælderen dagen efter og konstaterede et fedtet lag på tanken, hvilket tydede på en overfyldning eller tæring i olierøret. Holbæk Kommune varslede den 30. januar 2012 et påbud om at undersøge forureningens omfang, hvilket blev endeligt meddelt den 17. februar 2012.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Syv kommuner har modtaget påbud fra Forsyningstilsynet efter manglende indsendelse af lovpligtige revisorerklæringer vedrørende deres energivirksomheder.
En taksator fra [virksomhed2] besigtigede skaden den 31. januar 2012 og konstaterede, at olierøret var slidt tyndt, og at der var sprøjtet olie op på væggen. [virksomhed3] udførte en indledende undersøgelse, der konkluderede, at forureningen stammede fra en utæt rørføring og udgjorde en risiko for indeklimaet samt potentielt grundvandet. Da forureningen ikke var fuldt afgrænset, indskærpede kommunen yderligere undersøgelser. En afgrænsende undersøgelse i oktober 2013 vurderede det samlede forurenede jordvolumen til cirka 166 ton med cirka 257 kg olie. Omkostningerne for delvis og total oprensning blev estimeret til henholdsvis 1.023.000 kr. og 1.702.000 kr.
Holbæk Kommune varslede den 20. februar 2014 et påbud om at fjerne forureningen. Efter klagerens bemærkninger udstedte kommunen et påbud den 28. marts 2014, som dog blev ophævet og erstattet af et nyt påbud den 8. april 2014, der inkluderede en frist for oprensning. Kommunen vurderede, at hovedparten af forureningen var sket efter 1. januar 2001, og at den totale oprensning ikke var uproportional. Klageren påklagede påbuddet den 25. april 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet), med argumenter om, at forureningen var ældre end 2001, og at påbuddet var uproportionalt. Nye oplysninger fra tidligere lejere, der ikke havde konstateret lugtgener i perioden 2004-2011, blev fremsendt under klagesagsbehandlingen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Favrskov Kommunes påbud om videreførelse af arealvilkår i forbindels...
Læs mere
Sagen omhandler en jordforurening på ejendommen [adresse1], der opstod som følge af afbrænding af en campingvogn, en pav...
Læs mere