Afvisning af klage over Solrød Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til udstykning

Solrød Kommune afslog den 28. oktober 2022 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 411.2 til udstykning af tre grunde på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19.

Ansøgning og Kommunens Afslag

Klageren havde den 23. oktober 2022 ansøgt om tilladelse til at udstykke to nye ejendomme fra matr.nr. [F1], hvilket krævede dispensation fra lokalplanens bestemmelse om mindstegrundstørrelse. I ansøgningen anmodede klageren desuden om, at kommunen, hvis ansøgningen ikke kunne imødekommes, udarbejdede en ny lokalplan for at realisere kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser for området.

Kommunen begrundede afslaget med, at selvom kommuneplanen åbner for fortætningsmuligheder i rammeområde 411, er det lokalplanens bestemmelser, der detailregulerer disse muligheder.

Klagerens Anbringender

Klageren indgav klage den 24. november 2022 og anførte, at ansøgningen var baseret på Solrød Kommuneplan 2021, som giver mulighed for fortætning, men at kommunen havde behandlet ansøgningen i henhold til lokalplanen. Klageren henviste i den forbindelse til Planloven § 12 og Planloven § 13. Planklagenævnet modtog klagen den 15. december 2022.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da kommunen ikke havde truffet en afgørelse om det, der reelt blev klaget over. Nævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnets Vurdering af Klagepunkterne

Klageren havde anført, at kommunen behandlede ansøgningen efter lokalplanen, selvom den var i overensstemmelse med kommuneplanen, og henviste til Planloven § 12. Planklagenævnet bemærkede, at kommuneplanens bestemmelser, i modsætning til lokalplaner, ikke er umiddelbart bindende for borgere/bygherrer, men primært danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende klagerens henvisning til Planloven § 13 og anmodningen om udarbejdelse af en ny lokalplan, forstod Planklagenævnet dette som en klage over, at kommunen ikke havde truffet afgørelse efter Planloven § 13, stk. 3. Denne bestemmelse forpligter en kommune til snarest at udarbejde et forslag til lokalplan, hvis en ønsket foranstaltning, der kræver lokalplan efter Planloven § 13, stk. 2, er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Konklusion og Afvisning

Planklagenævnet fandt, at Solrød Kommune i sin afgørelse af 28. oktober 2022 ikke havde truffet en afgørelse efter Planloven § 13, stk. 3, da det ikke fremgik, hvorvidt kommunen havde til hensigt at udarbejde et forslag til en ny lokalplan. Da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven om det specifikke forhold, der blev klaget over (kommunens forpligtelse til at udarbejde en ny lokalplan), havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen.

Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret blev tilbagebetalt, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.