Planklagenævnets afgørelse om genoptagelse og hjemvisning vedrørende læskur i landzone

Planklagenævnet traf den 7. november 2022 en afgørelse om afvisning af en klage vedrørende Hedensted Kommunes beslutning af 16. august 2022. Kommunen havde afgjort, at opførelsen af et læskur på ejendommen [adresse1] ikke krævede landzonetilladelse. Klagerne anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen.

Planklagenævnets tidligere afgørelse og genoptagelsesanmodning

Nævnet havde tidligere afvist klagen, da den var indgivet for sent. Nævnet lagde til grund, at kommunens byggetilladelse af 16. august 2022 var en indirekte afgørelse om, at forholdet ikke krævede landzonetilladelse, og at klagerne blev underrettet den 19. august 2022. Klagefristen udløb derfor den 16. september 2022, men klagen blev først indgivet den 20. september 2022.

Klagerne anførte i deres anmodning om genoptagelse, at der var uoverensstemmelse mellem datoerne i Planklagenævnets afgørelse og de mails, de havde modtaget fra kommunen. De oplyste, at en mail af 19. august 2022 indeholdt spørgsmål fra klagerne, og at kommunen først den 25. august 2022 sendte svar og fremsendte afgørelsen med en ny klagevejledning. Klagerne mente derfor, at klagefristen var overholdt.

Generelt om genoptagelse og klagefrister

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, og har pligt til at genoptage en sag, hvis der er nye væsentlige faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller væsentlige nye retlige forhold. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1. For indirekte afgørelser regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Klagefristen afbrydes, når klagen er tilgængelig for kommunen i klageportalen, jf. Planklagebekendtgørelsen § 3, stk. 1.

Nævnets praksis for overskridelse af klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. Kun ekstraordinære forhold kan medføre, at en for sen klage behandles, herunder om der er givet korrekt klagevejledning eller foreligger andre undskyldelige omstændigheder.

Planklagenævnets vurdering af genoptagelse

Planklagenævnet fandt, at brevet af 25. august 2022 fra Hedensted Kommune indeholdt en ny klagevejledning med en ny angivelse af en frist på 4 uger. Dette kunne have medført forvirring omkring klagefristen og udgjorde en rimelig grund til fristoverskridelsen. På den baggrund besluttede nævnet, at klagen ikke skulle have været afvist, og foretog derfor en realitetsbehandling af sagen.

Sagens oplysninger

Ejendommen på 2.690 m² ligger i landzone og er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2021 for Hedensted Kommune. Der er ansøgt om opførelse af et læskur på 50 m² til løsdrift af heste, placeret ca. 20 m syd for den eksisterende udhusbebyggelse. Hedensted Kommune havde den 16. august 2022 givet byggetilladelse, hvilket Planklagenævnet forstod som en indirekte afgørelse om, at landzonetilladelse ikke var påkrævet, med henvisning til Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En byggetilladelse i landzone, hvor der ikke er givet landzonetilladelse, forstås som udgangspunkt som en afgørelse om, at projektet ikke kræver landzonetilladelse.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen opføres ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Der findes dog undtagelser fra kravet om landzonetilladelse. En af disse undtagelser er opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på op til 50 m², når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse og ikke medfører oprettelse af en ny bolig, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8.

Planklagenævnet har i tidligere afgørelser fastslået, at bygninger til hestehold ikke kan betragtes som en "lignende bygning" omfattet af Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt, at det ansøgte læskur til hestehold ikke er omfattet af undtagelsen til kravet om landzonetilladelse efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 8. Nævnet lagde vægt på, at læskuret skal anvendes til hestehold, og at bygninger til dette formål ikke betragtes som en "lignende bygning" under undtagelsen. Forholdet er heller ikke omfattet af andre undtagelser, og det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnet har ikke taget stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til læskuret, da dette bør vurderes af Hedensted Kommune i første instans. Nævnet ophæver Hedensted Kommunes afgørelse af 16. august 2022 om, at opførelse af et læskur ikke kræver landzonetilladelse, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal i den fornyede behandling tage stilling til, om der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte læskur til hestehold.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.