Command Palette

Search for a command to run...

Indskærpelse vedrørende manglende klovbehandlingsfaciliteter stadfæstes

Dato

6. februar 2023

Nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Dyresundhed og –velfærd

Højdepunkt

Stadfæstelse af indskærpelse i sag om manglende klovbehandlingsfaciliteter i Aabenraa

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende manglende behandlingsfaciliteter til malkekøer på en bedrift i Bylderup-Bov. Indskærpelsen blev givet efter et kontrolbesøg den 28. oktober 2022, hvor det blev konstateret, at bedriften ikke havde en facilitet, der gjorde det muligt at løfte bagben på malkekøer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler, som krævet i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 85. Dette medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol. Sagen er behandlet i henhold til Dyrevelfærdsloven § 52, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 28. oktober 2022. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fortolkede Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 85 således, at den omtalte behandlingsfacilitet til stadighed skal være til stede på bedriften. Nævnet henviste til bestemmelsens ordlyd og dens placering umiddelbart efter § 84, som omhandler eftersyn ved dyrlæge eller klovbeskærer, hvilket indikerer, at faciliteten skal være tilgængelig for den valgte behandler på bedriften.

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt bekendtgørelsens § 85, da det var uomtvistet, at der ikke var en sådan facilitet på bedriften. Det forhold, at klager ikke havde personale med kompetencer til klovbeskæring, eller at klager altid tilkaldte en ekstern klovbeskærer ved behov, kunne ikke føre til et andet resultat. Ligeledes kunne klagers argument om, at tilkald af ekstern klovbeskærer var en dyrevelfærdsmæssigt bedre løsning, ikke ændre afgørelsen.

Nævnet bemærkede desuden, at forholdet omkring reglernes udformning, i forhold til kravet om behandlingsfaciliteter på bedriften, ikke udgjorde en administrativ afgørelse og derfor faldt uden for nævnets kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1.

Lignende afgørelser