Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud fra Bygningspuljen

Energiklagenævnet behandlede en klage fra P1 over Energistyrelsens afslag på en ansøgning om tilskud fra Bygningspuljen. Ansøgningen vedrørte et energiforbedringsprojekt på en ejendom i Svendborg, specifikt etablering af en væske-til-vand varmepumpe.

Baggrund for afslaget

Energistyrelsen meddelte afslag den 20. oktober 2022 med den begrundelse, at ansøgningen var ufyldestgørende. Styrelsen henviste til, at ansøgningen ikke indeholdt samtlige nødvendige oplysninger til sagsbehandlingen. Specifikt manglede en tro og love-erklæring om de minimis-støtte, som Energistyrelsen havde anmodet om den 23. september 2022 og rykket for den 10. oktober 2022. Energistyrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 9, stk. 1 samt §§ 6-10 i samme bekendtgørelse som grundlag for afslaget.

Klagers og Energistyrelsens argumenter

Klager anførte, at de aldrig havde modtaget de to e-mails med anmodning om eftersendelse af de manglende oplysninger. Klager reagerede straks på afslaget og forsøgte at kontakte Energistyrelsen for at få sagen genåbnet og eftersende oplysningerne. Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og oplyste, at notifikationerne var sendt til den angivne e-mailadresse. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 10, stk. 1 og 2 vedrørende de minimis-støtte og Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 10, stk. 6 om fratræk i lejeforhøjelse for udlejningsejendomme. Det fremgik af sagens oplysninger, at klager i ansøgningen havde bekræftet, at tilskuddet ville blive fratrukket ved en eventuel lejeforhøjelse, men samtidig havde oplyst, at der hverken blev drevet virksomhed eller udlejning af boligen på den ansøgte adresse.

Energiklagenævnet ophævede Energistyrelsens afgørelse af 20. oktober 2022 og hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 33, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at Energistyrelsen træffer afgørelse om ansøgninger om tilskud på grundlag af de indsendte oplysninger, jf. Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 9, stk. 1 og 4. Det fremgår af Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 10, stk. 1 og 2, at tilsagn om tilskud er betinget af overholdelse af de minimis-forordningen, især for private bygningsejere, der udøver økonomisk aktivitet. Desuden fremgår det af Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse § 10, stk. 6 og ansøgningsvejledningen, at en de minimis-erklæring er påkrævet for private boligudlejere.

Nævnet bemærkede, at klager i ansøgningen havde bekræftet, at tilskuddet ville blive fratrukket ved en eventuel lejeforhøjelse, hvilket indikerer udlejning. Samtidig havde klager dog oplyst, at der ikke blev drevet virksomhed eller udlejning på den ansøgte adresse. Denne modstrid i oplysningerne betød, at det var uklart, om klager overhovedet var omfattet af kravet om indsendelse af en de minimis-erklæring. Energistyrelsen havde ikke afklaret denne modstrid, før afslaget blev meddelt. På denne baggrund fandt Energiklagenævnet, at Energistyrelsens afgørelse var mangelfuld, og sagen skulle derfor behandles fornyet for at vurdere, om klager reelt var omfattet af kravet om de minimis-erklæring.