Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 (herefter klager) over Forsyningstilsynets afgørelse af 18. februar 2022. I denne afgørelse afviste Forsyningstilsynet at rejse en tilsynssag mod Sønderborg Varme (herefter SV) vedrørende en indført motivationstarif, også kendt som en afkølingstarif.
Klager gjorde gældende, at SV havde udsendt misinformation om motivationstariffen, som blev indført pr. 1. januar 2017. Formålet med tariffen var at anspore forbrugerne til at returnere fjernvarmevand med en lavere temperatur, for derved at reducere omkostninger forbundet med dårlig afkøling. Klager anførte, at SV uretmæssigt havde opkrævet betydelige beløb gennem dobbeltfakturering og fejlagtige tariffer, og krævede tilbagebetaling af de opkrævede beløb.
Klager fremlagde tekniske udregninger og grafer til støtte for sine påstande og anmodede Forsyningstilsynet om at vurdere lovligheden af afkølingstariffen samt spørgsmål vedrørende SV's markedsføring, årsregnskab og klagemuligheder.
Forsyningstilsynet indhentede oplysninger fra SV, som redegjorde for tariffen. SV oplyste, at de kunne sandsynliggøre omkostninger forbundet med afkølingen, at tariffen havde haft en positiv effekt på ledningstabet, og at forbrugerne havde mulighed for at optimere deres energiudnyttelse. SV havde desuden anmeldt takstblad, budget og priser til Forsyningstilsynet i forbindelse med indførelsen af tariffen.
Forsyningstilsynet sendte udkast til afgørelse i partshøring hos klager, hvoraf det fremgik, at tilsynet ikke fandt grundlag for en konkret begrundet mistanke om, at SV havde begået en lovovertrædelse af betydning eller udvist ulovlig adfærd. Tilsynet fastholdt, at der ikke var grundlag for at realitetsbehandle klagen og rejse en tilsynssag i henhold til Lov om Forsyningstilsynet § 3, stk. 2.
Forsyningstilsynet afviste at rejse en tilsynssag mod SV. Afvisningen blev begrundet med, at der ikke var konkret mistanke om, at tarifferne var opkrævet i strid med Bekendtgørelse om varmeforsyning § 21, stk. 4. Tilsynet fandt, at det ikke isoleret set var i strid med varmeforsyningsloven at indføre en afkølingstarif, når forudsætningerne var til stede, og principperne var rimelige og afbalancerede. SV havde sandsynliggjort øgede omkostninger ved forbrugernes forringede afkøling.
Vedrørende tilbageføring af incitamentsafregningen fandt Forsyningstilsynet, at varmeforsyningsloven bygger på en fremadrettet regulering, der sikrer balance mellem tilbageførsler af over- og underdækninger. SV's separate linje for afkøling på fakturaen understøttede en kostægte afregning. Klagerens øvrige klagepunkter vedrørende markedsføringslov og årsregnskabslov faldt uden for Forsyningstilsynets kompetence, jf. og .
Klager var uenig i Forsyningstilsynets afgørelse og anførte, at afgørelsen baserede sig på en fejlagtig antagelse om, at forbrugere kan udnytte fjernvarmevandet godt eller dårligt. Klager fastholdt, at SV uretmæssigt havde opkrævet beløb og at varmeregnskaberne var baseret på uretfærdige og fejlagtige fordelingsnøgler og tariffer. Klager anmodede Energiklagenævnet om at annullere Forsyningstilsynets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling.
Forsyningstilsynet indstillede til, at Energiklagenævnet afviste klagen eller stadfæstede tilsynets afgørelse. Tilsynet gentog, at der ikke var fundet en begrundet mistanke om lovovertrædelse eller ulovlig adfærd, og at klager ikke var fremkommet med nye oplysninger.
Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse af 28. februar 2022.
Energiklagenævnet fandt, at Forsyningstilsynet med rette havde afvist at rejse en tilsynssag mod Sønderborg Varme A/S. Nævnet bemærkede, at Forsyningstilsynet er tillagt et vidt skøn i vurderingen af, om en klage giver anledning til at rejse en tilsynssag. Forsyningstilsynet har kun pligt til at realitetsbehandle henvendelser, der rejser en konkret begrundet mistanke om en lovovertrædelse af betydning eller ulovlig adfærd, jf. Lov om Forsyningstilsynet § 3, stk. 2.
Energiklagenævnet konstaterede, at Forsyningstilsynet havde undersøgt og vurderet de påpegede forhold, herunder at Sønderborg Varme A/S havde anmeldt motivationstariffen til Forsyningstilsynet med angivelse af grundlaget herfor. Forsyningstilsynet havde vurderet, hvorvidt tariffen understøttede en kostægte afregning, og om der opstod over- eller underdækning. Da Forsyningstilsynet ikke fandt anledning til en konkret begrundet mistanke om lovovertrædelse eller ulovlig adfærd, var afvisningen berettiget.
Energiklagenævnet fandt ikke, at der i klagen til nævnet var fremkommet nye oplysninger, der kunne føre til et andet resultat. De fremlagte tekniske og økonomiske beregninger ændrede ikke nævnets vurdering.
Nævnet bemærkede afslutningsvist, at klagerens synspunkter om Sønderborg Varmes markedsføring og Forsyningstilsynets sagsbehandling faldt uden for Energiklagenævnets kompetence, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet § 1.
Afgørelsen blev truffet efter Bekendtgørelse om varmeforsyning § 26, stk. 1.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Boligselskabet AKB Lyngby (klager) indgav den 11. april 2014 en klage over Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014, hvor tilsynet meddelte, at sagen om klagers henvendelse af 13. september 2012 blev anset for afsluttet.
Klager henvendte sig den 13. september 2012 til Energitilsynet med den opfattelse, at E.ON Produktion Danmark A/S og E.ON Danmark A/S tilbageholdt en overdækning på 11.810.000 kr. for 2011 vedrørende varmecentralen Fortunen Midt. Dette skyldtes en kombineret varmeleverings- og prissikringsaftale.
Energitilsynet indledte to sager baseret på klagers henvendelse:
Forsyningstilsynet undersøger i øjeblikket Odsherred Varme for at vurdere, om selskabets omkostninger til udrulning af fjernvarme overholder varmeforsyningslovens prisbestemmelser.
Forsyningstilsynet har påbudt 11 varmevirksomheder at ændre deres faste varmetariffer og indleder nu en dialog om, hvordan priserne bedre kan afspejle de faktiske omkostninger for den enkelte forbruger.
Den 5. februar 2014 anmodede klager Energitilsynet om at pålægge E.ON Produktion at tilbageføre den fulde anmeldte overdækning ultimo 2012 på 8.812.908 kr. Energitilsynet svarede den 6. februar 2014, at de ikke havde bemærkninger til betalinger vedrørende prissikringsaftalen og henviste til, at afgørelsen om denne var indbragt for Energiklagenævnet.
Den 4. april 2014 meddelte Energitilsynet klager, at sagen vedrørende den oprindelige henvendelse af 13. september 2012 blev anset for afsluttet og lukket, baseret på de tidligere afgørelser af 10. december 2013 og 13. januar 2014. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet.
Energiklagenævnet henviste til Elforsyningsloven § 78 og Elforsyningsloven § 80, som beskriver Energitilsynets funktion og kompetence. Det blev understreget, at Energitilsynet ikke behandler civilretlige tvister. Nævnet henviste til sin egen praksis, hvorefter tilsynsmyndigheder generelt ikke har pligt til at realitetsbehandle alle henvendelser, medmindre der rejses konkret begrundet mistanke om en lovovertrædelse af betydning eller ulovlig adfærd. Dette er i overensstemmelse med Folketingets Ombudsmands praksis (FOB 1990.83). Det blev også nævnt, at en pligt til at behandle klager ikke følger af de generelle tilsynsbestemmelser i elforsyningsloven, medmindre der er specifikke bestemmelser som f.eks. Varmeforsyningsloven § 23 k, stk. 4.
Sagen omhandler en klage fra Rønne Varme A/S over et referat fra Forsyningstilsynet dateret 13. december 2018. Referatet...
Læs mereSagen omhandler en klage fra et boligselskab over Energitilsynets afgørelse om ikke at gribe ind over for et "ekstra abo...
Læs mereLovforslag om prisregulering og energieffektiviseringsordning for overskudsvarme
