Lov om Forsyningstilsynet § 3

Efter gældende regler varetager Energitilsynet en række opgaver på energiområdet i henhold til bestemmelser herom i sektorlovgivningen (elforsyningsloven, naturgasforsyningslovens, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget samt regler udstedt i medfør af disse love). Energitilsynet varetager desuden som national regulerende myndighed i henhold til EU-direktiver om elforsyning og naturgasforsyning opgaver efter EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i det omfang, det fastsættes i lov om Forsyningstilsynet og i den i bestemmelsen nævnte sektorlovgivning (elforsyningsloven, naturgasforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf), kaldet sektorlovgivningen. Dermed oprettes der med bestemmelsen et nyt tilsyn med forsyningssektorerne til erstatning for Energitilsynet, som nedlægges med ophævelsen af § 78, stk. 1, i elforsyningsloven.

Med stk. 1, 2. pkt., slås det fast, at tilsynet endvidere varetager opgaver direkte i medfør af EU-retsakter, der tillægger nationale energireguleringsmyndigheder beføjelser. Det drejer sig for nuværende om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og EU-retsakter vedtaget i medfør af disse, f.eks. Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer. Disse forordninger er således en del af den sektorlovgivning, som Forsyningstilsynet skal varetage opgaver efter.

Bestemmelsen har karakter af en henvisning, og Forsyningstilsynet vil med den foreslåede formulering til enhver tid skulle varetage de opgaver og beføjelser, som er fastsat i sektorlovgivningen. Dette omfatter både national lovgivning og EU-retsakter, der tillægger de nationale regulerende myndigheder beføjelser.

Det er hensigten, at Forsyningstilsynet ved lovens ikrafttræden skal overtage det nuværende Energitilsyns opgaver på energiområdet. Lovforslaget er herudover udformet på en sådan måde, at der på et senere tidspunkt vil være mulighed for at udvide Forsyningstilsynets opgaver til at omfatte andre forsyningsformer end de omfattede forsyningssektorer, jf. § 3, stk. 1. Sådanne udvidelser af Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser vil skulle gennemføres ved lovændring, dels af den relevante sektorlovgivning, dels af lov om Forsyningstilsynet.

Efter elforsyningslovens § 80 kan Energitilsynet behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Ud over at tage stilling til klager og udføre tilsynsopgaver kan tilsynet således efter elforsyningslovens § 82, stk. 4-5, iværksætte generelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne.

Elforsyningslovens § 80 foreslås videreført med stk. 2, der er uændret bortset fra navneændringen. Det indebærer, at Forsyningstilsynet fortsat kan behandle og afgøre sager på eget initiativ, men også på grundlag af anmeldelse eller klage. Herudover skal Forsyningstilsynet fortsat kunne iværksætte generelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne med henblik på at kunne vurdere forholdet mellem omkostninger og ydelser eller virke for fusioner og samarbejde mellem forsyningsvirksomhederne for gennem strukturrationaliseringer at opnå effektiviseringsgevinster til gavn for forbrugerne. De sager, Forsyningstilsynet får beføjelser til at behandle og afgøre, fremgår af sektorlovgivningen.

Sektorlovgivningen er den lovgivning og EU-regulering, som fremgår af stk. 1. Det vil sige lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf. Hertil kommer de EU-retsakter, som tillægger nationale regulerende myndigheder beføjelser, hvilket vil sige Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for det indre marked for naturgas og Europa-Parlamentets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.

Det er hensigten, at Forsyningstilsynet, i højere grad end Energitilsynet gør i dag, vil skulle varetage opgaver med generelle analyser og undersøgelser af forsyningssektorerne, og der foreslås derfor fastsat nærmere regler herom i andre dele af den foreslåede lov, herunder om overvågnings- og analyseopgaver m.v. Se hertil bemærkningerne til § 4.

Forsyningstilsynet vil i lighed med Energitilsynet især skulle behandle anmeldelser af priser og betingelser, som virksomhederne efter sektorlovgivningen er forpligtigede til at anmelde, jf. sektorlovgivningen.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 80, jf. dette lovforslags § 15, nr. 9.

Det foreslås med stk. 3, at Forsyningstilsynet ikke behandler klager om civilretlige tvister. Med bestemmelsen fastsættes en afgrænsning af Forsyningstilsynets kompetence, som svarer til den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., og bestemmelsen foreslås flyttet til lov om Forsyningstilsynet.

Elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., skal sikre, at konkrete klager om civilretlige mellemværender mellem en energiforbruger og en forsyningsvirksomhed kan behandles ved Ankenævnet på Energiområdet og ikke ved Energitilsynet. Afgrænsningen af tilsynets kompetence baserer sig på sondringen mellem civilretlige og offentligretlige tvister. Den fastsatte kompetenceafgrænsning gælder i forhold til alle civilretlige klager, herunder også klager fra erhvervsdrivende. I hvilket omfang ankenævnet behandler civilretlige klager fra forbrugende erhvervsdrivende, fastsættes i ankenævnets vedtægter. Der ændres med den foreslåede § 3, stk. 3, ikke ved grænserne mellem Forsyningstilsynets kompetencer og de mellemværender, som behandles ved Ankenævnet på Energiområdet.

Derimod kan der være tale om, at Forsyningstilsynet skal behandle andre former for klager. Det fremgår således af eldirektivets artikel 37, stk. 11, og gasdirektivets artikel 41, stk. 11, at enhver part, der ønsker at klage over en transmissions- eller distributionssystemoperatør samt, på gasområdet, en lager- eller LNG-systemoperatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til direktiverne, kan indbringe en klage for den nationale regulerende myndighed med henblik på, at der træffes afgørelse inden for en nærmere angivet frist. Det gælder også slutbrugere, som har adgang til at klage over net- og transmissionsvirksomheders urimelige eller ulovlige vilkår. Forsyningstilsynet er i medfør af stk. 2 forpligtet til at behandle disse klager.

Det er ikke hensigten med overflytningen af bestemmelsen at ændre på, at der fortsat skal ske tæt koordinering og orientering mellem Forsyningstilsynet og det privat ankenævns aktiviteter, bl.a. med henblik på at sikre, at det private ankenævns afgørelser i en række konkrete sager kan føre til en generel fremadrettet indgriben fra Forsyningstilsynets side, samt at klager vedrørende rent offentligretlige tvister undergives behandling i Forsyningstilsynet uden unødig forsinkelse.

Som konsekvens ophæves elforsyningslovens § 78, stk. 1, 2. pkt., jf. dette lovforslags § 15, nr. 3.