Afgørelse om afslag på dispensation fra tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning

Energiklagenævnet modtog en klage fra SonneByg ApS over Halsnæs Kommunes afgørelse af 15. april 2021, som afviste ansøgningen om dispensation fra tilslutningspligt til Halsnæs Forsyning A/S for ejendommen A1, 3300 Frederiksværk. Sagen for Energiklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt Halsnæs Kommune havde overholdt officialmaksimen og opfyldt kravene til begrundelse af en forvaltningsakt.

Sagens baggrund og forløb

SonneByg ApS ansøgte den 2. marts 2020 om dispensation fra tilslutningspligt, idet de ikke var bekendt med denne pligt, men var blevet oplyst herom af Halsnæs Forsyning. Halsnæs Kommune traf afgørelse den 15. april 2021 og vurderede, at ejendommen var pålagt tilslutningspligt, selvom der ikke forelå en tinglyst tilslutningspligt. Kommunen mente, at den manglende tinglysning var en forglemmelse.

Energiklagenævnet anmodede gentagne gange Halsnæs Kommune om at fremsende samtlige sagsakter, men modtog kun kommunens afgørelse og en deklaration af 21. september 1983. Det fremgik af deklarationen, at den var aflyst den 13. juli 1993 for den pågældende matrikel. Energiklagenævnet modtog ikke yderligere akter, der kunne understøtte, at ejendommen fortsat var underlagt tilslutningspligt efter aflysningen i 1993, eller oplysninger om årsagen til aflysningen.

Halsnæs Kommunes begrundelse for afslag

Halsnæs Kommune begrundede afslaget med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17. Kommunen anførte, at klagers byggeri ikke opfyldte betingelserne for dispensation i henhold til denne bestemmelse, og at klager ikke havde ansøgt om dispensation efter § 17, stk. 3.

Klagers anbringender

SonneByg ApS ønskede fritagelse fra tilslutningspligten og anførte følgende hovedpunkter:

• Klager var ikke bekendt med tilslutningspligten ved ansøgning om byggetilladelse.
• Halsnæs Forsyning havde oplyst, at dispensation kunne opnås, hvis huset opfyldte kravene i BR2020.
• En ny energiberegning blev udarbejdet, og ansøgning om dispensation indsendt, hvilket klager opfattede som en formalitet.
• Ejendommen er udstyret med en højeffektiv varmepumpe, og en udskiftning til fjernvarme ville være meget omkostningsfuld.
• Ejendommen har et minimalt energiforbrug med den nuværende varmepumpe.

Energiklagenævnet ophævede Halsnæs Kommunes afgørelse af 15. april 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 12, stk. 1 og Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Overtrædelse af officialmaksimen

Energiklagenævnet vurderede, at Halsnæs Kommunes afgørelse var truffet på et ufuldstændigt grundlag og dermed ikke var tilstrækkeligt oplyst. Kommunen havde baseret sin vurdering af tilslutningspligten på en formodning om, at den manglende tinglysning var en forglemmelse. Dette på trods af, at en deklaration fra 1983, som kommunen selv henviste til, tydeligt viste, at tilslutningspligten for den specifikke matrikel var blevet aflyst i 1993. Kommunen havde desuden ikke fremsendt relevante sagsakter, der kunne understøtte en fortsat tilslutningspligt efter aflysningen.

Mangelfuld begrundelse af forvaltningsakt

Energiklagenævnet fandt, at Halsnæs Kommune ikke havde iagttaget kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunens begrundelse for afslaget henviste blot til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 og anførte, at klagers byggeri ikke var i overensstemmelse hermed, samt at klager ikke havde ansøgt efter § 17, stk. 3. Kommunen havde ikke foretaget en konkret vurdering af, om klagers situation udgjorde et