Energiklagenævnets stadfæstelse af Energistyrelsens afgørelse om korrektion af energibesparelser ved udskiftning af fastbrændselskedler

Energistyrelsens fastholdelse

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at DAKVE-godkendelser var for specifikke projekter og ikke skabte generel præcedens for andre sager. Styrelsen understregede, at tro- og loveerklæringer alene ikke er tilstrækkelig dokumentation for energiforbrug, især når de ikke er understøttet af fakta eller er fagligt plausible. Energistyrelsen påpegede desuden, at klager havde anvendt nøgletal fra ”Håndbog for energikonsulenter” forkert, da de var bruttoenergital, men anvendt som nettoenergital.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 3. april 2020 om korrektion af de indberettede energibesparelser.

Nævnet fandt, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret størrelsen af de indberettede energibesparelser.

Utilstrækkelig dokumentation

Energiklagenævnet var enig med Energistyrelsen i, at tro- og loveerklæringer i sig selv ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for brændselsforbruget i førsituationen. Dette skyldes, at erklæringerne ikke var underbygget af yderligere oplysninger, såsom eksterne vurderinger af brændselsforbrug eller forbrugsberegninger understøttet af normsituationer. Nævnet lagde vægt på, at de indberettede energibesparelser afveg i ikke ubetydelig grad fra normsituationer.

DAKVE-verificeringers rækkevidde

Energiklagenævnet fortolkede Aftale om Energiselskabernes energispareindsats bilag 9, punkt 4 således, at en DAKVE-verificering gælder et konkret projekt og opgørelsesmetoden i det specifikke projekt. Det fremgår ikke, at andre projekter, der følger samme opgørelsesmetode, automatisk skal godkendes. Derfor kunne klager ikke med henvisning til en DAKVE-verificering af et andet projekt dokumentere størrelsen af energibesparelserne i nærværende sag.

Retsgrundlag

Afgørelsen blev truffet i henhold til Elforsyningsloven § 89, stk. 1 og Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 38, stk. 1. Nævnet henviste desuden til Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 11, stk. 1 vedrørende dokumentationskrav og Aftale om Energiselskabernes energispareindsats bilag 6 og Aftale om Energiselskabernes energispareindsats bilag 7, punkt 2.2 for specifikke opgørelseskrav.

Det af klager i øvrigt anførte kunne ikke føre til et andet resultat.

Klager havde indberettet en energibesparelse på 1.355,834 MWh, realiseret i 2015 ved udskiftning af Herbo Administrationens halmkedel fra 1985 med et nyt stokerfyr. Energibesparelsen blev opgjort ved at fratrække det gradkorrigerede førforbrug fra det kommende forbrug.

• Førforbrugsdokumentation: Klager henviste til en tro- og loveerklæring fra slutbrugeren, der angav et forbrug på 650 bigballer á 650 kg i 2014, svarende til 1.690.000 kWh. Dette blev underbygget af en varmebehovsberegning og en målt virkningsgrad.
• Energibehov for bygninger: Beregnet ved brug af nøgletal fra "Håndbog for Energikonsulenter 2008", omsat fra brutto- til nettoenergiforbrug med en virkningsgrad på 90 %.
• Energibehov for svømmebassin: Beregnet med nøgletal fra Teknologisk Institut (oprindeligt 1.969 kWh/m², senere justeret til 1.200 kWh/m²). Klager forsøgte at sandsynliggøre sammenlignelighed med større svømmehaller.
• Virkningsgrad for gammel kedel: Fastsat til 32 %, baseret på en 137-timers måling (27 %) og en kontrolberegning (25,7 %). Kedlens stand blev beskrevet og dokumenteret med fotos.
• Virkningsgrad for nyt stokerfyr: Skønnet til 87 %.
• DAKVE-godkendelser: Klager henviste til, at metoderne var identiske med DAKVE-godkendte projekter og en IT-baseret model udviklet på baggrund heraf.

Energistyrelsens afgørelser

Energistyrelsen traf den 11. marts 2019 afgørelse om fuld korrektion af den indberettede energibesparelse på 1.355,834 MWh, jf. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 33, stk. 2. Begrundelsen var utilstrækkelig dokumentation af førforbrug, virkningsgrad for den gamle kedel og rørtab. Energistyrelsen fandt, at energimærker var anvendt uden dokumentation, og at bruttoenergiforbrug ikke kunne anvendes som netto. Nøgletal for svømmehallen blev anset for uanvendelige, da de var baseret på offentlige svømmehaller.

Efter aktørens bemærkninger ændrede Energistyrelsen den 15. oktober 2019 sin afgørelse til en delvis korrektion på -943,164 MWh, hvilket resulterede i en endelig energibesparelse på 412,670 MWh, ligeledes med henvisning til Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder § 33, stk. 2. Energistyrelsen fastholdt, at energiforbruget for bygningerne ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, og at svømmehallen ikke var sammenlignelig med en offentlig svømmehal. DAKVE-godkendelserne blev ikke anerkendt som dokumentation, da de var fra 2016, mens projektet var fra 2015, og konkrete vurderinger ikke kunne overføres generelt. Energistyrelsen foretog herefter en egen beregning baseret på sin standardløsning for virkningsgrad (35 %) og nøgletal for beboelse (110 kWh/m²), samt nøgletal fra "sologstrand.dk" for svømmebassinet.

Klager anerkendte ikke Energistyrelsens reviderede afgørelse og gjorde gældende, at den var ugyldig, subsidiært skulle ændres eller hjemvises. Klager fastholdt, at nøgletal fra "Håndbog for Energikonsulenter" var verificerede, at tro- og loveerklæringer var gyldig dokumentation ifølge Teknisk Arbejdsgruppe, og at den anvendte virkningsgrad på 32 % var konservativ. Klager kritiserede Energistyrelsens brug af nøgletal fra "sologstrand.dk" som udokumenteret markedsføringsmateriale.