Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til terrænregulering i Kalundborg Kommune

Planklagenævnet stadfæstede Kalundborg Kommunes afgørelse, hvilket betyder, at kommunens afslag på landzonetilladelse til terrænregulering fortsat gælder.

Krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt enstemmigt, at den ansøgte jordpåfyldning og terrænregulering oversteg, hvad der var nødvendigt for landbrugsdriften, og derfor krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at projektet ikke havde karakter af udjævning af vandlidende lavninger på et i øvrigt dyrkningsegnet areal, men derimod reelt var en hævning af næsten hele matriklens eksisterende terræn, som primært er et lavbundsareal. Nævnet anerkendte, at arealet var vandlidende, men understregede, at planloven ikke giver krav på at omdanne et ikke-dyrkningsegnet areal til dyrkning af en specifik afgrøde eller opnå en ydelse væsentligt ud over, hvad arealet naturligt kan give. Derudover manglede konkret materiale, der understøttede behovet for at hæve hele matriklens areal. Projektet blev derfor karakteriseret som ændret anvendelse i form af opbevaring af overskudsjord.

Afslag på landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt ligeledes enstemmigt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på følgende forhold:

• Lavbundsareal og kommuneplan: Ejendommen ligger i et område udpeget som lavbundsareal, som ifølge kommuneplanens retningslinjer og vådområdecirkulæret skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forhindre genskabelse af naturlig hydrologi.
• Landskabsbeskyttelse: Området er udpeget som større sammenhængende landskab, samt et område med økologiske og potentielle økologiske forbindelser, geologiske bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser. En terrænændring ville have en negativ effekt på landskabet, og der blev lagt vægt på landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål samt hensynet til præcedens.
• Projektets omfang: Nævnet fremhævede projektets udbredelse og omfang, herunder jordtilførsel på ca. 28 ha med ca. 265.000 m³ jord fra bygge- og anlægsprojekter, samt en arbejdsvarighed på ca. 18 måneder.

Nævnet bemærkede, at eventuelle problemer med opbevaring af overskudsjord fra byggeprojekter bør løses gennem planlægning eller lovgivning, ikke via et stort antal landzonetilladelser til opbevaring på landbrugsarealer.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.