Europæisk arrestordre: Afgørelse om tilbagekaldelse af betinget straf truffet in absentia er ikke omfattet af EAW-rammeafgørelsens artikel 4a, stk. 1

Denne sag vedrører en præjudiciel hasteforelæggelse (PPU) fra Rechtbank Amsterdam (Nederlandene) om fortolkningen af artikel 4a, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA (EAW-rammeafgørelsen), som regulerer betingelserne for at afslå fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer udstedt med henblik på fuldbyrdelse af straffe, hvor den dømte har været fraværende under retssagen.

Sagen omhandler den tyske statsborger Samet Ardic, som blev eftersøgt af Staatsanwaltschaft Stuttgart (Tyskland) via en europæisk arrestordre. Ardic var oprindeligt idømt to fængselsstraffe (2009 og 2010) i Tyskland, hvor han selv var til stede under de afgørende domsafsigelser, der fastsatte hans skyld og straf. Efter delvis afsoning blev reststraffene betinget udsat under overholdelse af visse vilkår, herunder tilsyn.

Sagens kerne og præjudicielt spørgsmål

De tyske myndigheder tilbagekaldte senere den betingede udsættelse, fordi Ardic havde overtrådt vilkårene (bl.a. unddragelse af tilsynsværges instruktion og fraflytning fra Tyskland). Denne tilbagekaldelse, som indebar, at Ardic skulle afsone reststraffen (338 og 340 dage), blev besluttet under en efterfølgende procedure, hvor Ardic ikke var personligt til stede. Afgørelsen om tilbagekaldelse blev kun forkyndt offentligt (in absentia).

Den fuldbyrdende hollandske ret ønskede specifikt afklaret, om den efterfølgende procedure for tilbagekaldelse af den betingede straf, som blev truffet i Ardic’s fravær, skulle anses for at være den "retssag, der førte til afgørelsen" som nævnt i artikel 4a, stk. 1, i rammeafgørelsen. Hvis dette var tilfældet, ville Nederlandene have mulighed for at afslå overgivelse, medmindre de garantier for forsvar, der er fastsat i artikel 4a(1), var opfyldt.

Domstolen fastslog, at i en situation, hvor den dømte person var til stede under den oprindelige straffesag, der fastsatte skylden og straffens længde, skal begrebet "retssag, der førte til afgørelsen" i EAW-rammeafgørelsens artikel 4a, stk. 1, fortolkes indskrænkende. Det omfatter ikke en efterfølgende sag om tilbagekaldelse af udsættelsen af straffuldbyrdelsen.

Domstolens ræsonnement

• Afgørelsen om tilbagekaldelse af udsættelsen vedrørte udelukkende fuldbyrdelsen af den straf, der allerede var idømt endeligt, og som den dømte var blevet dømt for i sin tilstedeværelse. Denne afgørelse ændrede hverken straffens art eller længde, men medførte blot, at den resterende, allerede fastsatte straf skulle afsones (præmis 78, 81).
• Da tilbagekaldelsen ikke medførte en fornyet prøvelse af sagens realitet eller straffens omfang, men var en konsekvens af overtrædelse af vilkårene, falder den uden for anvendelsesområdet for de processuelle garantier, der er fastsat i artikel 4a, stk. 1.