Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 281 for boligbyggeri på [A1] i Bagsværd Bypark

Gladsaxe Kommune vedtog den 28. september 2022 lokalplan nr. 281, der udlægger et område i Bagsværd Bypark til centerområde og muliggør etablering af et etagebyggeri samt to rækkehusbebyggelser til blandet bolig- og erhvervsformål. Planområdet, der er på knap 3.000 m², ligger centralt i Bagsværd by og indeholder tre bygninger, som forudsættes nedrevet. Lokalplanen er en del af en større helhedsplan for Bagsværd Bypark. Den nuværende lokalplan er et genfremsat forslag, da den tidligere lokalplan nr. 260 blev ophævet af Planklagenævnet, fordi kommunen ikke havde overholdt Planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ved at undlade en supplerende høring efter væsentlige ændringer. To naboer til planområdet har klaget over den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 281. Klagerne omhandler primært tre punkter: påvirkning af flagermus (bilag IV-arter), et angiveligt mangelfuldt beslutningsgrundlag for politikerne og strid med byggelovgivningen. Planklagenævnet har behandlet disse spørgsmål.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Klagerne anførte, at kommunen har tilsidesat hensynet til bilag IV-arter, specifikt flagermus, i lokalplanområdet. De henviste til, at bygningerne har stået tomme i længere tid, hvilket kunne have givet flagermus mulighed for at yngle og raste, og at der ikke er foretaget undersøgelser i flagermusenes yngleperiode.

Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet) fastsætter regler om beskyttelse af bilag IV-arter, herunder forbud mod forsætlig forstyrrelse og ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Alle flagermusarter er oplistet i direktivets bilag IV. Direktivet er implementeret i dansk ret, blandt andet via Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 og 3, som fastslår, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder. Kommunen skal iagttage officialprincippet og tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for afgørelsen.

Gladsaxe Kommune har i september 2021 udført en flagermusundersøgelse, der omfattede besigtigelse af bygninger og natlige observationer med ultralydsdetektorer. Undersøgelsen registrerede dværgflagermus, troldflagermus og brunflagermus i området, men fandt ingen tegn på rasteforekomst i bygningerne. Det blev vurderet usandsynligt, at nedrivning af bygningerne ville påvirke yngle- og rasteområder, især da nedrivning var planlagt til vinterperioden. Kommunen bemærkede desuden, at Naturbeskyttelseslovens § 29 a fortsat vil forpligte ejeren til at forebygge drab på og forstyrrelse af flagermus under nedrivningen.

Mangelfuldt beslutningsgrundlag til politikerne

Klagerne anførte, at Gladsaxe Kommune ikke havde informeret byrådet tilstrækkeligt klart, hvilket førte til, at lokalplanen blev vedtaget på et urigtigt beslutningsgrundlag. De henviste til ukorrekte skyggediagrammer, at lokalplanen blev omtalt som en genvedtagelse af lokalplan nr. 260, selvom der var væsentlige ændringer, og at klagernes indsigelser ikke var medtaget i fuldt omfang i sagsfremstillingen.

Reglerne for materiale til politiske beslutningstagere findes i Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4 og Lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3. Planklagenævnet kan som udgangspunkt ikke efterprøve, om disse bestemmelser er overholdt. Dog kan et utilstrækkeligt dagsordenmateriale medføre ugyldighed, hvis det betyder, at lovpligtige hensyn ikke er inddraget. Planloven lægger afgørende vægt på offentlighedens inddragelse, og Planlovens § 24, Planlovens § 25, Planlovens § 26 og Planlovens § 27 skal sikre dette. Manglende inddragelse af et rettidigt høringssvar betragtes som en retlig mangel.

Forholdet til byggelovgivningen

Klagerne anførte, at det foreslåede byggeri er i strid med bygningsreglementet på grund af væsentlige indbliksgener og utilfredsstillende lysforhold.

Efter Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6 og 7 kan en lokalplan fastsætte bestemmelser om bebyggelsers beliggenhed, omfang og udformning. Bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsesregulerende forhold gælder generelt ikke, hvis der er fastsat andre bestemmelser herom i en lokalplan, jf. Byggeloven § 7, stk. 3, Byggeloven § 8, stk. 4 og Byggeloven § 9, stk. 2.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagerne over Gladsaxe Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 281, boligbyggeri på [A1] i Bagsværd Bypark. Lokalplanen forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Planklagenævnet fandt, at der var foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af den mulige påvirkning af flagermus i henhold til habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, og planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på kommunens faglige vurdering, der var baseret på konkrete undersøgelser fra september 2021. Disse undersøgelser fandt ingen tegn på rasteforekomst af flagermus i de bygninger, der skulle nedrives. Det forhold, at bygningerne havde stået tomme i en periode, ændrede ikke nævnets vurdering, da der ikke var grundlag for at kræve yderligere undersøgelser i yngleperioden. Nævnet bemærkede desuden, at Naturbeskyttelseslovens § 29 a skal iagttages under nedrivningen, og at arbejdet skal indstilles, hvis flagermus konstateres, indtil de er sikret en forsvarlig udslusning.

Mangelfuldt beslutningsgrundlag til politikerne

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at lokalplanen var vedtaget som følge af mangelfulde eller forkerte oplysninger til politikerne.

Skyggediagrammer

Der er ikke krav i planloven om udarbejdelse af skyggediagrammer. Nævnet fandt, at de udarbejdede skyggediagrammer ikke var behæftet med så væsentlige mangler, at det kunne medføre lokalplanens ugyldighed. Kravet om tilstrækkelig sagsoplysning indebærer ikke, at skyggediagrammer skal suppleres med en beskrivelse af skyggevirkninger i tilstødende lokalplanområder.

Genvedtagelse af lokalplan nr. 260

Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at lokalplanen var vedtaget på baggrund af mangelfulde oplysninger om, hvorvidt der var tale om en genvedtagelse af lokalplan nr. 260. Sagsfremstillingen til byrådsmødet redegjorde for ophævelsen af lokalplan nr. 260 og tydeliggjorde ændringerne i lokalplan nr. 281.

Indsigelser

Planklagenævnet fandt ikke, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel som følge af kommunens håndtering af indsigelser. Sagsfremstillingen til byrådsmødet indeholdt en sammenfatning af de indkomne indsigelser, og de fulde indsigelser fremgik af et bilag til dagsordenspunktet. Det medfører ikke generelt ugyldighed, at indsigelser ikke gengives fuldt ud i sagsfremstillingen, især når de er medtaget i fuld udgave i forbindelse med sagens behandling.

Forholdet til byggelovgivningen

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagepunktet vedrørende byggelovgivningen. En lokalplan kan lovligt fastsætte bestemmelser om bebyggelsens beliggenhed og højde, selvom disse eventuelt ville være i strid med byggelovgivningen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.