Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til enfamiliehus i Malling

Aarhus Kommune meddelte den 8. juli 2022 landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus på en ubebygget grund i landzone i Malling. Ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen og er omfattet af kommuneplanramme 310026LB samt lokalplan nr. 336, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Det ansøgte enfamilieshus er på 224 m2, inklusive integreret carport, og er planlagt med specifikke materialer og taghældning.

En grundejerforening har klaget over afgørelsen. Klagen omhandler primært to spørgsmål, som Planklagenævnet har behandlet: hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen begrundede sin tilladelse med, at det ansøgte ikke strider mod de overordnede hensyn i planlovens landzonebestemmelser, da det ligger inden for landsbyafgrænsningen og er i overensstemmelse med kommuneplanen og en tinglyst deklaration.

Grundejerforeningen har desuden klaget over, at kommunen kun foretog naboorientering baseret på et ældre tegningsmateriale (version D) og ikke det senest udarbejdede (version E). Endvidere blev det anført, at kommunen ikke sendte afgørelse og klagevejledning til klageren, på trods af en tidligere tilkendegivelse herom. Et yderligere klagepunkt vedrørte kommunens manglende stillingtagen til en privatretlig deklaration (servitut) på ejendommen i forbindelse med landzonetilladelsen.

Planklagenævnet har stadfæstet Aarhus Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af enfamilieshuset. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Planklagenævnets kompetence og landzonetilladelseskrav

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 5 u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38, fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Naboorientering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at det var af underordnet betydning for klageren, at naboorienteringen alene skete på baggrund af tegningsmateriale version D. Nævnet bemærkede, at Planloven § 35, stk. 4 alene stiller krav om orientering om ansøgningen, og at materialet skal være tilstrækkeligt til at give et retvisende billede. Selvom kommunen ved en fejl ikke sendte afgørelse og klagevejledning til klageren, havde dette ingen betydning for sagens udfald, da klageren alligevel klagede korrekt og rettidigt.

Landzonetilladelse til ny helårsbolig

Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte. Dette skyldes, at det ansøgte ikke strider mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, der skal varetages efter planlovens landzonebestemmelser. Ejendommen ligger inden for det område, der i kommuneplanramme 310026LB og lokalplan 336 er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål, og medfører derfor ikke ændringer i forhold til den planlagte afgrænsning af landsbyen. Nævnet henviste også til, at kystnærhedszonen, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3, skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, men fandt, at det ansøgte var i overensstemmelse med de nationale planlægningsinteresser.

Privatretlige servitutter

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunktet vedrørende den privatretlige servitut. En kommunes beslutning om ikke at håndhæve en privatretlig servitutbestemmelse efter Planloven § 43 er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke påklages til Planklagenævnet. Klageren må i stedet anlægge et civilretligt søgsmål ved domstolene, hvis vedkommende ønsker at få efterprøvet, hvorvidt bebyggelsen er i strid med servitutbestemmelsen.

Afsluttende bemærkninger

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.