Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist mellem en ansøger og Frederikssund Kommune vedrørende en planlagt terrænregulering på en landbrugsejendom beliggende i landzone. Ansøgeren ønskede at tilføre ca. 33.300 m3 jord fra forskellige anlægsprojekter i hovedstadsområdet til et areal på ca. 2 hektar. Formålet med jordtilførslen var at hæve terrænet med mellem 1,25 og 2 meter for at forbedre vækstbetingelserne for juletræer, da arealet var præget af høj grundvandsstand og leret jord. Frederikssund Kommune traf den 24. februar 2022 afgørelse om, at projektet krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, idet kommunen vurderede, at mængden af jord oversteg, hvad der var nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, og at der reelt var tale om jorddeponering.
Ansøgeren argumenterede for, at terrænreguleringen var en nødvendig forudsætning for ejendommens juletræsproduktion. En planteavlskonsulent bakkede op om dette ved at konstatere, at juletræer kræver en rodzone på 1,5-2 meters dybde, hvilket ikke var muligt med den nuværende grundvandsstand. Ansøgeren mente derfor, at forholdet var umiddelbart tilladt som en landbrugsmæssig forbedring. Kommunen anførte derimod, at arealet tidligere (2008-2014) havde været intensivt dyrket med andre afgrøder, og at problemet med vækstbetingelser kunne løses med mindre indgribende metoder, såsom etablering af drængrøfter eller valg af andre afgrøder som energipil.
Klageren anførte desuden to processuelle mangler i kommunens sagsbehandling:
Det følger af Planloven § 35, stk. 1, at ændret anvendelse af ubebyggede arealer i landzone kræver tilladelse. Praksis fastslår dog, at terrænregulering, der er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift, ikke betragtes som en ændret anvendelse og derfor er undtaget fra kravet om tilladelse. Hvis reguleringen derimod overstiger det nødvendige, anses det for deponering af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse.
Planklagenævnet traf afgørelse om at stadfæste kommunens vurdering, således at terrænreguleringen kræver landzonetilladelse. Nævnet fandt indledningsvist, at der ikke var tale om væsentlige sagsbehandlingsfejl. Vedrørende partshøring efter vurderede nævnet, at kommunens alternative løsningsforslag ikke var faktiske oplysninger eller eksterne vurderinger til ugunst, men blot vejledende forslag, der ikke ændrede sagens udfald. Afgørelsen var desuden tilstrækkeligt begrundet i overensstemmelse med .
I selve sagens kerne lagde et enstemmigt nævn vægt på, at arealet tidligere var blevet dyrket landbrugsmæssigt uden problemer. Nævnet udtalte:
"Det er nævnets vurdering, at det ikke kan anses som værende nødvendigt for den landbrugsmæssige drift at terrænregulere hele arealet i en sådan grad som ansøgt for at omdanne en mark til dyrkning af en bestemt afgrøde/sort."
Nævnet understregede, at behovet for at dyrke én bestemt afgrøde (juletræer) ikke kan retfærdiggøre så omfattende terrænreguleringer, når jorden er egnet til sædvanlige landbrugsafgrøder. Den ansøgte jordmængde på 33.300 m3 blev anset for at have karakter af deponi af overskudsjord frem for landbrugsmæssig forbedring. Afgørelsen blev truffet i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2. Det bemærkes, at Retten i Hillerød den 7. november 2025 har frifundet Planklagenævnet i en efterfølgende retssag om afgørelsen.

Arbejdsgruppen bag NEKST foreslår konkrete tiltag for at accelerere omstillingen fra naturgas til fjernvarme og varmepumper i danske husholdninger.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes vurdering af terrænændringer på en landbrugsejendom. Klagerne mente, at en udgravning på ejendommen, der blev brugt som arbejdsfold, krævede landzonetilladelse, da de forventede, at den også ville blive brugt af hestepensionærer.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.

Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mere
Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter la...
Læs mere