Krav om landzonetilladelse til omfattende terrænregulering med 33.300 m3 jord på landbrugsejendom

Sagen omhandler en tvist mellem en ansøger og Frederikssund Kommune vedrørende en planlagt terrænregulering på en landbrugsejendom beliggende i landzone. Ansøgeren ønskede at tilføre ca. 33.300 m3 jord fra forskellige anlægsprojekter i hovedstadsområdet til et areal på ca. 2 hektar. Formålet med jordtilførslen var at hæve terrænet med mellem 1,25 og 2 meter for at forbedre vækstbetingelserne for juletræer, da arealet var præget af høj grundvandsstand og leret jord. Frederikssund Kommune traf den 24. februar 2022 afgørelse om, at projektet krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, idet kommunen vurderede, at mængden af jord oversteg, hvad der var nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, og at der reelt var tale om jorddeponering.

Parternes argumenter og de faktiske omstændigheder

Ansøgeren argumenterede for, at terrænreguleringen var en nødvendig forudsætning for ejendommens juletræsproduktion. En planteavlskonsulent bakkede op om dette ved at konstatere, at juletræer kræver en rodzone på 1,5-2 meters dybde, hvilket ikke var muligt med den nuværende grundvandsstand. Ansøgeren mente derfor, at forholdet var umiddelbart tilladt som en landbrugsmæssig forbedring. Kommunen anførte derimod, at arealet tidligere (2008-2014) havde været intensivt dyrket med andre afgrøder, og at problemet med vækstbetingelser kunne løses med mindre indgribende metoder, såsom etablering af drængrøfter eller valg af andre afgrøder som energipil.

Klagepunkter vedrørende sagsbehandlingen

Klageren anførte desuden to processuelle mangler i kommunens sagsbehandling:

• Manglende partshøring: Kommunen havde i afgørelsen foreslået alternative løsninger (f.eks. tagrygsformede marker), som klageren ikke var blevet hørt over.
• Mangelfuld begrundelse: Klageren mente ikke, at kommunen i tilstrækkelig grad havde inddraget deres tekniske udtalelser og beregninger i afgørelsen.

Retsgrundlag for terrænregulering i landzone

Det følger af Planloven § 35, stk. 1, at ændret anvendelse af ubebyggede arealer i landzone kræver tilladelse. Praksis fastslår dog, at terrænregulering, der er nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift, ikke betragtes som en ændret anvendelse og derfor er undtaget fra kravet om tilladelse. Hvis reguleringen derimod overstiger det nødvendige, anses det for deponering af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnet traf afgørelse om at stadfæste kommunens vurdering, således at terrænreguleringen kræver landzonetilladelse. Nævnet fandt indledningsvist, at der ikke var tale om væsentlige sagsbehandlingsfejl. Vedrørende partshøring efter vurderede nævnet, at kommunens alternative løsningsforslag ikke var faktiske oplysninger eller eksterne vurderinger til ugunst, men blot vejledende forslag, der ikke ændrede sagens udfald. Afgørelsen var desuden tilstrækkeligt begrundet i overensstemmelse med .