Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Dragør Kommune afslog den 29. marts 2022 en ansøgning om lovliggørende dispensation til bibeholdelse af udskiftede tagvinduer på en ejendom i Dragør gamle bydel. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 25, Dragør gamle bydel, som har til formål at bevare områdets traditionelle byplan og byggeskik. Lokalplanens § 7.5 fastsætter specifikke krav til tagvinduer, herunder materiale (støbejern), størrelse (max. 6 stens) og placering.
Kommunens afslag var begrundet i, at de nye tagvinduer afveg fra lokalplanens krav, idet de var 9 stens, ikke af støbejern, og placeret højere oppe på tagfladen end de tidligere vinduer, hvilket ikke flugtede med traditionel placering. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 18 og Planloven § 19.
Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært tre spørgsmål:
Planklagenævnet behandlede de retlige spørgsmål i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Dragør Kommunes afgørelse, hvilket betyder, at kommunens afslag på lovliggørende dispensation fastholdes.
Planklagenævnet vurderede, at montering af helt nye tagvinduer har karakter af et nyt forhold, der skal overholde lokalplanens bestemmelser. Dette gælder uanset, om vinduerne erstatter lignende vinduer, da der ikke er tale om reparation eller vedligeholdelse af eksisterende vinduer. Forholdet krævede derfor dispensation efter Planloven § 19.
Kommunen havde oplyst, at den tidligere praksis med at godkende GVO og GVR tagvinduer i lokalplanområdet blev ændret den 24. juni 2021. Planklagenævnet anerkendte, at en kommune kan ændre sin dispensationspraksis, forudsat at ændringen er generel, baseret på saglige hensyn og følges konsekvent. Da kommunen ikke havde givet tilladelse til de nævnte tagvinduer efter praksisændringen, fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Manglende offentliggørelse af praksisændringen er ikke en gyldighedsbetingelse for den konkrete afgørelse, selvom en vis vejledningspligt kan udledes af .
Planklagenævnet fandt, at kommunens oprindelige begrundelse for afslaget var mangelfuld i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, da den ikke klart angav de hovedhensyn, der lå til grund for den skønsmæssige vurdering. Dog vurderede nævnet, at den retlige mangel ikke skulle føre til ugyldighed. Dette skyldtes, at kommunen i forbindelse med klagesagen havde uddybet begrundelsen, og det herudaf kunne udledes, at afslaget var begrundet i, at det ansøgte afveg fra den byggeskik og de karakteristiske detaljer, som lokalplanen ønskede at bevare.
Planklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle spørgsmål om rimeligheden af afslaget i forhold til nye krav om redningsåbninger, da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
En ejer af en ejendom i Furesø Kommune klagede over kommunens afslag på dispensation til at etablere vinduer i tagfladen...
Læs mereNæstved Kommune traf den 11. juni 2020 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til to opførte skure på en ejen...
Læs mere