Command Palette

Search for a command to run...

Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage vedrørende lovlighed af dræntilslutning til regnvandsledning

Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 12. august 2022, som fastslog, at en eksisterende påkobling af en drænledning til en regnvandsledning ved en brønd på [matr.nr.1] var et lovligt forhold. Afgørelsen indebar, at Vesthimmerland Forsyning var forpligtet til at modtage drænvandet. Kommunen traf afgørelsen efter Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 § 13.

Baggrund for kommunens afgørelse

Kommunens vurdering byggede på, at påkobling af drænledninger på regnvandsledninger var udtryk for tidligere praksis ved udstykning, hvor eksisterende dræn blev koblet på spildevandsledninger eller vejafvanding for at spare omkostninger til anlæggelse af afskærende drænledninger. Kommunen anførte, at forpligtelser vedrørende lovlige påkoblinger, der var tilladt før selskabsdannelsen i 2010, videreføres til kloakforsyningen. Desuden vurderede kommunen, at alternative afledningsmuligheder, såsom omlægning af drænet til udløb i Simested Å, ville være uforholdsmæssigt dyre for lodsejerne.

Klagerens anbringender

Klageren, som var adressat for kommunens afgørelse og repræsenteret ved advokat, påklagede afgørelsen den 9. september 2022 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at:

  • Drænvand bør ledes via vandløb og ikke til spildevandsanlæg, med henvisning til Miljøstyrelsens vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg og spildevandsvejledningen.
  • Kommunen havde truffet afgørelsen på et uoplyst grundlag, da der ikke var foretaget en fyldestgørende undersøgelse af den eksisterende tilslutning.
  • Kommunen ikke havde foretaget en reel vurdering af alternative løsninger, herunder den økonomiske betydning af afkobling for de berørte grundejere.
  • Kommunen ikke havde inddraget de konsekvenser, som tilslutningen havde for forsyningsselskabet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 12. august 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets kompetencevurdering

Nævnet fastslår, at kommunens afgørelse er truffet som led i dens tilsynsvirksomhed i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Kommunen har konstateret, at påkoblingen af drænledningen er et lovligt forhold, og har på den baggrund fastslået, at klageren er forpligtet til at modtage drænvandet. Dette betragtes som en tilsynsafgørelse i medfør af Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 1.

Det følger af Miljøbeskyttelsesloven § 69, stk. 3, at kommunens afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Derfor har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen. Nævnet bemærker, at en eventuel klage over kommunens tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven skal rettes til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne efter kommunestyrelsesloven. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.

Lignende afgørelser