Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation fra byplanvedtægt vedrørende tilbygning til sommerhus

Jammerbugt Kommune afslog den 7. september 2022 en ansøgning om dispensation til en tilbygning til et sommerhus på ejendommen [A1], 9480 Løkken. Afslaget skyldtes, at tilbygningen ville medføre, at sommerhusets samlede etageareal oversteg de 150 m² tilladt i byplanvedtægt nr. 4, Pandrup Kommune, § 6.3. Kommunen begrundede afslaget med, at en større bygning ville have en negativ påvirkning på området og virke dominerende i landskabet, da ingen omkringliggende bygninger oversteg 150 m².

Klageren, ejeren af ejendommen, indbragte sagen for Planklagenævnet med flere klagepunkter:

Klagepunkter

• Umiddelbar tilladelse: Klageren mente, at byplanvedtægten kun regulerede boligareal, og at bygningsreglementets fradragsregler for småbygninger skulle anvendes, hvorved garagens areal ikke skulle medregnes i de 150 m². Dette ville gøre tilbygningen umiddelbart tilladt.
• Partshøring: Klageren anførte, at kommunen havde baseret afgørelsen på en forkert fortolkning af byplanvedtægten og bygningsreglementet uden forudgående partshøring, hvilket stred mod Forvaltningslovens § 19, stk. 1.
• Lighedsgrundsætningen: Klageren henviste til, at flere nærliggende sommerhuse havde et samlet bebyggelsesareal over 150 m² (f.eks. [A2] på 185 m² og [A3] på 187 m²), hvilket ifølge klageren var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Ejendommen består af et eksisterende sommerhus på 124 m² og en indbygget garage på 23 m², hvilket giver et samlet areal på 147 m². Den ansøgte tilbygning var på 22 m², hvilket ville bringe det samlede areal op på 169 m².

Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at vurdere retlige spørgsmål i kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet tog ikke stilling til klagepunkter vedrørende vejledningspligt (Forvaltningslovens § 7) eller byplanvedtægtens § 6.4d, da disse enten ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed eller ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Vurdering af umiddelbar tilladelse

Planklagenævnet fortolkede byplanvedtægtens § 6.3, som fastsætter et maksimalt etageareal på 150 m² for sommerhuse. Bestemmelsen angiver specifikt, at udhuse eller garager, der ikke er sammenbygget med sommerhuset, ikke medregnes. Nævnet konkluderede derfor, at en garage, der er sammenbygget med sommerhuset, skal medregnes i etagearealet. Dette betyder, at bygningsreglementets fradragsregler for småbygninger ikke kan anvendes, da byplanvedtægten fastsætter egne regler for omfang, jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6 og 7 og Byggelovens § 7.3, Byggelovens § 8.4 og Byggelovens § 9.2. Da det eksisterende sommerhus med indbygget garage allerede udgjorde 147 m², ville den ansøgte tilbygning på 22 m² overstige de tilladte 150 m². Forholdet var derfor i strid med byplanvedtægtens § 6.3 og krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

Vurdering af partshøring

Nævnet fastslog, at der ikke er partshøringspligt vedrørende en myndigheds fortolkning af retsgrundlaget eller dens konkrete anvendelse af en regel på sagens faktum. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klageren om fortolkningen af byplanvedtægtens § 6.3, før afgørelsen blev truffet.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Kommunen oplyste, at de af klageren nævnte ejendomme ([A2] og [A3]) bestod af et sommerhus og et fritliggende udhus/garage. Ifølge byplanvedtægtens § 6.3 medregnes fritliggende udhuse/garager ikke i sommerhusets etageareal. Nævnet fandt derfor, at de nævnte sager ikke var sammenlignelige med klagerens ansøgning om en tilbygning til et sammenbygget sommerhus, som ville overskride det tilladte etageareal. Der var således ikke tale om usaglig forskelsbehandling.

Afsluttende bemærkning

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes afslag på dispensation. Kommunens afgørelse af 7. september 2022 blev dermed stadfæstet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.