Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til enfamilieshus i Malling

Aarhus Kommune meddelte den 17. august 2022 landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus på en ubebygget grund i landzone i Malling. En beboer i området klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og planlægning

Ejendommen er beliggende i kystnærhedszonen og er omfattet af kommuneplanramme 310019LB, "Et grønnere Aarhus med mere blåt", tillæg nr. 105 til Kommuneplan 2017, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. Desuden er ejendommen omfattet af lokalplan nr. 336, Landsbyerne Ajstrup, Lillenor og Storenor.

Det ansøgte byggeri

Der blev ansøgt om landzonetilladelse til et enfamilieshus på 167 m² i grundplan med en udnyttet tagetage på 38 m², i alt 205 m². Huset er tænkt som et klassisk moderne længehus med sadeltag, placeret langs vejen og med materialer, proportioner og farver, der harmonerer med de omkringliggende huse. Bag længehuset ønskes et baghus med fladt, grønt tag, der skaber et lukket gårdmiljø og orienterer opholdsarealer væk fra vejen.

Kommunens afgørelse

Aarhus Kommune lagde ved sin afgørelse vægt på, at det ansøgte ikke stred mod planlovens overordnede hensyn, og at det var i overensstemmelse med lokalplanen og intentionerne for landsbyen. Kommunen fremhævede desuden, at byggeriet lå inden for landsbyafgrænsningen og var udlagt til boligformål i kommuneplanrammen.

Klagen

Klageren anførte, at vinklen på hovedhuset og det flade tag på baghuset udgjorde nye stilelementer i forhold til landsbyens eksisterende bebyggelse, og at kommunen ikke kunne sammenligne med ejendomme opført før lokalplanens ikrafttræden.

Planklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold er omfattet af en undtagelsesbestemmelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse i denne sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet foretog en konkret vurdering af sagen i forhold til planlægningsmæssige og landskabelige hensyn. Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

For boliger i landsbyer tages udgangspunkt i landsbyens afgrænsning mod det åbne land, ofte fastlagt i kommuneplanen. Hvis kommuneplanen indeholder egentlige planlægningsmæssige overvejelser, kan der normalt meddeles tilladelse i overensstemmelse hermed.

Planklagenævnets konklusion

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke stred mod de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn i planlovens landzonebestemmelser, og at det ikke medførte ændringer i forhold til landsbyens planlagte afgrænsning. Afgørende vægt blev lagt på, at byggeriet lå inden for et område, der i kommuneplanramme 310019LB og lokalplan nr. 336 var udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunktet vedrørende hovedhusets vinkel og baghusets flade tag i forhold til lokalplanen, da dette ikke var omfattet af den påklagede landzonetilladelse. Nævnet kan kun tage stilling til forhold, der er omfattet af den afgørelse, der er klaget over.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, jf. Planlovens § 56, stk. 2.