Afvisning af klage over påbud om fjernelse af LED-skærm i Vejle Kommune

Klageren gjorde gældende, at LED-teknologi ikke var kendt ved lokalplanens vedtagelse i 1999, og at skærmen ikke burde betragtes som et skilt, samt at kommunen handlede i strid med lighedsgrundsætningen ved at tillade andre skærme i området.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Vejle Kommunes påbud af 29. juni 2018.

Nævnets begrænsede prøvelsesret

Planklagenævnet konstaterede, at det i medfør af Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 alene kan tage stilling til retlige spørgsmål. I denne sag vurderede nævnet, at det udstedte påbud var en direkte konsekvens af tidligere afslag på dispensation meddelt efter Planloven § 19.

Da disse bagvedliggende afslag på dispensation ikke var blevet rettidigt påklaget eller var frafaldet, stod de ved magt som endelige forvaltningsakter. Nævnet præciserede:

Planklagenævnet forstår kommunens afgørelse af 29. juni 2018 på den måde, at påbuddet er givet på baggrund af afslagene på dispensation. Nævnet finder ikke, at der med afgørelsen af 29. juni 2018 er truffet en ny afgørelse om afslag på dispensation.

Afvisning af materielle klagepunkter

Da nævnet udelukkende kunne tage stilling til gyldigheden af selve påbuddet som håndhævelsesmiddel, og ikke til de materielle spørgsmål om lokalplanens fortolkning eller dispensation, kunne klagepunkterne vedrørende lighedsgrundsætningen og skærmens karakter ikke behandles. Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3, og sagen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Kommunen vurderede, at skærmen var i strid med lokalplanens § 8.4.2 og ikke var af underordnet betydning på grund af dens størrelse og synlighed samt de skiftende reklamer, der skabte et "uroligt og uønsket udtryk". Påbuddet var baseret på Planloven § 18, Planloven § 51, stk. 3 og Planloven § 63, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klageren anførte navnlig, at påbuddet var ugyldigt, da det ikke overholdt forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

• Partshøring: Klageren mente, at påbuddet led af væsentlige retlige mangler, da ejendommens ejer ikke var blevet partshørt i forhold til påbuddet af 22. april 2020 på samme grundlag og tidspunkt som brugeren.
• Begrundelse: Klageren gjorde gældende, at kommunens begrundelse var mangelfuld, idet udtryk som "ikke ubetydelig størrelse", "meget synlig i omgivelserne" og "uroligt og uønsket udtryk" var for vage og elastiske.
• Proportionalitetsprincippet: Klageren mente, at kommunen i stedet for et påbud om nedtagning burde have givet påbud om tilpasning af skærmens størrelse og skifteintervaller, da dette ville være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.