Stadfæstelse af Fødevarestyrelsens afgørelse om forskud på erstatning for nedlukning af minkvirksomhed

Beregning af forskud

Bekendtgørelsen skelner mellem to metoder for beregning af forskud:

• Med pelsindeks: Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 2 anvendes for virksomheder med et pelsindeks på 89,000 eller derover, som defineret i Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 2, nr. 2.
• Uden pelsindeks: Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 3 anvendes for virksomheder uden et pelsindeks eller med et indeks på 89,000 eller derunder, forudsat en tro- og love-erklæring om driftsomkostninger.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen korrekt havde anvendt Bekendtgørelse om minkvirksomheders ansøgning om erstatning og kompensation som følge af aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink som følge af COVID-19 og om visse dele af erstatningen og kompensationen § 3, stk. 3, da klager uomtvistet ikke havde et pelsindeks udarbejdet af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. for 2017-2019. Nævnet vurderede, at der ikke var tale om forskelsbehandling, da betingelserne for beregning efter de to stykker var forskellige og afhang af tilstedeværelsen af et specifikt pelsindeks.

Nævnet konstaterede desuden, at der hverken i bekendtgørelsen eller den øvrige lovgivning var hjemmel til, at Fødevarestyrelsen kunne fastsætte et pelsindeks for 2017-2019 til brug for forskudsberegningen, eller til at anvende et pelsindeks beregnet af klager selv. Nævnet fandt, at klager var berettiget til forskud baseret på 2.241 hvalpe, og at Fødevarestyrelsens beregning på 66.646,09 kr. var korrekt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

• Ind- og udførsel af levende mink.
• Flytning af levende mink mellem besætninger i Danmark.

Forbuddet gælder dog ikke for:

• Hold af mink i zoologiske haver og dyreparker.
• Hold af mink i cirkus og forlystelsesparker.
• Privates hold af op til 5 domesticerede mink.
• Hold til tekniske og videnskabelige undersøgelser efter tilladelse fra ministeren.

Ministeren bemyndiges til at kunne ændre disse undtagelser.

Aflivning af mink (§ 2)

Alle, der holder mink i strid med forbuddet, pålægges at lade dyrene aflive. Minkavlere, hvis besætninger ikke er underlagt restriktioner for smitte, må pelse de dyr, der er anskaffet før lovens ikrafttræden.

Tempobonus (§ 3)

For at sikre en hurtig aflivning indføres en økonomisk bonusordning. Ministeren kan udbetale bonus, selvom fristen overskrides, hvis det ikke skyldes minkavlerens forhold.

*Gælder kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø.

Oplag, nedgravning og bortskaffelse (§ 4)

For at håndtere den store mængde aflivede dyr, får den relevante minister bemyndigelse til at træffe nødvendige foranstaltninger for oplag, nedgravning eller bortskaffelse. Disse foranstaltninger kan fravige bestemmelser i anden lovgivning (f.eks. miljø- og naturbeskyttelseslove), hvis det er nødvendigt for at inddæmme smitterisikoen. Beføjelserne er tidsbegrænset til 31. december 2021 og må ikke opretholdes længere end nødvendigt.

Kontrol, påbud og adgang (§ 5 og § 6)

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fører kontrol med lovens overholdelse og kan udstede de nødvendige påbud og forbud. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan myndighederne lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. For at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse er der ikke administrativ klageadgang over disse påbud.

Myndighederne har, mod legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlige og private ejendomme for at varetage opgaver efter loven. Politiet kan yde bistand, hvis det er nødvendigt.

Erstatning og kompensation (§ 7)

Staten yder erstatning og kompensation til minkavlerne:

• For mink, der aflives som følge af loven, ydes erstatning for dyrenes værdi samt for det opståede driftstab. Retten til erstatning for dyrenes værdi bortfalder, hvis de pelses.
• Besætninger, der allerede var pålagt restriktioner pga. COVID-19, kompenseres efter reglerne i lov om hold af dyr.
• Ministeren fastsætter nærmere regler for erstatning og kompensation som følge af det midlertidige forbud mod minkhold. Det anerkendes, at forbuddet kan udgøre et ekspropriativt indgreb, hvorfor der skal ydes fuldstændig erstatning.

Der kan oprettes særlige myndigheder eller kommissioner til at behandle sagerne.

Straf (§ 8)

Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Dette gælder for:

• Ulovligt hold af mink.
• Ulovlig transport af mink.
• Manglende efterlevelse af påbud eller forbud.

Både personer og selskaber kan pålægges strafansvar.

Ikrafttrædelse (§ 9)

Loven træder i kraft straks ved bekendtgørelsen i Lovtidende på grund af den akutte risiko for folkesundheden. Der indføres dog en overgangsperiode, således at straf for ulovligt hold af mink (anskaffet før lovens ikrafttræden) først finder anvendelse fra den 1. december 2020. Dette giver avlerne en frist til at efterkomme kravet om aflivning.

Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn efter COVID-19 smitte