Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Vordingborg Kommune traf den 7. september 2022 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. R 12.06.01 og forslag til kommuneplantillæg nr. 35 til kommuneplan 2018-2030, vedrørende en kursusvirksomhed på [A1]. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget af to naboer til planområdet. Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening var opfyldt i forhold til lys- og støjgener, spildevand og trafik. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagerne, hvilket betyder, at screeningsafgørelsen fortsat er gældende.
Planområdet er beliggende i landzone i den sydøstlige del af landsbyen Hjelm, inden for kystnærhedszonen og ca. 500 meter fra kysten. Området er en del af et bevaringsværdigt storbakket dødislandskab og anvendes i dag til hestehold med folde, ridebane og opholdsarealer. Lokalplanen muliggør en udvidelse af den eksisterende hestekursusvirksomhed med undervisnings- og overnatningsfaciliteter, herunder en større hal, seks overnatningshytter og en aktivitetsbygning. Desuden giver planen mulighed for opstilling af op til tre tipier og en mobilsauna. Planområdet omfatter et areal på ca. 2,4 hektar.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle afgørelser efter miljøvurderingsloven, når planen er udarbejdet i henhold til planloven, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet kan dog ikke vurdere en plans hensigtsmæssighed eller fastlægge grænser for politiske eller økonomiske beslutninger, da miljøvurderingsloven primært stiller krav til procedurer og grundlaget for beslutninger.
En miljøvurdering er obligatorisk for planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1, eller som kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 2. Planklagenævnet vurderede, at det planlagte projekt ikke er omfattet af bilag 1 eller 2, og der var heller ikke grundlag for at antage væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Der skal dog også gennemføres en miljøvurdering, hvis myndigheden vurderer, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. .
Formålet med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn i planlægningen. Grundlaget for en miljøscreening fremgår af bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 10, som indeholder kriterier for at bestemme planens sandsynlige indvirkning på miljøet. Kravene til screeningens omfang og detaljeringsgrad afhænger af de konkrete forhold, herunder planforslagets indhold, områdets sårbarhed og eksisterende planlægning. Der er ikke krav om at inddrage alle tænkelige miljøparametre, men kun relevante kriterier. En miljøscreening er en oversigtlig vurdering eller et umiddelbart skøn, og der stilles ikke samme krav til detaljeringsgrad som ved en fuld miljøvurdering. Loven kræver ikke detaljerede undersøgelser af planområdet i screeningsfasen, og vurderingen kan ofte baseres på eksisterende oplysninger.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Vordingborg Kommunes screeningsafgørelse, hvilket betyder, at afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering fortsat gælder.
Klagerne anførte, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde redegjort for den øgede mængde spildevand. Planklagenævnet bemærkede, at screeningsskemaet angiver, at planerne ikke medfører væsentlige ændringer eller påvirkninger af miljøet som følge af spildevand. Det fremgår, at der er dialog om et større spildevandsanlæg, som etableres efter anvisning, og at lokalplanens § 11.1 kræver en spildevandstilladelse. Nævnet lagde vægt på, at et sådant anlæg vil blive udformet efter gældende regler, og at de konkrete vilkår varetages i en senere tilladelse. På den baggrund fandt nævnet, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at dette forhold ikke udløser miljøvurderingspligt.
Klagerne gjorde gældende, at det planlagte ville medføre væsentlige støj- og lysgener. Planklagenævnet understregede, at ikke enhver nabogene udløser et krav om miljøvurdering; påvirkningen skal være omfattet af miljøvurderingsloven og have et vist omfang, jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2 og bilag 3, jf. Miljøvurderingsloven § 10. For lysgener er det beskrevet i screeningsskemaet, at planen ikke medfører væsentlige påvirkninger. Lokalplanens redegørelse og § 8.4-8.7 fastsætter bestemmelser for belysning, der understøtter Dark Sky-programmet, herunder krav om nedadvendt lyskegle og ikke-blændende belysning. For støj er det angivet, at virksomheden er en § 42-virksomhed, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 42, og at Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder er gældende. Kommunen vurderede, at overholdelse af denne vejledning ville forhindre væsentlig støjpåvirkning. Nævnet lagde vægt på de regulerede belysningsbestemmelser og at de vejledende støjgrænser forventes overholdt. Desuden foregår der allerede kursusaktiviteter på ejendommen. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.
Klagerne mente, at miljøscreeningen ikke havde taget hensyn til øgede trafikgener. Planklagenævnet bemærkede, at trafikale konsekvenser, herunder støj fra trafik, efter omstændighederne skal indgå i en miljøscreening. Screeningsskemaet angiver, at planen ikke medfører væsentlige ændringer eller påvirkninger af miljøet som følge af trafik. Kommunen vurderede, at selvom aktiviteterne formentlig ville øge trafikken, ville det ikke udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Nævnet lagde vægt på planområdets begrænsede størrelse, karakteren af de muliggjorte aktiviteter, som ikke forventes at give anledning til en væsentlig forøgelse af trafikken, samt at der allerede foregår kursusaktiviteter i området. Nævnet fandt derfor, at kommunen havde foretaget den fornødne vurdering.
Planklagenævnet fandt samlet set, at miljøscreeningen var sket i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet planforslagets miljøkonsekvenser i forhold til relevante miljøparametre og kriterier i bilag 3. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke er pligt til at udarbejde en miljøvurdering, især med henblik på planområdets begrænsede størrelse, det planlagtes karakter og de allerede eksisterende kursusaktiviteter. Forhold vedrørende planforslagets hensigtsmæssighed, som f.eks. omfanget af aktiviteterne i lokalsamfundet, blev ikke behandlet, da de ikke vedrører retlige forhold efter miljøvurderingsloven. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

En rapport kortlgger etableringen af helikopterlandingspladser ved akutsygehuse og introducerer skaldte rendez-vous pladser i terrnet.


Norddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 094-707, Anholt Havn, og forslag til kommuneplantillæg nr. 16, Anholt Havn, til kommuneplan 2017. Denne afgørelse, en såkaldt screeningsafgørelse, blev påklaget til Planklagenævnet af en beboer i lokalplanområdet. Klagen fokuserede især på et mindre område, der ikke tidligere var omfattet af en lokalplan, og som klageren mente havde landskabsmæssig værdi og derfor burde miljøvurderes.
Sagen vedrører et ca. 15,9 ha stort område ved Anholt Havn, beliggende i landzone på den vestlige del af Anholt. Området anvendes primært til havneformål, herunder havnekontor, redningsstation, færgeterminal, fiskeri og faciliteter for lystsejlere. I højsæsonen åbnes desuden forretninger, musik- og spisesteder. Det specifikke område, som klagen vedrører, er et areal med havnekontor og sæsonbolig for havnefogeden, som ikke var omfattet af den tidligere lokalplan nr. 158.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Området er kystnært og afgrænses af kyst mod nord, syd og vest, samt skovarealer og Anholt Ørkenen mod øst. Hele lokalplanområdet er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, og en stor del er omfattet af skovbyggelinje. Nærmeste Natura 2000-område, N46, Anholt og havet nord for, ligger i umiddelbar tilknytning til planområdet.
De vedtagne planforslag har til formål at styrke Anholt Havn erhvervsmæssigt og turistmæssigt. Lokalplanforslaget udlægger området til havneformål, erhvervsformål og turistfaciliteter med naturlig tilknytning til havnen, samt muliggør udlejning af værelser på hotellignende vilkår. Delområde 2, som omfatter arealet med havnekontor m.v., er udlagt til erhvervsområde for mindre industri-, værksteds-, håndværks-, handels- og oplagringsvirksomheder samt restauranter og butikker. Der må indrettes sæsonbolig til havnefogeden og personale, men ikke helårsboliger eller selvstændig bebyggelse til boligformål. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50, og bygninger må maksimalt opføres i 2 etager med en højde på 8,5 m.
Norddjurs Kommune foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven og konkluderede, at planerne ikke ville få væsentlig indvirkning på miljøet. I screeningsskemaet vurderede kommunen, at der var en "neutral indvirkning" på landskabet, da lokalplanen ikke forventedes at påvirke de landskabelige værdier. Kommunen anførte, at lokalplanen erstatter to eksisterende lokalplaner, og at der kun sker mindre ændringer i anvendelsen.
Klageren ønskede en miljøvurdering af arealet med havnekontor m.v., da det ikke tidligere havde været lokalplanlagt. Klageren anførte, at det ikke var indlysende udelukket, at planen kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, hvis der blev bygget i området. Klageren fremhævede områdets landskabsmæssige værdi som et kystnært klitområde og et foretrukket udsigtssted.

Sagen omhandler Ringsted Kommunes screeningsafgørelse af 28. januar 2019, hvor kommunen besluttede, at forslag til lokal...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at d...
Læs mere