Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune meddelte den 5. september 2022 landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1]. En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Nævnet behandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Ejendommen og tidligere forløb

Ejendommen er beliggende i landzone og er noteret som en landbrugsejendom. Den indeholder et stuehus, tidligere landbrugsbygninger og udhuse, og der er allerede en eksisterende telemast placeret cirka 16 meter fra den nærmeste bebyggelse. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde med kulturhistoriske bevaringsværdier og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Ringsted Kommune.

Ringsted Kommune havde tidligere, den 27. juni 2019, givet landzonetilladelse til en lignende telemast på 48 meter. Denne afgørelse blev dog ophævet af Planklagenævnet den 1. december 2020. Nævnet anerkendte behovet for forbedret mobildækning, men fandt, at den ansøgte placering var uhensigtsmæssig, da masten ville fremstå som en frit placeret konstruktion i et åbent marklandskab, cirka 83 meter fra nærmeste bebyggelse. Kommunen havde desuden ikke tilstrækkeligt vurderet alternative placeringer i tilknytning til bygningsmasser på andre ejendomme.

Den aktuelle landzonetilladelse og klagen

Den nuværende landzonetilladelse fra Ringsted Kommune af 5. september 2022 vedrører opstilling af en 48 meter høj telemast, som skal placeres cirka 16 meter sydvest for den nærmeste bebyggelse og 6 meter fra den eksisterende mast, der skal nedrives efter opsætning af den nye. Kommunen begrundede tilladelsen med:

• Licenskrav fra Energistyrelsen om bedre mobildækning.
• Fravær af udpegninger for naturbeskyttelse og kulturarv på den specifikke placering.
• Forholdsvis høj terrænhøjde.
• Placering i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• Ingen andre sendeanlæg i søgeområdet.
• Den nye mast erstatter en eksisterende mast på omtrent samme placering, hvilket minimerer ændringen af landskabets udtryk.

Klagerne anførte, at den eksisterende mast var ulovlig, at den nye mast væsentligt ville ændre landskabsoplevelsen, og at der var en sundhedsmæssig risiko forbundet med stråling fra telemaster.

Planklagenævnets kompetence og naboorientering

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vedrørende naboorientering klagede beboerne over manglende partshøring, da de var på ferie under høringsperioden. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens naboorientering efter Planloven § 35, stk. 4. Nævnet bemærkede, at der ikke er krav om at udsætte orienteringer i ferieperioder eller afvente indsigelser efter fristen, og at kommunen havde forlænget fristen. Desuden afveg klagepunkterne ikke væsentligt fra indsigelser indsendt af andre parter.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Visse typer byggeri er undtaget, herunder byggeri fritaget for byggetilladelse til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9, samt panelantenner på eksisterende master, siloer eller skorstene, hvor højden ikke forøges, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, er dog ikke omfattet af disse undtagelser og kræver derfor landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæster Ringsted Kommunes afgørelse af 5. september 2022 om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt det godtgjort, at der er et behov for en telemast i området, og at den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse, da ansøgeren har en dækningsforpligtelse. Disse samfundsmæssige hensyn skal vægtes højt i afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet konstaterede, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Nævnet bemærkede desuden, at den eksisterende mast er lovlig, og at der ikke var indkommet konkrete oplysninger, der gav anledning til at tilsidesætte dette.

Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ringsted Kommunes vurdering af, at der kan gives landzonetilladelse til telemasten. Planlægningsmæssige og landskabelige hensyn taler ikke afgørende imod en tilladelse på den ansøgte placering.

Væsentlige hensyn i afgørelsen

Planklagenævnet lagde vægt på følgende:

• De samfundsmæssige hensyn vægtes højt på grund af ansøgerens dækningsforpligtelse.
• Den ansøgte mast placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• Masten erstatter en allerede eksisterende 45 meter høj mast på omtrent samme placering, hvorved der ikke sker en væsentlig ændring af landskabsoplevelsen.

Nævnet bemærkede, at nabohensyn normalt må vige for hensynet til landskabet i sager om telemaster, da nye master bør placeres i bymæssig bebyggelse eller nær eksisterende bebyggelse for at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse. Selvom masten vil være synlig for nærliggende ejendomme, vurderede nævnet ikke, at opførelsen ville medføre nabogener i et omfang, der kunne ændre afgørelsen.

Vedrørende sundhedsmæssige forhold henholder Planklagenævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som oplyser, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis eksponeringsniveauerne overholder de fastsatte grænseværdier. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af disse grænseværdier.

Bortfald af tilladelse

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.