Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast i Ringsted Kommune

Vedrørende naboorientering klagede beboerne over manglende partshøring, da de var på ferie under høringsperioden. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens naboorientering efter Planloven § 35, stk. 4. Nævnet bemærkede, at der ikke er krav om at udsætte orienteringer i ferieperioder eller afvente indsigelser efter fristen, og at kommunen havde forlænget fristen. Desuden afveg klagepunkterne ikke væsentligt fra indsigelser indsendt af andre parter.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Visse typer byggeri er undtaget, herunder byggeri fritaget for byggetilladelse til offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 9, samt panelantenner på eksisterende master, siloer eller skorstene, hvor højden ikke forøges, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 17. En telemast, der kræver byggetilladelse, er dog ikke omfattet af disse undtagelser og kræver derfor landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet stadfæster Ringsted Kommunes afgørelse af 5. september 2022 om landzonetilladelse til opstilling af en 48 meter høj telemast på ejendommen [A1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt det godtgjort, at der er et behov for en telemast i området, og at den tjener en betydelig samfundsmæssig interesse, da ansøgeren har en dækningsforpligtelse. Disse samfundsmæssige hensyn skal vægtes højt i afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1.

Planklagenævnet konstaterede, at der ikke findes andre høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Nævnet bemærkede desuden, at den eksisterende mast er lovlig, og at der ikke var indkommet konkrete oplysninger, der gav anledning til at tilsidesætte dette.

Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ringsted Kommunes vurdering af, at der kan gives landzonetilladelse til telemasten. Planlægningsmæssige og landskabelige hensyn taler ikke afgørende imod en tilladelse på den ansøgte placering.

Væsentlige hensyn i afgørelsen

Planklagenævnet lagde vægt på følgende:

• De samfundsmæssige hensyn vægtes højt på grund af ansøgerens dækningsforpligtelse.
• Den ansøgte mast placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
• Masten erstatter en allerede eksisterende 45 meter høj mast på omtrent samme placering, hvorved der ikke sker en væsentlig ændring af landskabsoplevelsen.

Nævnet bemærkede, at nabohensyn normalt må vige for hensynet til landskabet i sager om telemaster, da nye master bør placeres i bymæssig bebyggelse eller nær eksisterende bebyggelse for at friholde det åbne land for spredt og uplanlagt bebyggelse. Selvom masten vil være synlig for nærliggende ejendomme, vurderede nævnet ikke, at opførelsen ville medføre nabogener i et omfang, der kunne ændre afgørelsen.

Vedrørende sundhedsmæssige forhold henholder Planklagenævnet sig til Sundhedsstyrelsens vurderinger, som oplyser, at der ikke er sundhedsfare forbundet med radiobølger fra mobilmaster, hvis eksponeringsniveauerne overholder de fastsatte grænseværdier. Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af disse grænseværdier.

Bortfald af tilladelse

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Kommuneplanens retningslinjer for telemaster fremhæver, at antenneudstyr primært skal placeres i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende høje konstruktioner. Hvis dette ikke er muligt, skal nye master placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse for at undgå, at de fremstår som fritstående elementer i landskabet. Der stilles også krav om koordinering på tværs af kommunegrænser og vilkår om deling af masten.

Ansøgning og kommunens vurdering

Et teleselskab ansøgte om tilladelsen med begrundelsen, at en ny mast var nødvendig for at opretholde og forbedre mobildækningen i området. Ansøgeren oplyste, at alternative placeringer på eksisterende master eller høje bygninger var undersøgt, men ikke fundet egnede. Den valgte placering blev fremhævet som værende i tilknytning til let industri og med eksisterende træbeplantning, der kunne skærme.

Kommunen besigtigede området og konstaterede, at det var kuperet med en del beplantning og eksisterende tekniske anlæg. Kommunen gav tilladelse i medfør af Planloven § 35, stk. 1, idet den vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommunens administrationsgrundlag og kommuneplanens retningslinjer. Kommunen lagde vægt på den samfundsmæssige interesse i digital infrastruktur og vurderede, at der ikke var tungtvejende landskabelige hensyn eller nabohensyn, der talte imod. Kommunen mente, at masten ikke ville have en væsentlig indvirkning på oplevelsen af Haraldsted tunneldal og Gyrstinge Sø, og at den ansøgte placering var den bedst mulige.

Klagen fra beboere

En beboer klagede på vegne af flere beboere over kommunens afgørelse. Klagen anførte navnlig:

• Mastens nødvendighed: Området havde allerede tilstrækkelig dækning fra eksisterende master og fibernet.
• Landskabelig indvirkning: Masten ville skæmme landskabet, da den ville blive placeret på et højdedrag og fremstå som en dominerende konstruktion, i strid med landskabskarakteranalysens anbefalinger.
• Alternative placeringer: Kommunen havde ikke tilstrækkeligt redegjort for alternative masteplaceringer eller muligheder for at udnytte eksisterende master.
• Påvirkning af dyr, planter og mennesker: Bekymring for stråling fra antennerne, herunder 5G-teknologi, og henvisning til et EU-retligt forsigtighedsprincip. Klageren anførte også, at masten ville ødelægge klagerens klinik, der tager hensyn til strålingsfølsomme mennesker.

Kommunen fastholdt, at dækningen ville blive forbedret, at masten ikke ville ødelægge de primære udsigtsmuligheder, og at ansøgeren havde undersøgt alternativer. Kommunen afviste desuden, at projektet ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt, og henviste til Sundhedsstyrelsens vurderinger vedrørende stråling.