Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Hedensted Kommune meddelte den 18. august 2022 en landzonetilladelse til etablering af et nedsivningsbassin på ejendommen med matr.nr. [F1]. Ejendommens ejer har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandler primært spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til etableringen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.
Den berørte ejendom, matr.nr. [F1] med adressen [A1], er på knap 11 hektar og ligger i landzone. Området er i kommuneplan 2021 for Hedensted Kommune udpeget med geologiske bevaringsværdier og er delvist omfattet af en udpegning til planlagt trafikanlæg. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer og grænser op til lokalplanlagte områder udlagt til bolig, tekniske anlæg, blandet bolig og erhverv samt erhverv.
Det ansøgte projekt omfatter etablering af et nedsivningsbassin på den nordligste del af matriklen. Bassinet er planlagt med et ydre areal på 7.100 m² og forventes at kræve afgravning af 8.200 m³ jord. Formålet med bassinet er at aflede overfladevand fra et demensplejehjem, der ligger sydøst for den ansøgte placering. Oplandet udgør 3,6 hektar med en befæstelsesgrad på 40 %.
Hedensted Kommune begrundede sin tilladelse med, at det ansøgte nedsivningsbassin ikke ville påvirke landskabelige værdier i væsentlig grad og ikke var i strid med kommuneplanens retningslinjer. Tilladelsen blev givet med en række vilkår, herunder:
En forudsætning for etableringen var, at Hedensted Kommune har fuld rådighed over arealet.
Ejendommens ejer klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen ikke har rådighed over arealet, da det tilhører klageren. Klageren havde desuden ikke selv ansøgt om tilladelsen, og det var en tredjemand, der havde indgivet ansøgningen uden klagerens samtykke. Klageren gjorde også gældende, at de fastsatte vilkår kunne medføre betydelige omkostninger, som der ikke var belæg for at pålægge klageren.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Hedensted Kommunes landzonetilladelse til etablering af et nedsivningsbassin. Nævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Desuden kan nævnet tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet fastslog, at etablering af et nedsivningsbassin udgør en ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer, som kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u, Planlovens § 36, Planlovens § 37 eller Planlovens § 38 fandt anvendelse i den konkrete sag.
Planklagenævnet bemærkede, at landzonetilladelser ikke regulerer spørgsmål om ejendomsret eller rådighedsret over arealer. Hvis adressaten for en tilladelse ikke har privatretlig rådighed over arealet, kan tilladelsen ikke udnyttes.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Hedensted Kommunes vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til nedsivningsanlægget på den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at matriklen ligger omgivet af blandet bolig og erhverv samt et teknisk anlæg, hvilket betyder, at nedsivningsbassinet ikke vil fremstå som et fremmedelement eller medføre en væsentlig påvirkning af det omgivende landskab. Desuden blev det fremhævet, at projektet har til formål at aflede overfladevand fra byggerier i området, hvilket tjener en væsentlig samfundsmæssig interesse.
Planklagenævnet stadfæstede Hedensted Kommunes afgørelse af 18. august 2022 om landzonetilladelse til etablering af et nedsivningsbassin på ejendommen med matr.nr. [F1]. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
KlimatilpasningPlan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Klimatilpasning
Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse fra Lemvig Kommune til etablering af et vandhul på ca. 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose på en ejendom i landzone. En nabo klagede over afgørelsen.
Kommunen havde tidligere meddelt en lignende tilladelse, som Planklagenævnet i 2020 ophævede og hjemviste til ny behandling. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte ud fra planlægningsmæssigt relevante hensyn. Den nu påklagede afgørelse er resultatet af kommunens fornyede sagsbehandling.
Naboen klagede over den nye afgørelse og anførte flere punkter:
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Et nyt videnblad fra Københavns Universitet undersøger, hvordan plænegræsser kan gøre LAR-anlæg mere robuste over for både tørke og oversvømmelse.
Lemvig Kommune begrundede tilladelsen med, at den oprindelige mose havde ringe værdi, og at det nye vandhul ville have rekreativ værdi for lokalområdet. Kommunen vurderede, at vandhullet faldt naturligt ind i landskabet, og at oprensningen ikke ville have en negativ påvirkning på bilag IV-arter, men tværtimod kunne forbedre deres levevilkår.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ærø Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en sø...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en ...
Læs mere