Omgørelse af afslag på EU-opholdskort: Gammel straffedom for brandstiftelse udgjorde ikke længere en aktuel trussel mod den offentlige orden

"trussel af en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig karakter, der berører grundlæggende samfundsinteresser."

Konklusion og resultat

Udlændingenævnet vurderede jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 35, stk. 1 og EU-opholdsbekendtgørelsen § 36, at der ikke var grundlag for at antage, at ansøgeren ville begå ligeartet kriminalitet i fremtiden. En tidligere straffedom kan i sig selv ikke begrunde et afslag. Sagen blev derfor tilbagesendt til SIRI til fornyet behandling af, om de øvrige betingelser for opholdskort var opfyldt.

Lovforslaget afskaffer den hidtidige 'trappestigeordning' i udlændingelovens §§ 22-24, som indebar, at udvisning afhang af udlændingens opholdstid i Danmark og straffens længde. Med de nyaffattede bestemmelser i §§ 22 og 23 foreslås det, at:

• Udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, udvises altid, uanset varigheden af deres ophold her i landet, straffens længde og kriminalitetens art. Den eneste begrænsning for udvisning vil herefter være Danmarks internationale forpligtelser.
• Udlændinge med lovligt ophold i 5 år eller derunder udvises også ved betinget fængselsstraf. Dette svarer indholdsmæssigt til den tidligere § 24, nr. 2.
• Udlændinge, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge end fængselsstraf, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse (f.eks. dom til anbringelse eller ungdomssanktion), udvises, hvis de ville være blevet udvist ved en fængselsstraf.
• Udvisningsafgørelsen vil fortsat ske i to led: først vurderes, om det kriminelle forhold giver adgang til udvisning, og dernæst om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Indrejseforbud

Reglerne om indrejseforbud skærpes, således at:

• Alle udlændinge, der udvises på baggrund af en ubetinget fængselsstraf, vil blive meddelt et indrejseforbud af mindst 6 års varighed. Dette indebærer, at den tidligere kategori for 4 års indrejseforbud for visse straffe afskaffes, og flere tilfælde vil falde ind under 6-års reglen.
• Muligheden for at meddele et kortere indrejseforbud, hvis et længere forbud vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, opretholdes.

Indarbejdelse af EU-reglerne om ud- og afvisning

Lovforslaget indarbejder EU-opholdsdirektivets regler om ud- og afvisning direkte i udlændingeloven (§ 26 b og § 28 a). Dette er en konsolidering af lovgivningen og indebærer ikke materielle ændringer af gældende ret. For udlændinge omfattet af EU-reglerne gælder særlige betingelser:

• Udvisning (§ 26 b): Kan kun ske, hvis den personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og udvisning sker af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Udvisningen skal være proportional, og tidligere straffedomme kan ikke i sig selv begrunde udvisning. Økonomiske hensyn må ikke indgå.
• Øget beskyttelse: Udlændinge med tidsubegrænset ophold efter 5 års uafbrudt lovligt ophold kan kun udvises af alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Unionsborgere med 10 års lovligt ophold eller mindreårige unionsborgere har endnu stærkere beskyttelse og kan kun udvises, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed (med undtagelse for barnets tarv).
• Faktorer i vurderingen: Ved udvisning skal der tages hensyn til opholdets varighed, alder, helbred, familiemæssige og økonomiske situation, social og kulturel integration samt tilknytning til hjemlandet.
• Afvisning (§ 28 a): Lignende kriterier gælder for afvisning ved indrejse, dog med anerkendelse af, at manglende tilknytning til Danmark i afvisningssituationer medfører andre beskyttelseshensyn end ved udvisning.
• Offentlig sundhed: Udvisning eller afvisning af hensyn til den offentlige sundhed er begrænset til sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge Verdenssundhedsorganisationen, eller andre smitsomme sygdomme med nationale beskyttelsesforanstaltninger. Sygdomme opstået mere end tre måneder efter ankomst kan ikke begrunde udvisning.

Sproglige og tekniske justeringer

Lovforslaget ensarter terminologien i udlændingeloven ved at erstatte 'frihedsstraf' med 'fængselsstraf' og præciserer formuleringer vedrørende 'anden strafferetlig retsfølge', så det tydeligt fremgår, at bestemmelserne omfatter tilfælde, hvor en betinget eller ubetinget fængselsstraf ville være idømt, hvis der ikke var idømt en anden retsfølge. Disse ændringer er af sproglig og teknisk karakter og medfører ikke materielle ændringer.

Ændringer i andre love

• Repatrieringsloven: Reglerne for tilbageholdelse og bortfald af repatrieringsstøtte ændres, så de ikke længere henviser til den afskaffede § 22, nr. 4-8 i udlændingeloven, men i stedet til overtrædelser af specifikke love (f.eks. lov om euforiserende stoffer, våbenlovgivning, udlændingeloven eller straffeloven) der kan straffes med fængsel i 2 år eller derover, eller straffelovens kapitel 12 eller 13. Hensigten er at videreføre retstilstanden i videst muligt omfang.
• Hjemrejseloven, Lov om kommunale og regionale valg og Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet: Disse love ændres konsekvensmæssigt for at afspejle de nyaffattede bestemmelser i udlændingeloven, herunder henvisninger til de nye §§ 22 og 23.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Loven træder i kraft den 1. juli 2025. De nye udvisningsregler og ændringerne i indrejseforbud finder dog ikke anvendelse på lovovertrædelser begået før denne dato; for disse gælder de hidtil gældende regler. Tilsvarende finder ændringerne i repatrieringsloven ikke anvendelse på ansøgninger om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand indgivet før lovens ikrafttræden. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men visse dele kan sættes i kraft ved kongelig anordning, dog ikke de EU-relaterede ændringer, da Færøerne og Grønland ikke er medlemmer af EU.