Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til hæk højde i Strib

Middelfart Kommune afslog den 19. november 2021 en ansøgning om dispensation til at bevare en eksisterende hæk på ejendommen [A1] med en højde på 2 meter. Hækken er beliggende i et område omfattet af lokalplan nr. 32.14, "Boligområde ved havnen i Strib". Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og Lokalplanen

Ejendommen [A1] er omfattet af lokalplan nr. 32.14. Lokalplanens § 9, stk. 2, fastsætter, at hegn ikke må etableres med en højde over 1,10 meter for at sikre udsigten til havnen og Strib Fyr, medmindre byrådet giver en særlig tilladelse.

Kommunens Afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at lokalplanens redegørelse lægger vægt på at sikre udsigten fra bagvedliggende bebyggelse over Lillebælt. En dispensation til en 2 meter høj hæk ville desuden skabe præcedens.

Klagen

Klageren anførte, at der i området er opført mange hegn, som er højere end den omhandlede hæk, hvilket klageren opfattede som en overtrædelse af det forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål: om forholdet var umiddelbart tilladt eller krævede dispensation, og om kommunen havde overholdt lighedsgrundsætningen.

Vurdering af Lokalplanens Bestemmelser

Planklagenævnet fortolkede lokalplanens § 9, stk. 2, som en dispensationsbestemmelse. Dette betyder, at hegn, herunder levende hegn som hække, med en højde over 1,1 meter kræver dispensation fra lokalplanen i henhold til Planlovens § 19. Kommunens afslag på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men afgørelsen skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Lighedsgrundsætningen

Klageren gjorde gældende, at kommunen havde udøvet usaglig forskelsbehandling, da andre hegn i området var højere. Kommunen oplyste, at den havde konstateret en række overskridelser af hækhøjder i lokalplanområdet og havde meddelt grundejerforeningen, at alle hække skulle reduceres til 1,1 meter, eller at der skulle søges om dispensation. Planklagenævnet fandt, at det forhold, at kommunen ikke har forfulgt alle ulovlige forhold, ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Derfor vurderede nævnet, at kommunens afslag på dispensation i den konkrete sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet bemærkede desuden, at kommunen ved meddelelse af påbud om lovliggørelse efter Planlovens § 51 skal iagttage almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Middelfart Kommunes afgørelse af 19. november 2021. Dette betyder, at kommunens afslag på dispensation til bevaring af hækken på ejendommen [A1] er stadfæstet. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da klagen ikke blev imødekommet, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.