Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for solcelleanlæg ved Skibstrup ophæves

Helsingør Kommune vedtog den 20. juni 2022 endeligt kommuneplantillæg nr. 10 til kommuneplan 2019 og lokalplan nr. 4.38, Solceller ved Skibstrup, med tilhørende miljørapport. Planerne muliggør etablering af et ca. 60 hektar stort solcelleanlæg i landzone inden for kystnærhedszonen, ca. 2 km fra kysten. Området består primært af landbrugsarealer med eksisterende læhegn og et § 3-naturområde. Solcellepanelerne må maksimalt være 4 meter høje, og anlægget skal efter endt drift tages ned, hvorefter området skal tilbageføres til landbrug.

To naboer til planområdet klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen. Planklagenævnet behandlede en række spørgsmål, herunder overholdelse af regler for bilag IV-arter, fuglebeskyttelsesdirektivet, planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen, lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen, almindelige forvaltningsretlige grundsætninger samt planlovens § 29.

Plangrundlaget

Det vedtagne plangrundlag omfatter:

• Lokalplan nr. 4.38, Solcelleanlæg ved Skibstrup.
• Kommuneplantillæg nr. 10 til kommuneplan 2019.
• Miljørapport, september 2021.
• Besigtigelsesnotat Skibstrup Solcelleanlæg, dateret 23. august 2021.
• Sammenfattende redegørelse, juni 2022.

Kommuneplantillægget udlægger en ny kommuneplanramme (4.T4) for området til tekniske anlæg i form af solcelleenergi og forsyningsanlæg. Det indeholder også en ny retningslinje, der muliggør planlægning for større, sammenhængende solcelleanlæg på op til 65 hektar i udpegede kommuneplanrammer.

Klagepunkter

Klagerne anførte blandt andet, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for anlæggets påvirkning af bilag IV-arter som spidssnudet frø, stor vandsalamander og flagermus. Derudover blev det anført, at planerne kunne medføre fortrængning af fuglearter som sanglærke, gæs og svaner. Klagerne mente også, at der ikke var en tilstrækkelig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at placere solcelleanlægget inden for kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Endvidere blev det hævdet, at lokalplanen var i strid med kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Klagerne påpegede også, at planvedtagelsen var i strid med lighedsgrundsætningen og Planlovens § 29 vedrørende nationale interesser. Klager over støj, refleksgener, varme- og magnetpåvirkning samt påvirkning af rød glente blev afvist af Planklagenævnet, da disse falder under Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence, jf. Miljøvurderingslovens § 40.

Planklagenævnet ophæver lokalplan nr. 4.38 og kommuneplantillæg nr. 10, Solceller ved Skibstrup, med tilhørende miljørapport. Dette betyder, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke længere er gældende.

Begrundelse for ophævelse

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde overholdt Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 om bilag IV-arter, og at Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 minimumskrav til en miljøvurdering ikke var opfyldt i relation til bilag IV-arten spidssnudet frø.

Et flertal på 7 medlemmer vurderede, at kommunen ikke havde udført tilstrækkelige undersøgelser af bestandene af spidssnudet frø i området, herunder disses spredning og rasteområder. Selvom der blev fundet æg fra spidssnudet frø i vandhul 7 inden for planområdet, var der ikke foretaget en konkret undersøgelse af bestandenes udbredelse eller artens rasteområder, herunder vinterrasteområder. Flertallet lagde vægt på, at spredning af spidssnudet frø sker langsomt, og at de permanente græsarealer inden for planområdet potentielt kunne være egnede rasteområder. Uden disse undersøgelser kunne det ikke udelukkes, at planerne ville medføre en påvirkning af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for spidssnudet frø. Der var heller ikke redegjort for, om en respektafstand på 7 meter omkring vandhullet var tilstrækkelig til at beskytte et eventuelt rasteområde. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel, der gjorde planerne ugyldige.

Øvrige klagepunkter

Stor vandsalamander og flagermus

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at planerne ikke ville påvirke den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for stor vandsalamander og flagermus. Der var ikke fundet individer eller æg af stor vandsalamander, og for flagermus var området gennemgået, og eksisterende læhegn skulle bevares, jf. lokalplanens § 8.7. Klagepunkterne blev derfor ikke imødekommet.

Fugle

Nævnet fandt, at kommunens generelle vurdering af, at planerne ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af fuglelivet, var tilstrækkelig, selvom undersøgelserne var af begrænset omfang. Særligt for sanglærken kunne ophør af landbrugsdrift og etablering af vedvarende græs fremme egnede yngle- og rastelokaliteter. For gæs og svaner var der alternative fouragerings- og rasteområder i nærområdet. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Hjortevildt

Miljørapporten indeholdt en tilstrækkelig beskrivelse af planernes indvirkning på hjortevildt. Der skulle etableres en vildtpassage, og kommunen vurderede, at området ikke var af afgørende betydning for hjortevildtets vandringer. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Kystnærhedszonen

Et flertal på 10 medlemmer fandt, at kommunen havde godtgjort den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering af solcelleanlægget, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Dette skyldtes, at planområdet var placeret bag bymæssig bebyggelse og eksisterende beplantning, 1,7 km fra kysten, og ikke kunne ses fra kysten. Området var desuden allerede præget af tekniske anlæg, og alternative placeringer var vurderet som mindre hensigtsmæssige. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Uoverensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan

Et flertal på 9 medlemmer konstaterede, at kommuneplantillæg nr. 10, der blev vedtaget samtidig med lokalplanen, fastsatte en ny ramme for området til tekniske anlæg (solcelleanlæg) og en ny retningslinje for større solcelleanlæg. Selvom der umiddelbart var en intern uoverensstemmelse med kommuneplanens udpegninger af bevaringsværdigt landskab og værdifuldt kulturmiljø, fandt flertallet, at de nye, mere specifikke og senest vedtagne bestemmelser tilsidesatte de hidtil gældende retningslinjer. Da de ældre retningslinjer var skønsprægede og tillod ændringer ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn (som grøn energi), fandt nævnet ikke, at lokalplanen var i strid med Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Klagepunktet blev ikke imødekommet.

Lighedsgrundsætningen og nationale interesser

Planklagenævnet afviste klagepunkterne vedrørende lighedsgrundsætningen, da den ikke er til hinder for planlægning for solceller, og de henviste sager om landzonetilladelser ikke var sammenlignelige. Klagepunktet vedrørende Planlovens § 29 og nationale interesser blev også afvist, da oversigten over nationale interesser ikke er retligt bindende for kommunal planlægning.