Planklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af parkering af hestetrailere i Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune udstedte den 24. maj 2022 et påbud om lovliggørelse af parkering af hestetrailere på ejendommen [A1], matr.nr. [F1]. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede, hvorvidt parkeringen krævede landzonetilladelse, om en sådan tilladelse kunne gives, og om kommunen havde hjemmel til at udstede påbuddet.

Ejendommen og planforhold

Den pågældende matrikel, [F1], ligger i landzone og er ubebygget. Den er beliggende ca. 250 meter fra den eksisterende bebyggelse på ejendommen. Området er udpeget som værdifuldt landskab i Rudersdal Kommunes kommuneplan 2021 og er omfattet af kommuneplanramme Hø.L2 – Ved Høsterkøb, som udlægger området til landområde. Kommuneplanens retningslinjer for værdifulde landskaber fastslår, at tilstanden og arealanvendelsen ikke må ændres, hvis det forringer landskabets kvaliteter, medmindre det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn. Derudover er ejendommen omfattet af Lokalplan nr. 257, Rudersdal, for et større landområde omkring Sandbjerg landsby, delområde nr. 4. Lokalplanen indeholder bestemmelser om ubebyggede arealer, herunder at der ikke må etableres synligt oplag. Ejendommen ligger også inden for en indre, grøn kile i Fingerplan 2019.

Forløbet forud for kommunens afgørelse

I maj 2009 blev der givet landzonetilladelse til anvendelse af ejendommen til rideskole og hestepension. Denne tilladelse var dog betinget af, at parkering til stævner og daglig parkering skulle ske på egen grund, specifikt matr.nr. [F2] eller [F3]. Matr.nr. [F1] blev først tilkøbt ejendommen i 2015, og matr.nr. [F3] er siden frasolgt. Rudersdal Kommune varslede den 2. februar 2022 påbuddet, efter at have konstateret parkering af hestetrailere på matr.nr. [F1]. Ejeren havde tidligere, den 23. september 2021, udtalt, at parkeringen skete på egen grund i forbindelse med ejendommens lovlige anvendelse.

Kommunens afgørelse

Kommunen påbød den 24. maj 2022 lovliggørelse af parkeringen ved at fjerne hestetrailere og andre køretøjer fra matr.nr. [F1]. Kommunen anførte, at den har en restriktiv praksis for parkering i landzonen, og at nødvendig parkering skal ske i tilknytning til den anvendelse, der er meddelt landzonetilladelse til, og ikke med større afstand eller synlig beliggenhed.

Klagen og bemærkninger

Ejeren anførte i klagen, at parkeringen af i gennemsnit otte hestetrailere var af så begrænset omfang, at det ikke krævede landzonetilladelse, og at det faldt naturligt ind i det landskabelige miljø. Klageren mente, at der burde gives landzonetilladelse, eventuelt med vilkår om antal og afskærmende beplantning. Det blev også anført, at parkeringen skete på fundamentet af en nedrevet bygning, og at klageren overholdt vilkårene fra landzonetilladelsen fra 2009, da matr.nr. [F1] nu var en del af den samlede ejendom. Endvidere henviste klageren til parkering af campingvogne på en nabomatrikel som et spørgsmål om lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Rudersdal Kommunes påbud om lovliggørelse af parkering af hestetrailere på ejendommen [A1], matr.nr. [F1]. Nævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til kommunernes tilsynsafgørelser, herunder påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold, jf. Planlovens § 51, stk. 3. Nævnet bemærkede, at det kun havde kompetence til at prøve den påklagede afgørelse af 24. maj 2022 om påbud, og at forhold vedrørende den øvrige aktivitet på ejendommen i henhold til landzonetilladelsen fra maj 2009 skulle behandles af Rudersdal Kommune som tilsynsmyndighed.

Krav om landzonetilladelse til parkering

Planklagenævnet fandt, at anvendelsen af matriklen til parkering af hestetrailere kræver landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at parkeringspladsen udgør et ikke ubetydeligt areal på en ubebygget matrikel, og at parkering af i gennemsnit otte hestetrailere medfører en sådan påvirkning af landskabet og omgivelserne, at det er en planlægningsmæssig relevant ændret anvendelse. Ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse, herunder Planlovens § 5 u og §§ 36-38, fandt anvendelse i sagen.

Vurdering af landzonetilladelse til parkeringsplads

Nævnet vurderede, at den etablerede parkeringsplads til hestetrailere er en ændret anvendelse af det ubebyggede areal på matr.nr. [F1], som ikke er tilladt efter landzonetilladelsen fra maj 2009, da matriklen ikke var en del af ejendommen på det tidspunkt, tilladelsen blev givet. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at give landzonetilladelse til parkeringspladsen, da den ikke er i overensstemmelse med de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn for området. Dette skyldes, at parkeringspladsen ikke er etableret i tilknytning til eksisterende bebyggelse og anlæg på ejendommen, men knap 300 meter derfra, og den har derved ikke en naturlig og landskabeligt hensigtsmæssig sammenhæng med ejendommens øvrige bebyggelse. Dette er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinje for værdifulde landskaber. Nævnet bemærkede, at det ikke ændrede vurderingen, at parkeringen foregik på fundamentet af en tidligere bygning, da matriklen har været ubebygget siden foråret 2008. Ligeledes ændrede det ikke vurderingen, at der på nabomatriklen har været parkeret campingvogne, da nabomatriklen ikke er en ubebygget matrikel, og forholdene derfor ikke er sammenlignelige.

Påbuddet

Planklagenævnet fandt, at Rudersdal Kommune havde hjemmel til at påbyde forholdet fysisk lovliggjort, og at kommunen havde overholdt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om varsel og påbud. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde partshørt klageren inden påbuddet og havde overvejet muligheden for retlig lovliggørelse, før den traf afgørelse om fysisk lovliggørelse.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 24. maj 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.