Afslag på landzonetilladelse til udstykning af tre boliggrunde på grund af lokalplanpligt

Sagen omhandler et afslag fra Haderslev Kommune på en ansøgning om landzonetilladelse til at udstykke tre grunde til boligbyggeri på en ejendom i landzone. Ejendommen, der tidligere har været anvendt som frugtplantage, ligger i kystnærhedszonen og inden for søbeskyttelseslinjen, tæt på Haderslev Dam.

Kommunens afgørelse

Haderslev Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at projektet var lokalplanpligtigt. Kommunen vurderede, at udstykningen ville medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø og udgøre byudvikling, som bør ske gennem en planlægningsproces. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen grænser op til en byzone, og at en tilladelse ville udviske den klare grænse mellem by og land. Desuden blev der henvist til landskabelige interesser og naturinteresser, herunder at ejendommen grænser op til en mose beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede over afgørelsen og anførte, at projektet ikke var af en størrelse, der udløste lokalplanpligt. Klageren henviste til et administrativt princip om, at lokalplanpligt først indtræder ved fire eller flere grunde. Klageren var desuden uenig i, at grænsen mellem by og land ville blive udvisket og påberåbte sig lighedsgrundsætningen med henvisning til andre byggerier i området.

Planklagenævnet stadfæster Haderslev Kommunes afslag på landzonetilladelse. Nævnet finder, at kommunen med rette har vurderet, at den ansøgte udstykning er lokalplanpligtig.

Nævnets vurdering er baseret på, at etablering af tre boliggrunde på et samlet areal af 7.500 m² udgør et større bygge- og anlægsarbejde, som kræver en lokalplan i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Nævnet lægger vægt på, at projektet i praksis vil fungere som en byudvikling, da det ligger i direkte forlængelse af et eksisterende boligområde. Dette medfører en udviskning af grænsen mellem by og land. Ejendommens beliggenhed inden for kystnærhedszonen og søbeskyttelseslinjen er også et væsentligt hensyn.

Særligt i forhold til lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet afviser klagerens argument om usaglig forskelsbehandling. Nævnet fastslår, at da projektet er lokalplanpligtigt, har kommunen ikke hjemmel til at give en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Selv hvis kommunen tidligere måtte have givet tilladelse til et lignende projekt i strid med reglerne, skaber dette ikke en ret for klageren til at få en tilladelse, der ligeledes er i strid med loven.